24 fantastiske julegaver - del 2

Hvis du mangler inspiration til ønskesedlen til jul, eller til hvad du skal give venner og familie juleaften, så fortvivl ikke. Her er anden del af PC Worlds bud på 24 fede julegaver. Se her hvad du skal ønske dig af julemanden.

24 fede julegaver

Det kan være svært at overskue alle de fede produkter, der kommer på markedet, og når julen nærmer sig, og man både skal finde på ønsker til sig selv og gaver til andre, kan det være rart med lidt inspiration.

Derfor har PC World samlet 24 fede julegaver, som meget gerne må ligge under redaktionens juletræ den 24. december.

Sidste søndag bragte vi første del, og på de følgende sider kan du se anden del og otte fede julegave-ideer.

Næste søndag bringer vi de sidste otte forslag.

9. Canon EOS 40D - spejlreflekskamera

De digitale spejlreflekskameraer stormer frem, og Canon har fyret nyeste model af, som er en hurtig skarpskytte.

For Canon EOS 40D fyrer 6,5 fotos af i sekundet, og det har en opløsning på ti megapixel. Først efter 75 store JPEG-billeder, eller 17 i RAW-formatet, trænger kameraet til hvilepause.

Skærmen er tre tommer, og den har Live View. Det vil sige, at du på LCD-skærmen kan se det samme som i søgeren, og du slipper derfor for at mase næsen flad mod kameraet hele tiden.

På skærmen vises blandt andet et live histogram, og du kan se, om billedet er eksponeret korrekt. Kameraet benytter Canons DIGIC III processor, der byder på forbedret farvegengivelse og hurtig opstart. Canon EOS 40D koster 11.199 kroner uden objektiv.

10. McAfee Total Protection - Anti-virus

Beskyt din egen pc, din ægtefælles pc, børnenes pc og din mobiltelefon mod virus med sikkerhedspakken McAfee Total Protection, der er lidt mere end et enkelt, standard antivirusprogram.

Pakken passer godt til en familie, fordi sikkerhedsløsningen beskytter og overvåger dit hjemmenetværk og kan stoppe forbudte websteder, uønsket aktivitet og stødende billeder, ud over at det selvfølgelig holder din pc fri for virus.

Løsningen bliver løbende opdateret, og du får opdateringerne som downloads fra internettet. Her kan du også forny dit abonnement, og på den måde behøver du ikke at købe en ny antivirus-pakke i en butik.

McAfee Total Protection koster 669 kroner og dækker tre pc’er, men du kan købe licenser til flere, hvis det er nødvendigt.

11. Nokia 6110 - mobiltelefon

Har du brug for at finde vej, når du er på farten – både i bil og til fods - så er mobiltelefonen Nokia 6110 en god hjælper, for den har indbygget GPS. Og den fungerer rigtig godt.

Du kan indstille, om du er i bil eller til fods, og så vælger GPS’en den mest optimale rute, og det er faktisk til fods, at Nokia 6110 er bedst.

Nokia 6110 er en Turbo-3G-telefon, hvilket betyder, at man kan downloade med høje hastigheder og føre videosamtaler ved hjælp af det frontmonterede kamera med VGA-opløsning.

Mobilen er en slider-telefon med et to megapixel-kamera, og den er udstyret med navigationsprogrammet Route 66.

Det er en rigtig god telefon med en rigtig god GPS, så hvis du skal have en kombiløsning med både mobil og navigator, så er Nokia 6110 oplagt. Den er set til knap 3.000 kroner uden abonnement.

Læs en anmeldelse af telefonen her.

12. Creative Zen - medieafspiller

Hvis ikke du pinedød skal have en iPod, så får du i Creative Zen en medieafspiller med mange funktioner og en smart mulighed for at udvide hukommelsen med SD-kort.

Zen kan afspille musik, vise video og billeder, har FM-radio, diktafon og en kalenderfunktion. Skærmen er på 2,5 tommer, kan gengive op til 16,7 millioner farver og ser rigtig godt ud.

Farverne er flotte og brugervenligheden er helt i top. Afspilleren måler 5,5 x 8,3 x 1,2 centimeter, og det svarer nogenlunde til 4-5 kreditkort lagt ovenpå hinanden, så den kan sagtens være i skjorte- eller jakkelommen.

Creative Zen koster 1.299 kroner for udgaven med fire gigabyte, vil du have otte gigabyte, må du slippe 1.799 kroner.

Læs en anmeldelse af Creative Zen her.

13. Logitech MX Air - mus

En mus lidt ud over det sædvanlige er MX Air fra Logitech, der er trådløs og både kan bruges på bordet og i luften.

Musen er utrolig flot og stilet, og den vil uden tvivl passe perfekt til en PowerPoint-fremvisning på et bestyrelsesmøde. Musen bruges i luften ved at dreje den til højre eller venstre eller vippe den op eller ned. Og det fungerer faktisk rigtig godt.

Musen skal bruges som en fjernbetjening, altså med tommelfingeren på venstre museknap og de andre fingre under musen som støtte, og så kan man sidde med den i sofaen og styre sit mediecenter.

MX Air rækker 9-10 meter og er generelt meget vellykket, for den fungerer også fint som almindelig mus på bordet. Hvis du er blevet fristet, så må du slippe 1.179 kroner for at kunne kaste dig i sofaen med musen i hånden.

Læs en anmeldelse af musen her.

14. Apple iPod Touch

Hvis din medieafspiller skal mere end bare afspille musik og video, så er iPod Touch er godt bud. Touch er en lækker multimaskine, der kan en hel del.

Musik, video, kalender og kontakter, net-adgang og fotoviser er nogle af egenskaberne, og navigationen foregår med fingrene på skærmens 3,5 tommer store display – Touch har kun to knapper.

Du har adgang til iTunes-butikken direkte fra din Touch, så hvis du er koblet på vennernes trådløse netværk, kan du søge efter og købe musik på den lille skærm.

iPod Touch ser rigtig flot ud, og du får et intuitivt styresystem. Hvis du vil flashe Apples multimaskine på arbejdet, må du slippe 2.300 kroner for otte gigabyte-udgaven eller 3.000 kroner for 16 gigabyte-udgaven.

Læs en anmeldelse af medieafspilleren her.

15. QNAP TS-109

En af de største plager ved at have flere pc’ere i huset er at holde styr på backuppen og huske, hvor man egentlig har gjort af den vigtige Excel-fil med husholdningsbudgettet.

Samtidig ville det være rart at kunne vise alle feriebilleder, som ligger spredt på den stationære pc og på den bærbare uden at flytte 16 gigabyte filer hver gang.

Heldigvis er der de seneste par år vokset en underskov af såkaldte NAS-drev, eller Network Attached Storage-drev, frem. TS-109 Turbo Station fra Qnap er et NAS-drev, men også meget mere.

Det skyldes ikke mindst, at den lille TS-109 er udstyret med en lang række funktioner, der blandt andet tæller: Adgang til dine filer når du er på farten, deling af filer på din hjemmenetværk via web eller ftp, fotogallerier, downloadstation til både almindelige filer samt ftp og BitTorrent downloads, webserver, medieserver, iTunes server samt printer server.

Derudover kan tilføjes gigabit-netværk, mulighed for at tilslutte både diske gennem USB- og eSATA-stik og et nydeligt metalkabinet lykkeligt fri for støjende blæsere. Et sikkert hit til den avancerede hjemmebruger - tilsæt kun harddisk. Pris fra 1.900 kroner.

Læs en anmeldelse af NAS-drevet her .

16. HP Photosmart A826 - fotoprinter

Får du heller aldrig fremkaldt alle dine mange digitale fotos? Så var det måske på tide at kigge nærmere på en fotoprinter, som lynhurtigt kan klare jobbet for dig.

Photosmart A826 er udført i et sjovt æggeformet design og har en berøringsfølsom skærm på syv tommer. Låget åbnes i toppen af printeren, når der skal lægges fotopapir i – den klarer formaterne 10x15 centimeter og 13x18 centimeter - og foran åbnes en printerbakke.

Det er nemt at smide digitalkameraets hukommelse i den lille æggeskal, og via den berøringsfølsomme skærm vælges fotos, som skal fremkaldes. Det tager blot et par minutter.

HP Photosmart A826 har endda funktioner, som fikser dine fotos op, hvis de indeholder røde øjne eller har andre skavanker. Prisen for æggeskallen er cirka 1.500 kroner.

Læs en anmeldelse af fotoprinteren her .

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Selvstændig IT-sagsbehandler søges til dynamisk virksomhed i Hvidovre

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Sektionsleder for Systemer i PET

Københavnsområdet

Kræftens Bekæmpelse

Teknisk it-projektleder

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | København Ø

Automatisering med Copilot & Agentic AI

Høst viden og erfaringer fra andre om, hvordan Copilot og Agentic AI i praksis kan skabe værdi og fleksibilitet i din organisation.

Sikkerhed | Online

Erfaringer fra frontlinjen: Sådan ændrer trusselsbilledet sig

Kort og fokuseret digitalt event: Erfaren frontkæmper fra den digitale sikkerhedsverden giver dig overblik og konkrete anbefalinger til det aktuelle trusselsbillede.

Andre events | Valby

CIO Challenges: Teknologi, transformation og ledelse der flytter forretningen

Hvordan moderniseres en it-platform uden legacy? Hvordan skaber man nye AI‑ og cloud‑drevne forretningsmodeller – uden at miste medarbejdere eller brugere undervejs? På CIO Challenges 2025 får du hands‑on erfaringer fra fire danske CIO’er, der...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Jacob Vildbæk Jensen som Datateknikerelev ved afd. Herning og afd. Rødekro. Han har tidligere beskæftiget sig med tjenerfaget,. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

Hans Christian Thisen

Norriq Danmark A/S