Man skal ikke have kikket længe på debatten om f.eks. NemID og lignende sikkerhedsspørgsmål, inden noget går op for én.
Der er mennesker, som lever i en verden med paranoia over disse forfærdelige udenlandske regeringer - den amerikanske i særdeleshed - og det monopoliserede erhvervsliv, der kun er ude på at snylte og tilintetgøre samfundet.
Jeg husker stadig, da debatten om det offentliges brug af CPR for år tilbage var på sit højeste. Min bror gjorde et stort nummer ud af at deklarere, at han i hvert fald aldrig ville give sit CPR-nummer til nogen - så hellere komme i fængsel.
Mit standardsvar var, at medmindre man havde noget at skjule, så kunne jeg da virkelig ikke se, hvad problemet var. Og hvis man havde noget ulovligt at skjule, så måtte det offentlige meget gerne for min skyld opdage det og gøre noget ved det.
Er du virkelig så interessant at overvåge?
Nu sidder der mennesker, der er helt oppe på tangenterne bl.a. over, at en privat virksomhed - og oven i købet en amerikansk - ligger inde med nøglen til personlige data for danske borgere.
Det er samme melodi som frygten for statsmagten som en "big brother," der overvåger og snager i alle folks oplysninger.
Tænk sig, at der er mennesker, som tror, at deres liv er så interessant, at en amerikansk agent ville sidde en hel dag og læse deres e-mail-box igennem. Eller at en betjent ville sidde og bruge en dag på at kikke overvågningsvideo igennem for at se dem gå op og ned til en metrostation.
Jo, der er naturligvis sådanne interessante personer, men det er pudsigt nok aldrig dem, der råber højt om disse ting.
Man kan kalde mig naiv, men jeg kan ved gud ikke forestille mig ovenstående scenarier. I hvert fald ikke for mig selv.
Jeg lider ikke af et sådant storhedsvanvid, at jeg tror, oplysninger om mig selv vil være interessante for diverse verdensmagter og multinationale virksomheder - der i øvrigt sikkert har nok at gøre med at få skidtet til at virke.
Lad dem fange slynglerne
Og så for at bruge samme argumentation som ovenfor: I de tilfælde, hvor folk vitterlig har gang i lyssky affærer og ulovlige aktiviteter, må myndighederne for min skyld meget gerne gøre noget ved det.
Jeg har f.eks. ikke noget imod, at der laves videoovervågning i det offentlige rum for at forbedre mulighederne for at fange volds- og voldtægtsmænd.
Så kan man lave nok så mange statistikker over, at kriminaliteten ikke falder pga. videoovervågning, men den dag, det skulle ske for mig eller en jeg kender, vil jeg være glad for den.
Nu har jeg - selv i min naivitet - grænser. Jeg ville ikke være særlig lykkelig ved tanken om, at vores ulidelige naboer (det er noget med en hund - helt anden historie) kunne snage i mine personlige oplysninger.
Så der er bestemt brug for sikkerhed - og systemer som NemID på godt og ondt. Og jeg har stor respekt for it-sikkerhed som højt prioriteret område af samme årsager.
Men at opfatte statsmagten og erhvervslivet - som er mig selv - som fjender, der vil ødelægge mig, er selvdestruktivt. Det er altså over 25 år siden, vi skrev 1984.
Per Andersen er administrerende direktør i IDC Nordic.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
