Q&A: Sådan ændrer du skrivebordet

Standard baggrundsbilledet bliver hurtigt for kedeligt at kigge på, så hvorfor ikke skifte det ud. I denne Q&A kan du se, hvordan du gør samt få mange andre ideer til, hvordan du ændrer og trimmer dit skrivebords udseende og muligheder.

Sådan ændrer du skrivebordet

Der findes uendeligt mange måder at tilpasse dit skrivebord til dine vaner og arbejdsopgaver.

Vil du skifte baggrundsbilledet, lave dine egne ikoner eller bruge huskesedler, så kan det alt sammen lade sig gøre plus meget, meget mere.

I denne Q&A kan du finde inspiration og måske svar på et spørgsmål om skrivebordet. Vi har taget udgangspunkt i et skrivebord i XP, men meget gælder også for Vista.

Hvordan får jeg fotoet af mit faldskærmsudspring som baggrundsbillede?

Har du et foto, du gerne vil have som baggrund på skrivebordet, så skal du højreklikke på billedet og vælge 'Anvend som baggrund på skrivebordet'. Derefter kan det måske være nødvendigt at centrere det, og det kan du gøre ved at højreklikke på skrivebordet og vælge 'Egenskaber', vælg 'Skrivebord' og her kan du vælge at centrere billedet.

Hvor finder jeg baggrundsbilleder til skrivebordet?
Du kan begynde med at kigge i dit eget fotoarkiv, der ligger sikkert mange oplagte muligheder.

Her på PC World har vi flere gange skrevet om fede websider, hvor du kan finde baggrunde. Gå på opdagelse i artiklerne:
'Her finder du fede og flotte baggrundsbilleder', 'Betagende blærede baggrundsbilleder' , 'Flere betagende baggrunde - nu til Vista' og ikke mindst 'Læsernes bud på websider med baggrunde'. Og ellers er der uendeligt mange andre websider på nettet med baggrundsbilleder.

Få mindre ikoner

Hvordan får jeg automatisk mit baggrundsbillede til at skifte?

Det er fedt at gøre sin computer personlig og det er helt oplagt at have et billede af familien, favoritholdet eller fisketuren som baggrund på skrivebordet.

Men hvis nu man har mange billeder, man gerne vil bruge, er det lidt kedeligt kun at kunne kigge på et enkelt hele dagen, men så kan du vælge at få skiftet dit baggrundsbillede helt automatisk med Wallpaper Juggler.

Du kan indstille, om programmet automatisk skal skifte baggrundsbilledet hvert 15. minut, hver halve eller hele time, eller om der skal gå fire eller 24 timer, mellem du får noget nyt at kigge på. Læs mere om Wallpaper Juggler og hent programmet her.

Kan jeg gøre ikonerne på skrivebordet mindre?

Ja, du kan ret nemt ændre størrelsen på dine ikoner i XP, så de ikke fylder så meget. Programmet Deskview klarer arbejdet for dig, så du får mere plads på skrivebordet. Og hvis du fortryder, at du har gjort ikonerne mindre, kan du sagtens ændre størrelsen igen. Find programmet
her.

Hvad skal jeg med en dock?
Pc'en behøver ikke være mange dage gammel, før skrivebordet er plastret til med genveje og ikoner. En måde at rydde lidt op, få mere plads på skrivebordet og dermed et bedre overblik er ved at installere en dock.

Man kan få mange forskellige docks, men fælles for dem er, at de samler funktioner og genveje i en menu for at spare plads. ProgramLaunch er et bud på en dock, og du kan læse mere om den her.

Skal jeg udvide min Alt-Tab skifter?
Det er en smagssag, om den indbyggede Alt-Tab funktion i Windows er fin nok. Man kan peppe funktionen op med flere forskellige programmer, men grundlæggende fungerer de stadig som den klassiske Alt-Tab skifter, og ofte er det mest et smartere design, man får. Vil du have det, kan du prøve TaskSwitchXP.

Skjul ikonerne

Kan jeg minimere vinduer til thumbnails?

Ja, i stedet for at et vindue bare kryber ned i proceslinjen, når du minimerer det, kan du med ThumbWin lave det til en thumbnail på skrivebordet. Det giver et bedre visuelt overblik over det, du har gang i. Hent programmet her.

Kan jeg skjule ikonerne i systembakken?

Ja, højreklik på proceslinjen eller i systembakken (for eksempel på uret), vælg 'egenskaber' og sørg for, at der er kryds i boksen 'skjul inaktive ikoner'. Derefter klikker du på 'tilpas', og så får du en liste over alle ikonerne.

Ved hver enkelt kan du vælge, om det skal skjules, når det er inaktivt, om det altid skal vises, eller om det altid skal være skjult. Vælg det sidste for alle de ikoner, du ikke ønsker at have synlige og klik 'ok'.

Nu er systembakken blevet mere overskuelig, og hvis du alligevel skal bruge et af de ikoner, du har fjernet, kan du bare klikke på pilen i systembakken, så dukker de op igen - for en kort bemærkning.

Hvordan kan jeg flytte rundt på ikonerne i proceslinjen

Få fuld kontrol over hvor ikonerne i bunden af skærmen er med det lille program Taskbar Shuffle, der giver dig mulighed for at flytte rundt på dem, så placeringen passer dig bedst. Hent programmet her.

Få 20 skriveborde

Hvad skal jeg med huskesedler på skrivebordet?

Der findes uendeligt mange små programmer, der kan give dig huskesedler på skrivebordet. Mange af dem er som en post-it, vi kender fra vores fysiske skrivebord eller køkkenbordet. På computeren er de en stor hjælp til at huske småting som brugernavne, websider, eller hvad der nu passer. Vi har tidligere skrevet om Two Notes, men der er mange andre - og mere avancerede - muligheder.

Jeg kunne godt bruge mere end et enkelt skrivebord, kan jeg få det?

Alt efter dine personlige præferencer og måden du arbejder på, kan det være ganske praktisk at arbejde med mere end et enkelt skrivebord. Der findes flere programmer, der kan give dig flere skriveborde, blandt andet Dexpot, hvor du kan få helt op til 20. Du kan downloade programmet her og se, om det er en fordel for dig at arbejde med flere skriveborde.

Hvordan laver jeg mine egne ikoner?

Er du træt af Windows' ikoner, så lav dine egne. Det er endda meget nemt. På denne webside kan du uploade et billede af din kat, din datter, dit yndlings fodboldhold eller hvad du nu vil kigge på og trylle det om til et ikon, du kan bruge på skrivebordet.

Du uploader billedet (JPG, PNG, BMP eller GIF), venter et kort øjeblik og downloader så resultatet. Nemmere kan det ikke blive. For at udskifte et ikon skal du højreklikke på ikonet og vælge 'Egenskaber', 'Skift ikon…' og så 'Gennemse'. Så finder du dit hjemmelavede ikon, og derefter klikker du på 'Åbn' og 'Ok'.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere