Tvivl om DAB's fremtid

Var DAB det rigtige valg som fremtidens digitale radiostandard her i landet? I udlandet fravælger flere store lande DAB, og de store radioproducenter satser ikke på DAB-markedet.

Selv om DAB-radioer sælges som varmt brød her i landet kan det alligevel have været en forkert beslutning Folketinget tog for seks år siden, da politikerne bestemte sig for, at den nye digitale standard for radioer skulle være DAB.

Indtil videre er Danmark, Norge og England nemlig de eneste lande, der vil have DAB-radioer.

Teknologien er for længst overhalet, mener både producenter og DR. I store lande som Frankrig, USA og Japan har man fravalgt DAB, mens salget af DAB-radioer i Tyskland svigter.

Dette har fået de store radiofabrikanter til at tøve med at producere flere DAB-radioer, skriver Jyllands-Posten.

JVC mener, at Danmark er det eneste land sammen med England, hvor man kan sælge DAB-radioer.

- Hvis vi kun kan sælge 30.000 i en given periode, vil vores bagland ikke producere DAB-radioer, når vi normalt sælger en halv million af en ghettoblaster-model, siger marketingchef Jan Petersson fra JVC Danmark til Jyllands-Posten.

Teknologien er næsten tyve år gammel

Et problem med DAB er, at teknologien blev udviklet i 1987 og derfor er blevet overhalet.

- Jeg mener, at regeringen har valgt det forkerte format. Hvis vi fortsætter med udelukkende at satse på DAB, er det en kolossal fejl. Det var måske det rigtige valg i 1980'erne, og vi kan have det i en periode, men udviklingen har overhalet DAB. Vi skal derfor være opmærksomme på, hvad der bliver førende, siger Stig Hartvig Nielsen fra Danmarks Radios bestyrelse til Jyllands-Posten.

Paul Samsøe, der er formand for brancheforeningen DAB Danmark, mener, at kritikken er skudt forbi og mener ikke, at der er andre teknologier, der kan det samme.

I USA bruger man HD Radio, mens Japan har valgt standarden ISDB-T, der også bruges til mobilvideo.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Thomas Nakai

    Carlsberg

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

    Henrik Sandmann

    Infosuite A/S

    Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Henrik Vittrup Zoega

    Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland