Paris: Pengeinstitutterne i Europa har al mulig grund til at introducere nye IT-systemer, der kan regne ud, hvem der er dårlige og hvem der er gode kunder.
Fra 2007 bliver finansverdenen nemlig underlagt nye kapitaldækningsregler, der bedre skal afspejle pengeinstitutternes faktiske risici på de kunder, de har lånt penge til.
Reglerne kaldes Basel II og er opkaldt efter den komité, der har udviklet dem.
Men de nye regler er ikke kun et spørgsmål om, at omverdenen kan måle risikoen i et pengeinstitut.
Bankerne har med Basel II-reglerne også fået et stærkt incitament til at forbedre deres interne risikostyring, lød det fra underdirektør Mogens Kristensen, Sydbank, da han onsdag talte på SAS Institutes brugerseminar i Paris.
Katalysator
- Basel-reglerne er en katalysator for os til at komme i gang med nye IT-systemer, sagde han til det meget velbesøgte foredrag.
Udfordringen består i at opbygge et IT-system, så det ikke alene afslører den risiko, banken aktuelt lever med, men også kan udpege problemkunderne i god tid.
Derfor er de fleste pengeinstitutter godt i gang med at implementere Basel II allerede nu, selvom de i princippet endnu har fem år til at blive færdige.
Sydbank har lagt en stor del af udviklingsopgaven i hænderne på SAS, der med sit analytiske software har gode erfaringer med at trække viden ud af store databaser.
Udleder mønstre
- Bank- og finansverdenen bliver vurderet efter deres kreditværdighed. Hvis de får en dårlig rating, skal de betale mere i renter for de penge, de låner. Derfor kan brugen af de rigtige analyseværktøjer aflæses direkte på bundlinjen. Det er en opgave, der ligger lige til SAS' højrefod, siger SAS Danmarks administrerende direktør, Mogens Weinreich, til Computerworld Online
Analytisk software kan udlede mønstre af allerede kendte data, for eksempel hvilken type kunder, der altid ender med at have overtræk på kontoen den 20. i måneden, eller hvilke virksomheder, der har svært ved at overholde loftet på kassekreditten.
Derefter tygger softwaren sig igennem dataene på de eksisterende kunder for at se, hvem der passer på de mønstre og i fremtiden kunne tænkes at ville koste banken dyrt.
