Strømbesparende og kraftigt grafikkort
Hvis du allerede er indehaver af et GTX 280, er der slet og ret ingen sund fornuft i at ekspresopgradere til dets efterfølger, GTX 285.
Men inden under den støjsvage køler gemmer der sig strømbesparingsmæssige - altså ikke arkitektoniske - fremskridt, som Nvidia godt kan være bekendt.
Kortet benytter den velkendte GT200b-grafikprocessor, men det grønne hold har omsider, som med GTX 295, taget skridtet til en fabrikationsproces på 55 nanometer.
To 6-pins stik
Helt konkret er kortets maksimale strømforbrug derfor sænket fra 235 til 183 watt, hvilket har gjort det muligt for Nvidia at skrotte forgængerens 8-pins PCI Express-strømstik og i stedet udstyre efterfølgeren med to 6-pins stik.
Det kan hurtigt blive en fordel for brugeren, som kan videreføre en ellers velfungerende strømforsyning, der ikke er velsignet med det nye 8-pins stik.
Som udgangspunkt er frekvenserne lidt højere på GTX 285 - 648 megahertz på grafikprocessoren sammenlignet med 602 megahertz, mens hukommelsen på en gigabyte kører 1.242 megahertz i stedet for 1.053 megahertz.
Oversat til reel spilydelse er det ikke et stort udslag på fps-barometret, og GTX 280 følger for det meste pænt med, men Asus har givet hastigheden yderligere et nøk i vejret, så det præsterer 670 megahertz på kernen og 1.300 megahertz på kortets ram.
Positivt indtryk
Asus' grafikoverclock er efter vores opfattelse så begrænset, at det ydelsesmæssigt faktisk ikke er værd at betale den ekstra udgift for.
Uanset hvad efterlader garantiens tre år dog et positivt indtryk, hvis du vil slippe for at overclocke selv.
Drivermæssigt var oplevelsen udpræget positiv, for vi slap for flere af de ydelses- og stabilitetsmæssige problemer, der ofte plager kort med to grafikprocessorer.
Det krævende Crysis: Warhead nægtede dog at fungere, og hverken den nyeste spilpatch eller betadriver til grafikkortet formåede at løse problemet…
For dyr turboversion
Asus har tilgodeset køberen med det samme tilbehør, som der følger med til GTX 295, og igen havde vi håbet at se lidt flere godter i kassen - særligt da kortet er prissat til cirka 3.200 kroner. En musemåtte udført i læder er der dog blevet plads til.
Du skal ikke lade dig narre af "HDMI"-logoet på indpakningens forside; serien understøtter fra Nvidias side HDMI direkte på kortet, men løsningen fra Asus beror på den inkluderede adapter, så du kan forvandle et DVI-stik til HDMI. Vupti - men ikke specielt elegant - og lyden må du hugge fra lydkortets SPDIF-tilslutning.
Merprisen er cirka 400 kroner
Ydelsesmæssigt kan GTX 285 anbefales til købere, der ikke har et GTX 280 eller tilsvarende allerede, for det vinder over hele linjen over sin forgænger.
Men sammenlignet med den større ydelse, der gemmer sig i GTX 295, er prisen for ENGTX 285 TOP ganske enkelt for høj.
Balstyrisk pris
Merprisen er cirka 400 kroner, hvis du vil være i selskab med det kraftige GTX 295, så hvis du allerede er oppe i grafikkortenes superliga, var det måske en god idé at overveje at gå hele vejen.
Alternativt kan det aldrende GTX 280 stadigvæk være et gedigent køb med priser på helt ned til 2.400 kroner (Tjek priser på GTX 280 her), hvis du kan leve med et lidt højere strømforbrug.
Vi kvitterer med karakteren 3 ud af 6, men den havde været højere, hvis prisen var knap så balstyrisk.
Testens præmisser
Udgangspunktet for testen er de nærmeste konkurrenter fra vores seneste stortest, og fokus er placeret benhårdt på spil i tre forskellige skærmopløsninger målt med værktøjet Fraps, der måler antal fps i et givent spil, såvel som indbyggede tidsdemoer, hvor det var muligt.
Det står i dag klart, at producenterne prøver at promovere sig kraftigt på at bruge grafikprocessoren til andet end spil - altså helt almindelige beregningsopgaver blandt andet ved hjælp af Nvidias CUDA-platform.
Selvom vi har oplevet hastighedsforøgelser ved brug af grafikprocessoren til andet end spilgrafik, er vi dog fortsat skeptiske, fordi henholdsvis AMD og Nvidia fokuserer på firmaernes proprietære løsninger.
Det samme gælder for fysik-API'en (Application Programming Interface) PhysX, der understøttes af GeForce 8-kort og nyere.
Resultatet er, at brugeren kan nyde flere visuelle effekter og forbedret fysikgengivelse i særlige spil, hvor blandt andet Mirror's Edge kan fremhæves.
Det koster dog på ydelsessiden, og endnu føler vi ikke, markedsunderstøttelsen er tilstrækkeligt stor til at retfærdiggøre det som et parameter i vores vurdering af kortene.
Kraftig testplatform
For at grafikkortet ikke skulle mangle hestekræfter, overclockede vi testplatformens processor til 3,6 gigahertz og indstillede DDR3-rammen til 1.600 megahertz i bundkortets BIOS.
Processoren var Intels QX9650 med Cooler Masters V8-køler, bundkortet et Asus P5Q3 Deluxe, rammen 2x 1GB DDR3 Corsair Dominator 1800MHz og harddisken Western Digitals lynhurtige Velociraptor på 300 gigabyte.
Vi samlede pc'en i SilverStones Raven-kabinet med en SilverStone Decathlon-strømforsyning på 850 watt, så selv de strømkrævende kort med to grafikprocessorer ikke havde grund til klagesang.
Styresystemet var Windows Vista med SP1 i en 64-bit version sammen med de senest udgivne opdateringer. Vi sluttede grafikkortene til Samsungs T260HD-skærm, der er Full HD-godkendt og dermed kan afvikle testens spil i en opløsning på helt op til 1.920 x 1.200 pixels.
