Larrabee - Intels hybride processor
Til dato har verdens største chipfabrikant overladt produktionen af spilvenlige grafikprocessorer til AMD/ATI-koncernen og Nvidia, mens Intels egne grafikchips mest af alt har figureret i strømbesparende bærbare baseret på de forskellige generationer af Centrino-platformen - og så naturligvis prisbillige stationære computere.
Alt dette forudses at ændre sig enten i 2009 eller 2010, hvor Intel forventer at lancere Larrabee-arkitekturen til forbrugermarkedet.
Larrabee, et internt udviklingsprojekt hos Intel, er også det aktuelle kodenavn for en processorarkitektur, der på papiret overraskende nok ser ud til også at kunne håndtere en bred vifte af grafiske opgaver; her er tale om opgavetyper, som vi normalt ikke ville forbinde med en almindelig processor.
Her kommer understøttelsen for det velkendte x86-instruktionssæt i spil. Hvis du mener at have hørt om x86-instruktionssættet tidligere, skyldes det ganske givet, at Intels nuværende Core 2-processorer og AMD's Phenom-familie benytter det.
Det er netop x86, der gør, at Larrabee adskiller sig radikalt fra ATI's og Nvidias moderne grafikprocessorer.
Pentium lever
Det er endnu ikke kendt, præcis hvor mange kerner Larrabee vil være udstyret med. Rygtemøllen gisner om, at den første model vil have 24 eller 32 kerner.
Hvis du hidtil har været vant til at sige "quadcore" som det mest ekstreme, skal ordbogen altså endnu engang trækkes frem fra hylden.
Det forlyder også allerede nu, at arkitekturen er skabt til "vokseværk" med yderligere otte kerner per modelopgradering. Hvis vi skal tro det udsagn, bliver det ikke urealistisk at se udgaver af Larrabee vokse fra 32 til 40, 48, 56 samt 64 kerner og så fremdeles.
Alt dette er stadigvæk gisninger, men vi ved dog, at hver kerne benytter arkitekturen fra den originale Pentium-processor som udgangspunkt.
Det kunne måske lyde ineffektivt, men man skal huske på, at arkitekturen ventes at blive stærkt optimeret og forbedret i forhold til det nye, omfattende brugsområde.
Programmerbar
Larrabee kan groft forenklet opfattes som en processor med adskillige kerner, som samtidig kan levere 3D-ydeevne gennem software-understøttelse for DirectX og OpenGL (de såkaldte API'er, Application Programming Interfaces, som blandt andet benyttes til moderne spil), selvom de understøttede versioner endnu ikke kendes.
Modsat ATI Radeon og Nvidia GeForce vil Intel Larrabee ikke have disse funktioner indbygget på hardwareniveau, og udviklingen af drivere vil derfor blive afgørende for processorens grafiske egenskaber.
Det er delvist tilfældet allerede for Intels nuværende integrerede grafikchips, hvor en specifik drivers egenskaber faktisk er afgørende for, om et spil kan køre eller ej.
Sammensmeltning mellem CPU og GPU
Overordnet set vil Larrabee sætte ligeså stort fokus på general applikationsydelse. På det seneste har vi oplevet, at grafikprocessorer er særdeles effektive til at varetage en særlig, men begrænset form for opgaver.
Nvidias CUDA-teknologi er et eksempel herpå, hvor vi på pcworld.dk blandt andet har erfaret, at en GPU i visse tilfælde kan være flere gange mere effektiv end selv den hurtigste CPU til at indkode video.
AMD FireStream og Nvidia Tesla fortjener ligeledes at blive nævnt. Larrabee vil nemlig også konkurrere med sådanne GPGPU-løsninger (General-purpose computing on graphics processing units), og så er håbet hos Intel naturligvis, at ATI Radeon og Nvidia GeForce omsider kan se frem til seriøs konkurrence på området for avancerede og kraftige grafikløsninger.
AMD Fusion
AMD har over for pcworld.dk ikke ønsket at kommentere på sit eget tilsvarende projekt: Fusion.
Modsat Intels Larrabee-arkitektur forventes Fusion at være en næsten total sammensmeltning mellem CPU og GPU, mens Larrabee ligner en processor med en grafikprocessor tilkoblet, som gennem software-programmering kan give sig i kast med krævende 3D-spil. Fusion ventes at komme på markedet i 2009, og det bliver spændende at se, hvad AMD har planer for.
På nuværende tidspunkt mangler vi alle de konkrete oplysninger om Larrabee, som vi normalt fokuserer på. I hvor mange udgaver og med hvilket antal kerner Larrabee vil blive tilgængelig, hvornår arkitekturen er færdigudviklet og så naturligvis, hvor effektiv Intels software-baserede indgangsvinkel kan forventes at blive.
Vi har derudover ingen oplysninger om hastighed, størrelsen på hukommelsen og det helt centrale strømforbrug.
Først Nehalem
Det er muligt, at Intel vil præsentere flere detaljerede oplysninger om Larrabee til SIGGRAPH- eller Intel Developer Forum-konferencerne, der afholdes senere denne måned.
Det kan tiden dog kun afsløre - ligesom den vil vise, om AMD, Intel eller Nvidia står stærkest, når Intels hybride processor gør sin ankomst. Inden vi kommer dertil, er det dog Nehalem, som står på programmet hos Intel - det er ensbetydende med, at vi allerede inden for få måneder skal vænne os til en enkelt chip med intet mindre end otte kerner.
En ting er sikkert: Fremtiden er ifølge Intel processorer med dusin-, hundred- og - på sigt - tusindvis af kerner. Larrabee må forventes at blive det første betydelige skridt i denne retning.
