Elegant men elendigt
Der findes større og mindre kameraer, og så findes der de allermindste.
Sonys T-serie hører til i den sidste kategori – kameraer, der er så små, at man altid kan have dem med sig. Var det ikke for tykkelsen på 21mm, ville DSC-T9 let kunne ligge i din tegnebog! Kameraet er altså meget lille, men også meget lækkert. Desværre lever den fotografiske ydelse ikke op til det flotte ydre.
Man skal lære sig at fotografere med sådan et lille kamera, for det er svært at holde det stille, formentlig fordi det er fingermotorikken frem for de større muskelgrupper i hænder og arme, man holder det med. Betjeningen bliver også kompliceret, når der ikke er plads til det nødvendige antal knapper og hjul på kamerahuset. Derfor er DSC-T9 overvejende automatisk.
Der er i alt 12 optageprogrammer at vælge mellem, som aktiveres via menusystemet. Her ville en hjælpefunktion, som man for eksempel ser det i Olympus’ kameraer, bestemt være på sin plads.
Uden manualen er der nok ikke mange, der forstår programmernes funktion. Vi blev hurtigt trætte af at bladre frem og tilbage i menusystemet for at aktivere forskellige ellers udmærkede funktioner. Menusystemet er på dansk, men det tager alt for lang tid at komme frem og tilbage mellem menuerne.
Uskarpe og rystede billeder
Det er kompliceret at fremstille gode objektiver, når de ikke må fylde noget. I DSC-T9 benytter Sony som sædvanlig et Carl Zeiss-certificeret objektiv, som utvivlsomt hører til blandt de bedste i denne klasse. Objektivet er helt skjult i kamerahuset, så al objektivbevægelse (der er 3× zoom) foregår internt – objektivet kigger aldrig ud!
Da vi lige havde modtaget kameraet, tog vi det med på en tur i byen, hvor vi knipsede løs. Billederne var flotte på den 2,5" store LCD-skærm, der fylder næsten hele bagsiden af kamerahuset. Men hjemme ved pc’en blev vi skuffede – mere end halvdelen af optagelserne var uskarpe og rystede.
Ikke mindst blev indendørsoptagelser overvejende kiksede. Udendørs og med god belysning står billederne til gengæld ganske flot.
Sony har ellers forsøgt at rette op en af de typiske svagheder ved kompakt- og minikameraerne, nemlig den ringe lysfølsomhed. Her benytter man “Double Solution” – dobbelt løsning – to teknikker, der forbedrer følsomheden. Dels er der indbygget optisk stabilisering (“Super SteadyShot”) i det lille objektiv, og dels har kameraet mulighed for at gå op på hele ISO 640.
Savner mulighed for SD-kort
Billedstabilisering anvendes mest i zoomkameraer og -objektiver, så man kan holde kameraet i hånden i situationer, hvor man ellers skulle have brugt stativ.
Stabiliseringen i Sony T9 virker, men den lader ikke til at være helt så effektiv som for eksempel hos Panasonic. Sony skriver heller ikke noget om effektiviteten i den ellers glimrende danske manual.
Lysfølsomheden ISO 640 er imponerende for et så lille kamera som T9. Desværre er indstillingen nærmest uanvendelig; optagelserne bliver overordentlig grynede og støjfyldte. Men selvfølgelig er der situationer, hvor man klart foretrækker et kornet billede frem for en rystet optagelse, og der kan ISO 640 være på sin plads. Ellers bemærker vi, at kameraet ofte selv benytter ISO 320 i den automatiske indstilling, og det lader til at være et godt valg.
Mange vil kunne glædes over den gennemført elegante udførsel af det lille lækre T9. Men vi er bange for, at mange også vil blive ganske skuffede over de billeder, det tager – i hvert fald indendørs. Egentlig kunne man forvente, at kamerafunktionerne lige så godt kunne placeres i en high-end mobiltelefon.
Vi savner mulighed for at bruge almindelige SD-kort frem for de dyre Memory Stick. Vi synes også godt, at Sony burde levere dockingstationen med til den relativt høje pris. Alt i alt kan det ikke blive til mere end tre stjerner til Sony DSC-T9
