Jurister og læger kan også være kvinder

Klumme: Når jura og lægevidenskab kan gøres attraktivt for kvinderne, er der håb for it-uddannelserne.

Artikel top billede

Foto: Mikael Rieck (Foto: Mikael Rieck)

Der tegner sig et kedeligt billede af kønsfordelingen på it-uddannelserne i Danmark. De foregående to år har vi i begyndelsen af august kunnet konkludere, at kønsfordelingen af optagne studerende på de danske it-uddannelser er skæv. Det samme gør sig gældende i år, hvor tallene sort på hvidt fortæller, at kun 27 procent af de optagne på it-uddannelserne er kvinder.

I år affødte tallene en interessant debat på Computer­world.dk, igangsat af et interview med Klaus Kvorning Hansen fra Dansk IT.

Kvorning Hansen konkluderede, at it-uddannelserne i Danmark slet og ret har et for nørdet image, og at det er en af hovedårsagerne til, at kvinder ikke søger ind på de danske it-uddannelser.

Faktum er i hvert fald, at hele tre ud af de 10 mest mandsdominerede fag er it-uddannelser.

Det store spørgsmål er nu, hvordan vi ændrer den udvikling?

Også Dorte Toft meldte sig i debatten med den interessante pointe, at kvinder har en tendens til at undervurdere egen intelligens og dermed fravælger en lang række 'hårde' fag.

Jeg er enig med Dorte Toft et langt stykke ad vejen.

Tallene viser jo, at kvinder fravælger nogle hårde fag, men samtidig har det vist sig, at fag som jura og lægevidenskab - der vel også kan betegnes som 'hårde' - faktisk er besat af flere kvinder end mænd.

Slår man ned på juridisk fakultet i København, blev der i år optaget 427 kvinder mod 300 mænd, mens billedet for lægevidenskab er det samme: 347 optagne kvinder og 209 mænd.

At juridisk fakultet og sundhedsvidenskabeligt fakultet er lykkedes med at gøre hårde fag attraktive for kvinderne, kan vel kun give blod på tanden for it-uddannelserne i Danmark.

It-uddannelserne er værdiskabende

De fleste af os er enige i, at jo bredere et vækstgrundlag, man uddanner fra, jo stærkere og bredere bliver et hvilket som helst arbejdsmarked, herunder også it-branchen. Mit bud er, at vi skal brande og profilere it-uddannelserne og it-arbejdet endnu bedre og fokusere på det værdiskabende, så de unge kan se formålet med at tage en it-uddannelse.

Det interessante er nemlig, at it-uddannelserne i dag er værdiskabende; det skal vi bare være bedre til at fortælle og forklare kvinderne.

På it-uddannelserne udvikles der kompetencer til at skabe værdi i samfundet via it.

Eksempelvis bruges der it og it-kompetencer til at udvikle bedre sundhedshåndtering via overvågning af ældres sundhed, og der bruges it til at forbedre trafikreguleringen, så vi kan få færre bilkøer og mindre CO2-udslip.

Man udvikler hver dag it-løsninger, som skaber værdi i samfundet, og kan vi fortælle om det, er jeg sikker på, at flere kvinder vil søge ind. Vi har nemlig brug for diversitet på tværs af uddannelsesinstitutionerne, så det i sidste ende også afspejles på arbejdsmarkedet.

Anette Stausholm Nielsen er direktør for teknisk ­kompetence i IBM Nordic og er formand for IT-Branchens udvalg Unge i IT-branchen. 

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Læses lige nu

    Statens IT

    Teknisk stærk IT-konsulent

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Midtjylland

    Riskpoint A/S (Riskpoint Solutions Limited)

    IT Business Analyst

    Københavnsområdet

    Danoffice IT

    Head of Business Enablement

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S

    Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Heidi Johansen

    Zealand Business College