Populær sikkerhedspakke klar i ny version

En ny udgave af AVG’s sikkerhedspakke er klar. PC World talte med AVG’s Larry Bridwell om, hvad AVG 8.0 indeholder, og om der fortsat vil komme en gratis version.

Populær sikkerhedspakke klar i ny version

I begyndelsen af februar skiftede virksomheden bag AVG anti-virus navn fra det knapt så gennemskuelige Grisoft til AVG Technologies.

En navneskifte der næppe overrasker nogen, for er der et varemærke, der er forbundet med anti-virus – særligt gratis anti-virus – er det AVG.

I Pcworld.dk’s download-sektion er den populære anti-virus downloaded over 65.000 gange, og derfor var det meget nærliggende at spørge Larry Bridwell, der er Vice President for Global Security Strategies for AVG, om der fortsat vil komme en gratis version fra AVG, og hvad den nye 8.0-sikkerhedspakke byder på.

Larry Bridwell er en mand med en lang og solid erfaring inden for it-sikkerhed, og han har de seneste 1½ år oplevet en ændret strategi på virus/malware-fronten.

- Måden man får virus på har virkelig ændret sig de seneste 18 måneder. Tidligere kunne det være via en floppy-disk, men i dag er det snarere via en musik-download. For eksempel skal man være opmærksom på e-kort til Valentins Dag, siger han om den netop overståede romantiske tradition og tilføjer:
- Det har ændret sig, så i stedet for at du for eksempel får en mail med en ondsindet fil, så får du i dag et link, der fører til en side, hvor bagmændene har skjult malware.

Real-time linkscanner

AVG kunne for et par år siden se, at brugerne, som et led i udviklingen af virus og malware på internettet, manglede beskyttelse, og derfor lancerede Grisoft den første fulde AVG sikkerhedspakke. Og i slutningen af denne måned er den helt nye pakke 8.0 så tilgængelig. Men hvad byder den egentlig på?

-Vi har bygget anti-virus- og anti-spyware-motoren sammen, optimeret multithredding og skabt bedre mulighed for at finde ukendte trusler - vi kan afsløre mere, siger Larry Bridwell.

AVG 8.0 indeholder et nyt tiltag - en linkscanner. Hvis man søger på Google for eksempel så scanner den - i realtime - linket for malware.

Hvis scanneren finder noget mistænkeligt, så kommer der en rød boks med et kryds, hvis den af en eller anden årsag ikke kan scanne linket, kommer der en grå boks med et spørgsmålstegn og ellers en grøn boks, hvis siden er fri for malware.

-Det er der, vi skiller os ud fra de andre, med linkscanneren, vi tilbyder noget, som de andre ikke tilbyder, nemlig muligheden for at scanne webadresserne for malware, siger Larry Bridwell.

Hvorfor betale?

AVG er kendt for en god og gratis anti-virus, og den nye 8.0 kommer da også i en gratis version, som det normalt er tilfældet med AVGs anti-virus. Men hvorfor kan det betale sig at tilbyde en gratis anti-virus?

- Der er to årsager til, at vi tilbyder en gratis version af AVG. Den ene er, at det er et godt marketing-redskab, fordi vi får bredt vores navn ud. Den anden årsag er, at vi føler os lidt forpligtet til at tilbyde sikkerhed til folk, der ikke har så mange penge, for eksempel studerende. Nogle har ganske enkelt ikke råd til anti-virus, siger Larry Bridwell.

Men hvis man kan downloade en gratis anti-virus hvorfor så betale for AVG 8.0?

-Den gratis version er et basis produkt. Den har anti-virus og anti-spyware, men bruger du længere tid på nettet, er risikoen større, og derfor kræver det bedre beskyttelse, som man får i betalingsversionen (der for eksempel også har desktop firewall, anti-spam med mere, red.), siger Larry Bridwell.

Derudover er der ingen support med den gratis version, hvorimod man får 100 procent support med betalingsudgaven.

-Vores gratis produkt er rigtig godt, og det beskytter mod det meste. Men for eksempel er det ikke hele linkscanner-funktionen, der er med i den gratis udgave, siger Larry Bridwell, der samtidig slår fast, at det er en del af hele virksomhedsstrategien altid at have en gratis version.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Jysk IT

    Sikkerhed skal være en del af driften

    Skal virksomheder stå stærkere mod angreb og kunne udvikle sig, skal sikkerhed, drift og forretning tænkes sammen. Det er tanken bag Jysk IT’s ambition om at skabe en “sikker fremtid” for kunderne.

    Navnenyt fra it-Danmark

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S