På initiativ af Videnskabsministeriet var vi, en lille gruppe fra ministeriet og omliggende interessenter, for nylig på opdagelsesrejse i Silicon Valley.
Formålet var at blive klogere på, hvorfor de er så rasende dygtige til at skabe nye iværksættervirksomheder på basis af viden skabt på universiteterne og med flokke af studerende fra samme universiteter som aktører.
Populært sagt at komme fra viden til virksomhed til vækst.
Universiteterne Stanford og Berkeley er kendt i vide kredse og en oplagt konklusion, hvis man skulle have skrevet den på forhånd, ville formentlig være, at kvaliteten af undervisning og forskning er ekstraordinært høj, hvorfor der netop i Silicon Valley er opstået mange små virksomheder i universiteternes omegn.
Ikke bedre end herhjemme
Det vi oplevede på turen, var imidlertid noget andet. Der foregik (naturligvis) glimrende undervisning og forskning på begge universiteter.
Men i forlængelse af dette var konklusionen også, at kvaliteten ikke var væsentligt mere glimrende end herhjemme. En ganske opløftende konklusion.
Forskellen var i stedet af mere kulturel karakter. Ånden, der gennemsyrede kulturen, var anderledes.
Ikke på grund af forskellen mellem det danske universitetssystem, der jo er offentligt, og det amerikanske, hvor der er tunge private universiteter.
Stanford er som bekendt et privat eliteuniversitet, mens Berkeley er offentligt. Men der var ikke forskel på kulturen de to steder.
Hvad kan andre bruge det til?
Kulturen er udtryk for, at de ansatte og de studerende konsekvent spørger sig selv: "Hvad kan andre bruge det til?".
Der er i alle fag et fokus på, hvordan faget kan anvendes i det omgivende samfund ud fra en holdning om, at faget skal anvendes for at have værdi.
Man studerer således ikke matematik, fysik, kommunikation eller it for fagets egen skyld.
Man går til det med de briller på, at faget er "et redskab til forretning" - det skal bruges. Denne tilgang understøtter studerende i at skabe både iværksætteri og fornyelse i eksisterende virksomheder, mens de studerer og efter.
Den gode ide bliver ikke ved med at være god
Det faglige fokus på anvendelsesgrad understøttes samtidig af studentermiljøer, hvor man i fritiden mødes, og hvor man dyrker, hvordan man kan komme videre med sin faglighed og skabe noget.
Konsekvensen af dette er, at repræsentanter fra universiteterne, når de skal fortælle omverdenen om universiteterne, fortæller både om deres forskningsresultater og om de virksomheder, de har skabt, hvilket er udtryk for en dobbelt forståelse af, hvad der gør et universitet vigtigt.
Tilsvarende ser man sig selv som både forsker, underviser, studerende og virksomhedsejer. Det gælder også de rigtig dygtige.
Konsekvensen er desuden den kendte; at der i Silicon Valley er opstået og opstår mange iværksættervirksomheder.
Der er typisk tale om virksomheder med lille kapitalbehov, det vil sige virksomheder, der udbyder it-services, gerne via internettet.
Virksomheder, der er forretning i et par år, og ikke mere.
Dette ses imidlertid ikke som et nederlag, men som et udtryk for, at den gode idé anvendes så længe, den er god. Derefter opdyrkes en ny.
På de danske universiteter bedrives glimrende forskning.
Men lad os også inspirere af Silicon Valley, og det de kan der.
Dette skal vi blive bedre til
Vi skal på universiteterne blive bedre til at spørge os selv om, hvad andre kan bruge vores faglighed til - ligesom temaet læring med henblik at skabe værdi for andre bør gennemsyre uddannelsessystemet også inden universiteterne.
Det vil danne god basis for en iværksætterkultur.
Og så vil svaret på spørgsmålet, såvel som det gentagne spørgsmål, kunne influere på vores danske universitets- og iværksætterkultur, så vi kan blive bedre til at gå fra viden til virksomhed til vækst.
Lars Goldschmidt er direktør i Dansk Industri og adjungeret professor ved Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, Copenhagen Business School.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
