Mange tror stadig, at informationsarkitektur handler om, hvordan man laver en god navigation på sit website.
Og det er rigtigt, at en god informationsarkitektur gør det nemt at lave en god navigation.
Men at arbejde med navigation er ikke nødvendigvis det samme som at arbejde med informationsarkitektur.
I supermarkedet forventer vi selv at kunne finde rundt i butikken og hen til kassen.
Men vi forventer også at finde varerne placeret efter et system, så det giver sig selv.¨
Sagt på en anden måde: Hvis jeg ikke kunne regne med, at dåsetomaterne stod sammen med andet dåsemad i butikken, ville jeg enten dø af stress, når jeg skulle lave lasagne - eller helt undlade at lave lasagne.
God struktur
Informationsarkitektur på websites handler på samme måde om, hvordan man organiserer og strukturerer indholdet, så det giver mening for brugerne og samtidig understøtter opstillede forretnings- og konverteringsmål.
Tilbage i supermarkedet er det således ligeså vigtigt for forretningen, at varerne placeres, så indkøbskurven fyldes - og helst med flere varer, end jeg egentlig havde planlagt.
Informationsarkitektur er med andre ord den digitale pendant til supermarkedets space management.
Informationsarkitektur handler basalt set om, hvordan vi forstår ting.
Her er vores primære kommunikationsform, sproget, et godt sted at begynde.
I sproget finder vi to principper: Princippet om lighed (paradigmatisk akse) og princippet om sammenhæng (syntagmatisk akse) - også kendt som "kategori" og "flow".
Princippet om Lighed bruges til kategorisering. En hund, en ørred og en ørn tilhører alle kategorien "dyr", men tilhører hver deres underkategori/arter af dyr; pattedyr; fisk og fugl - igen underinddelt i racer.
Ting, der ligner hinanden, eller deler egenskaber, kategoriseres altså sammen på det niveau, hvor de hører til. Oversæt dette til madvarer, og du har supermarkedets hyldeopdeling. Oversæt det til websitet, og du har din menustruktur.
Sådan gør du - se de 10 gode råd
Princippet om Sammenhæng bruges til at danne budskaber.
I sproget bruger vi dette princip til at danne meningsfulde sætninger. Jeg skal bruge bestemte typer af ord for f.eks. at danne sætningen: "Jeg drikker kaffe".
Sætningen "Drikker kaffe jeg" giver ingen mening, fordi rækkefølgen er forkert, mens "Jeg mener kaffe" ikke giver mening, fordi ordet "mener" ikke passer ind.
Informationer skal altså placeres i den rigtige sammenhæng og rækkefølge for at give mening.
En gennemtænkt kategorisering og sammenhæng skaber et meningsfuldt website, der understøtter en bestemt og ønsket brugeradfærd.
Målet er at sammensætte informationer på en sådan måde, at de rigtige informationer optræder de rigtige steder i den rigtige sammenhæng. Det giver mening for brugeren - og plus på bundlinjen.
Så selvom virkeligheden altså er mere kompleks, kommer her 10 "hurtige" råd til en meningsfuld webnavigation:
- Lav en liste over alle indholdssider på dit web-site.
Giv hver side en værdi fra 1-5, hvor 1 er vigtigst og 5 er mindst vigtig.
- Kategoriser siderne efter princippet om Lighed.
- Test om brugerne af dit site er enige i din kategorisering.
- Lav et sidediagram, hvor du i hver søjle placerer en kategori. Sider med værdien 1 placeres øverst i hierarkiet, sider med værdien 5 nederst.
- Link alle de relevante indholdssider med hinanden efter princippet om Sammenhæng.
- Tegn et flowdiagram over disse sammenhænge.
- Test om brugerne af dit site er enige i disse flows.
- Test om dine brugere kan finde rundt på sitet ved at give dem navigationsopgaver.
- Lad dine brugere i en test se på forsiden i fem sekunder, hvorefter de skal kunne svare på, hvad siden handler om, og hvad de kan få ud af at bruge den.
Carsten Brogaard Jensen er administrerende direktør i Valtech.
