22 nye mobiler: Her er måske din næste telefon

Er du på udkig efter en ny mobil? Så stop lige et øjeblik og læs denne oversigt over 22 nye mobiltelefoner, der er blevet præsenteret i forbindelse med Mobile World Congress i Barcelona i denne uge.

22 nye mobiler: Her er måske din næste telefon

I forbindelse med Mobile World Congress i Barcelona har producenterne præsenteret den ene nye mobiltelefon efter den anden, og det virker helt uoverskueligt at få overblik over dem alle.

Men her er en gennemgang af nogle af de mobiltelefoner, som er blevet vist frem.

Der må dog tages højde for, at det ikke er sikkert, at alle modellerne havner i de danske butikker.

Savner du et billede af en mobiltelefon undervejs så kig i galleriet til sidst.

HTC

HTC har lanceret P3470, en smartphone med trykfølsomskærm og GPS. Mobilen måler 108 x 58.3 x 15.7 millimeter, vejer 122 gram og har navigation med TomTom Navigator 6.

Skærmen er på 2,8 tommer i mobilen, der har Windows Mobile 6, et to megapixel-kamera, Bluetooth, microSD-stik og taletid på op til 350 minutter og standbytid på op til 240 timer. HTC P3470 kan købes i Danmark fra slutningen af februar til en pris omkring 3.500 kroner.

Mobilt filmstudie fra Motorola

ROKR E8

Med et enkelt tryk forvandler Motorolas ROKR E8 sig fra en mobiltelefon til en musikafspiller eller et kamera. Musikmobilen har ModeShift, der gør, at det kun er de taster, man skal bruge, der er synlige.

Skal man ringe op, er det telefontasterne, der er synlige, men skal man afspille musik, er det afspillerens taster, der toner frem. Med Windows Media Player 11 er det nemt at overføre musik mellem mobil og pc.

Mobilen har en to tommer stor skærm, et to megapixel kamera med otte gange zoom og Bluetooth. Den vejer 100 gram og måler 115 x 53 x 10.6 millimeter.

Moto Z10

Moto Z10 er et mobilt filmstudie. Med denne mobiltelefon kan du optage high quality video, redigere klip, lave overgange mellem scener og tilføje titler og soundtracks. Den kan optage med 30 billeder i sekundet, og du kan med det samme dele video på websider som YouTube, Google, Yahoo! og Shozu. Mobilen har en 2,2 tommer skærm, 3,2 megapixel kamera og Bluetooth. Den vejer 115 gram og måler 109 x 15.5 / 16.5 millimeter.

Moto Z6w

Moto Z6w er mobilen til dig, der aldrig vil mangle internetadgang. Den giver mobil adgang til alverdens trådløse netværk og skifter automatisk imellem dem. MOTO Z6w er til både GSM og WLAN og byder på en to tommer skærm, Bluetooth, to megapixel kamera og en taletid på op til 420 minutter og en standbytid på op til 400 timer. Den vejer 110 gram og måler 45.25 x 105.47 x 17.3 millimeter.

W181

W181 fylder 110 x 45 x 15 millimeter og vejer 80 gram. Den har op til 590 minutters taletid og 465 timers standbytid og hurtig adgang til sms med en enkelt tast. Mobilens navigationshjul er i krom, den har indbygget FM-radio og applikationer som tre spil, valutakursveksler og kalender.

W161

W161 har næsten samme specifikationer som W181. Den måler 114 x 43 x 14 millimeter og vejer 85 gram. Derudover byder den også på 590 minutters taletid og 465 timers standbytid, indbygget FM-radio, og applikationer som tre spil, valutakursveksler og kalender.

Multimediemobil fra Nokia

Nokia har løftet sløret for smartphonen N96 og GPS-mobilen 6210 Navigator. Men falder de ikke lige i din smag eller passer til dit budget, er der andre nye muligheder fra den finske producent.

N78

N78 er, med Nokias egne ord, en multimediecomputer, der kombinerer musik, navigation og fotografi med fordelene ved at være mobil. Den er optimeret til musikdeling, video og foto.

N78 har internetforbindelse via WLAN eller HSDPA og har integreret A-GPS med Nokia Maps, et 3,2 megapixel kamera - med Carl Zeiss optik - og understøttelse af microSD hukommelseskort. Med den integrerede FM-sender kan du for eksempel sende lyden til bilradioen, og med ‘geotagging’ er det muligt at se på et kort, hvor du har taget dine billeder med mobilen.

N78 kommer i andet kvartal af 2008 til en forventet salgspris på omkring 350 euro – 2.600 kroner - uden moms og eventuelle tilskud. Så der skal lægges en god sjat til, før vi er oppe på den danske pris.

6220 classic

En anden nyhed fra Nokia er 6220 classic, der har et fem megapixel kamera – med Xenon blitz og Carl Zeiss optik - og A-GPS, der gør det muligt at ‘geotagge’ fotos. Skærmen er på 2,2 tommer, og der er FM-radio, Nokia Maps 2.0-applikation og HSDPA-forbindelse.

Med 6220 classic kan du tage fotos og video i høj kvalitet og dele dem online. Mobilen kommer i tredje kvartal til 325 euro – 2.400 kroner - uden moms og eventuelle tilskud.

Samsung fuld af Soul

Soul

Soul – står for ”The Spirit Of Ultra” – fuldender Ultra Edition-serien. Den har HSDPA og et fem megapixel-kamera med ansigtsgenkendelse og billedstabilisator.

Mobilen har desuden digital effektforstærker fra ICEpower og Bang & Olufsen, og menuerne tilpasses automatisk, alt efter om brugeren fotograferer eller lytter til musik. Mobilen er i metal og har touch-vibration, hvor knapperne kvitterer med vibration som bekræftelse på tryk.

Soul har QVGA-videokamera, FM-radio, plads til eksternt hukommelseskort (microSD), 2,2 tommer skærm og Bluetooth. Den måler 105,9 x 49,5 x 12,9 millimeter og kommer til juni.

F400

F400 er til musikelskeren og har equalizer samt digital effektforstærker fra ICEpower og Bang & Olufsen. Den har en slide-funktion både forneden og foroven, HSDPA, et tre megapixel-kamera, 2,2 tommer skærm, Bluetooth og plads til eksternt hukommelseskort (microSD). Mobilen fylder 103 x 48 x 16,9 millimeter og kommer til august.

F480

F480 kommer i sort og metal og kontrolleres via en trykfølsom skærm. Den har HSDPA, et fem megapixel-kamera, FM-radio, Bluetooth, 2,8 tommer skærm og plads til eksternt hukommelseskort (microSD). F480 måler 95,9 x 55 x 11,5 millimeter og kommer til august.

i200

i200 er en Windows Mobile-baseret telefon. Den har et to megapixel-kamera, Windows Mobile 6.1, en 2,3 tommer skærm, Bluetooth og understøtter mobilt bredbånd. Den kommer på markedet til juli.

L770

Det samme gør slider-mobilen L770, der har 3G og HSDPA. Den byder også på et to megapixel-kamera, Bluetooth, RDS-radio og en størrelse på 102 x 48 x 14,2 millimeter.

J700

J700 er også en slider-mobil, der har en to tommer skærm, et 1,3 megapixel-kamera og FM-radio. Den har også Bluetooth, USB 2.0 og måler 99,5 x 48 x 14,8 millimeter. Den kommer til april.

U600 EVO og U700 EVO

Måneden før kommer U600 EVO og U700 EVO, der er opgraderinger af U600 og U700. De har nu fået touch-vibration og nye farver.

One touch fra Sony Ericsson

Sony Ericsson har præsenteret top-mobilen Xperia X1, men for dem, der ikke har råd til luksusmobilen, er der heldigvis også andre mobilnyheder fra producenten.

C702 og C902

Sony Ericssons Cyber-shot serie har fået to nye medlemmer, C702 og C902. C702 er skabt til dig, der vil tage billeder alle vegne. Designet er stænk- og støv-resistent, og den indbyggede GPS har stedbestemt imaging, så du kan se, hvor du har taget dine billeder.

Mobilen er udrustet med et 3,2 megapixel-kamera, der har autofokus, to gange digital zoom, ansigtsgenkendelse, photo light og kan optage video. Skærmen er på 2,2 tommer, der er Bluetooth, FM-radio og en taletid på op til syv timer og en standbytid på op til 300 timer.

Er du på farten og kan ikke finde vej, vil Google Maps til mobiler guide dig. C702 vejer 105 gram og måler 106 x 48 x 15,5 millimeter.

C902 er en slank mobil med glide-cover. Kameraet er på fem megapixel og har ansigtsgenkendelse, autofokus, 2,5 gange digital zoom, photo flash og kan optage video. Mobilen har oplyste taster, en indbygget hukommelse på 160 megabyte - nok til 100 billeder i fuld opløsning – og en to tommer stor skærm.

Der er blandt andet Bluetooth, FM-radio, 3D-spil og en taletid på op til ni timer og en standbytid på op til 400 timer. C902 fylder 108 x 49 x 10,5 millimeter og vejer 107 gram.

G700i og G900i

Fra Sony Ericsson kommer også G700i og G900i, der begge er skabt til dig, der skal have styr på tingene og organisere. G700i har one-touch til alle organiser-funktioner, touch-styrede noter – skriv og tegn huskesedler – og et 2,4 tommer display med single touch kontrolmenu.

Du kan skrive, surfe på nettet, benytte kalender og telefon fra den trykfølsomme skærm. Derudover rummer mobilen et 3,2 megapixel kamera, Bluetooth, FM-radio og 3D-spil. Den måler 106 x 49 x 13 millimeter og vejer 99 gram. Taletiden er op til 12 timer og standbytiden op til 380 timer.

G900i har one touch medie- og organiser menu, et 5 megapixel kamera med touch autofokus og multi-shot, et 2,4 tommer display med single-touch kontrol-menu og WiFi. Den har Bluetooth, FM-radio og 3D-spil, og samme størrelse - 106 x 49 x 13 millimeter – som G700i. Vægten er ligeledes på 99 gram og taletiden også på 12 timer og standbytiden på 380 timer.

Z770i

Z770i er en web-mobil, der har adgang til nettet via HSDPA. Mobilen kan også kobles direkte til den bærbare computer og benyttes som modem. Mobilen, der har en 2,2 tommer skærm, er til folk, der vil på nettet, mens de er på farten og vil modtage nyheder og mails.

Google Maps til mobiler sikrer, at du ikke farer vild og ellers kan du fornøje dig med 3D-spil, FM-radio, et 2,0 megapixel-kamera, en indbygget vejrstation og RSS-feeds. Z770i fylder 93 x 48 x 15,5 millimeter og vejer 91 gram. Den har taletid op til 8½ time og standbytid op til 340 timer.

W980i

W980i er en Walkman-mobil til musiklytteren. Med otte gigabyte hukommelse er der plads til 8.000 sange. Der er en indbygget FM-sender, så du via en FM-radio kan høre musik fra mobilen. For eksempel i bilen.

Et kamera på 3,2 megapixel har også fundet vej til mobilen, der fylder 92 x 46 x 16,9 millimeter og vejer 100 gram. Taletiden er op til ni timer og standbytiden op til 300 timer.

Ud over præsentationen af mange nye mobiltelefoner, løb Sony Ericsson også med prisen for årets mobil

Galleri I

Galleri II

Galleri III




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere