Shuttle X100: sort og sexy

Shuttle laver små, smarte pc'er, der ser lækre ud både i stuen og på kontoret. Denne model kunne godt bruge lidt mere hukommelse, men er ellers ret fristende.

Artikel top billede

Shuttle X100: sort og sexy

Mini-pc'er ser man efterhånden i mange forskellige designs og variationer, men fælles for dem alle er, at de formindsker desktop-pc'en mest muligt. Det er helt fint, hvis man er træt af de traditionelt store pc-kabinetter og hellere vil have en smart lille model stående på bordet.

Men sammen med det store kabinet forsvinder også mulighederne for at udvide desktop-pc'en med diverse pci-kort, ekstra harddiske, kortlæsere og så videre. En lille desktop-pc, der ikke kan udvides, kunne lige så godt forsynes med tastatur og skærm og kaldes en notebook.

Alligevel må der være kunder til mini-pc'erne, og de ser skam også smarte ud på skrivebordet. Nogle af dem er så flot designede, at de slet ikke ligner pc'er, men futuristisk hifi. Shuttle XPC mini X 100 minder dog mest om en Nintendo Wii eller et sortmalet Commodore diskettedrev, men retro er selvfølgelig også en hip stil for tiden.

Den mest diskrete kortlæser

Der skiltes ikke med det, men den lille Shuttle er faktisk baseret på en 1.6 gigahertz Intel Core Duo T2050, hvilket er ganske respektabelt. Dertil kommer en halv gigabyte hukommelse og et ATI Mobility Radeon X1400 grafikkort med 256 megabyte DDR2 hukommelse.

Drevene består af en Samsung SP2504C SATA-II harddisk på 125 gigabyte og et Matshita (Matsushita forkortet til otte bogstaver) UJ-845S slot-in dual layer dvd-brænder, og netværket er et Realtek RTL8169 gigabit Ethernet samt et Intel PRO/Wireless 3945ABG Wi-Fi.

På forsiden af pc'en finder man et enkelt USB-stik, og på bagsiden finder man fire mere sammen med stik til FireWire, lyd, linje ind og mikrofon, s-video, dvi (men ingen vga) samt en digital S/PDIF-udgang for otte kanalers HD audio.

Man kan umiddelbart undre sig over, at der ikke er nogen kortlæser, men den sidder faktisk uhyre diskret til højre for slot-in drevet lige under powerknappen og kan læse SD, MMC, Memory Stick og Memory Stick Pro.

Skjult antenne og ekstern strømforsyning

Helt subjektivt skal Shuttle XPC mini X 100 roses for sit pæne design. Det er også rart at se, at Shuttle har fjernet alle legacy-stik såsom PS/2 mus/tastatur-stik og parallelporten, og så er det rigtig fint, at kortlæseren er så diskret, og Wi-Fi antennen er skjult i kabinettet.

Strømforsyningen er en ekstern enhed uden blæser, så her fjernes en støjkilde, og den blæser, der sidder i pc'en, er rimeligt stille, når termostaten ikke skruer den op på fuld kraft.

Endelig får man også en elegant fod, hvis man vil have pc'en til at stå på højkant. Det er alt sammen flot, men ingen pc er jo perfekt.

Mere hukommelse og en kvikstart-guide ønskes

Det er simpelthen ikke nok med en halv gigabyte hukommelse i en moderne pc, og når Shuttle så har sat en dual core processor i maskinen, er der endnu mere brug for hukommelse.

Desværre er den halve gigabyte monteret i to 256 megabyte-moduler, så der er ikke plads til opgradering uden at lægge de eksisterende moduler på hylden.

Andre klager må gå på, at der ikke er noget FireWire-stik på fronten, og at det optiske drev larmer foruroligende, når medier tages ind og ud af pc'en.

Wi-Fi forbindelsen havde i øvrigt utroligt svært ved at opnå forbindelse - om det skyldes den interne antenne vides ikke, men de andre pc'er på nettet havde ingen problemer. Måske ville det hjælpe at opgradere til Windows Vista, som er væsentlig mere stabil end XP på Wi-Fi netværk, men så bliver der for alvor brug for mere hukommelse.

Der følger intet tastatur eller mus eller fjernbetjening med Shuttle XPC mini X 100, men det er også ok, så længe man er klar over det. Hvad der er knap så ok er, at der ikke er nogen manualer. Ikke engang en kvikstart-guide.

Dette kunne ellers være rart, især når man booter system recovery-cd'en. Her startes nemlig en Knoppix Linux, som ikke umiddelbart tillader geninstallation af Windows. Ikke før man finder ud af, at man "klikker på ok" i en tekstbaseret menu ved at skrive "ok" og trykker på Enter.

Konklusion: Lækker model til skrivebordet

Hvis man af en eller anden grund vil have en bittelille pc, der ikke kan udvides, i stedet for en notebook, er Shuttle XPC mini X 100 absolut værd at overveje. Den er superkompakt, rimeligt støjsvag og ganske pænt designet.

Det er ikke en pc for dem, der skal holdes i hånden hele vejen, og det er heller ikke en HTPC (der er ingen tv-tuner) eller en spil-pc (så er grafikkortet for lille), men en fin pc til skrivebordet. Man skal dog være forberedt på at smide mere hukommelse i den med det samme.

Shuttle XPC mini X 100 kan ikke umiddelbart købes herhjemme, men Shuttle i Tyskland henviser til deres danske systemkonfigurator DataXperten.
Man kan også kontakte Inter-Data A/S, som er Shuttles danske grossist.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Sikkerhed | København

    Cyber Security Festival 2026

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

    It-løsninger | København

    Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S