Han møder dem hver dag. De computerskadede.
Jørgen Riis Jepsen er overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik på Esbjerg Centralsygehus. Her undersøger og behandler han i samarbejde med kollegerne de smerteplagede patienter, der kommer fra hele Danmark.
- Det er folk, der laver noget, kroppen slet ikke er skabt til, siger Jørgen Riis Jepsen.
- Når man arbejder ved en computer, bruger man for eksempel de store muskler omkring skulderne til nogle meget fine bevægelser, de ikke er beregnet til. Det skaber spændinger, smerter og gener, som bider sig fast,
Hans patienter er sygemeldte fra deres arbejde. Nogle af dem har helt måttet opgive at fortsætte i jobbet som for eksempel teknisk tegner. Mange timer ved skærm, tastatur og mus har kostet dem dyrt på helbredet.
De computerskadedes arbejdsgivere slipper derimod gratis. Indtil videre i hvert fald. Arbejdsskadeerstatninger kommer nemlig ikke på tale, når museskader og lignende ikke kan bevises.
Godt nok har pc'en eksisteret i over 20 år og musen også længe, men alligevel ved vi endnu ikke med videnskabelig sikkerhed, hvad computerarbejde kan gøre ved kroppen. Så længe der ikke findes skudsikre beviser, må computerskadede mennesker selv betale prisen. For eksempel til medicin, fysioterapi og måske en ny uddannelse.
Arbejdsgivere frygter regning
Beslutningen om, at en museskade kan betragtes som en erhvervssygdom, ligger i et særligt udvalg i Arbejdsskadestyrelsen. I Erhvervssygdomsudvalget sidder der tre arbejdsgiverrepræsentanter og tre arbejdstagerrepræsentanter samt en række arbejdsmiljø-specialister.
Anders Just Pedersen fra Dansk Arbejdsgiverforening er et af medlemmerne i det magtfulde udvalg. I år 2001 vurderede udvalget for første gang på et møde den nyeste forskning inden for museskader. Konklusionen blev, at museskade ikke kan dokumenteres som arbejdsskade.
- Jeg er ikke i tvivl om, at musearbejde kan give gener. Men vi har endnu ikke set noget forskning, der viser, at det giver varige skader, siger Anders Just Pedersen.
Han erkender, at han som varetager af private arbejdsgiveres interesser, er særdeles fokuseret på, at dokumentationen for museskader skal være fuldstændig skudsikker. For arbejdsgivere vil naturligvis kun betale for skader, der rent faktisk sker på jobbet.
- Hvis museskade bliver anerkendt som erhvervssygdom, vil det have betydning for de samlede arbejdsskadepræmier - især for arbejdsgivere i de brancher, hvor man har intensivt computerarbejde, siger Anders Just Pedersen.
I dag betaler arbejdsgiverne sammenlagt omkring to milliarder kroner årligt i præmier til arbejdsskadeforsikring af deres medarbejdere. Dette beløb vil ifølge Anders Just Pedersen blive markant højere, hvis museskadede kan tilkendes erstatning.
Hver femte lider
Smerterne er i hvert fald en realitet ude ved computerskærmene. Det viser blandt andet delresultater fra en stor igangværende museskade-undersøgelse kaldet NUDATA blandt 7000 medlemmer af Teknisk Landsforbund. Hver femte af deltagerne siger, at de har moderate til svære smerter i armene.
Alligevel stod der i avisoverskrifterne i marts 2002, at museskader kunne aflives. En af forskerne bag undersøgelsen, overlæge Lars Brandt fra Arbejdsmeidicinsk Klinik i Odense, sagde nemlig til pressen, at der slet ikke var nogen tegn på, at musen gav kroniske skader - kun midlertidige gener.
Hans fagfælle i Esbjerg, overlæge Jørgen Riis Jepsen, medgiver, at det endelige bevis for museskader stadig mangler. Men måske forlanger man mere, end rimeligt er.
- Man kunne godt have den mistanke, at skaden først kan erstattes, når problemet er ved at forsvinde på arbejdsmarkedet. Som jeg oplever det, fortolker Erhvervssygdomsudvalget lovgivningen sådan, at man ønsker beviser for noget, som sund fornuft siger eksisterer. Læger kan jo se i deres praksis, at computerskader eksisterer, siger han.
Beviser om fem år
Overlæge Jørgen Riis Jepsen vurderer dog, at forskningen både i Danmark, Sverige og andre lande er godt på vej mod de nødvendige beviser for skadevirkningerne ved pc-arbejde. Selv har han for nylig påvist, at tegnearbejde på pc resulterer i belastning af nervebaner i overkroppen samt nedsat følsomhed og kraft. Symptomer, man også ser hos alkoholmisbrugere.
- Jeg gætter på, at vi i løbet af fem år vil have beviser og videnskabelig dokumentation for computerskader, så de også kan anerkendes som arbejdsskade, siger han.
Men set med overlægens øjne er det ikke arbejdsskadeerstatninger, der er målet med forskningen.
- Det er vigtigt, vi finder frem til en meget præcise diagnoser inden for computerskader, så vi kan få viden om de sammenhænge, der gør sig gældende. For med den viden kan vi bedre forebygge og behandle museskader, siger Jørgen Riis Jepsen.
- Vi ved allerede, at store arbejdspukler, stress og forkert indretning af arbejdspladsen er faktorer, der øger risikoen for smerter og skader. Ud fra den viden, vi har nu, kan vi anbefale computerbrugere at holde pauser med meget jævne mellemrum, hvor de bevæger sig væk fra skærmen og strækker sig.
Relevante links:
Arbejdsmiljøinstituttet har netop gjort status over forskningen inden for computerskader. Læs mere om det i Computertema på instituttets websted.
Det svenske Arbetslivsinstitutet har samlet viden om belastningskader på en temaside om stress
Websted om NUDATA museskadeundersøgelsen
