Bedste mobil 2008 kommer fra Sony Ericsson

Traditionen tro er årets bedste mobiltelefon blevet kåret under Mobile World Congress, der slutter i dag i Barcelona. Vinderen er en mobil fra Sony Ericsson, der er skabt til at underholde. Se her om det måske er den, du render rundt med i lommen.

Sony Ericsson har under dette års Mobile World Congress i Barcelona præsenteret den nye Walkman-mobil W980. Men under samme begivenhed har en forgænger – W910 – modtaget hæder og ære.

Mobilen, der kom på markedet i juni sidste år, er blevet kåret som bedste mobil 2008 af GSM Association – der repræsenterer mere end 700 mobiloperatører verden over.

W910 er skabt til underholdning, uanset om du er til musik, 3D-spil, video eller fornøjelser på nettet.

En applikation som Shake Control giver mulighed for med et svirp med håndleddet at styre spil eller skifte mellem musiknumre, og SensMe giver mulighed for at finde musik, der passer til humøret.

Med mobilen følger et memory stick på en gigabyte, så du i alt kan lægge 900 numre over på telefonen, der er udstyret med et to megapixel-kamera, HSDPA, en 2,4 tommer skærm, kan optage video, har FM-radio med RDS, Bluetooth-stereo og flere andre musik-features.

Siden den første Walkman-mobil kom på gaden fra Sony Ericsson i 2005, har producenten langet 57 millioner over disken. Se mere om mobilen her.

Her kan du se en anmeldelse af en anden af Sony Ericssons Walkman-mobiler, W580i.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S