Sådan undgår du rystede billeder
Det skulle være så godt, men så det faktisk rystet. Eller sløret. Eller bare ikke værd at gemme på.
For det er ikke altid lige nemt at tage de skarpe og flotte billeder, som både er værd at vise frem og gemme på.
Og den største synder er det manglende lys - enten fordi billedet er taget indenfor, eller fordi der trods alt er flest gråvejrsdage i Danmark.
Og netop manglen på lys er som regel skarpe billeders fjende nummer ét. Og det uanset om du bruger dit kameras manuelle, tids/blænde prioritet eller automatiske indstillinger.
Heldigvis er der meget, du kan gøre for at undgå de slørede fotos. Vi har samlet fire gode tips til skarpe fotos på de næste par sider.
1. Brug et stativ
Selv små rystelser i hånden på fotografen kan skabe uskarpe billeder. Og specielt hvis du skal tage billeder af landskaber eller bygninger, er det rart at have helt styr på udstyret.
For er der kun lidt lys, skal kameraet bruge mere tid til at lukke lys ind, og det giver ofte rystede billeder.
Til at fjerne rystelserne er et stativ oplagt. Det kan enten være et stort stativ med folde-ud-ben fra mærker som Velbon eller Manfroto - eller et mindre mere handy stativ som Gorillapod. Bare husk, at jo mere dit kameraudstyr vejer, jo kraftigere skal stativet være for at stå fast.
Bagsiden: Stativer er tunge og besværlige at rejse med. Desuden hjælper stativer kun på statiske motiver som landskaber, mens hoppende børn eller sport kræver andre løsninger. Skal du tage sådanne billeder skal du øge ISO´en eller skaffe mere lys.
Nødløsningen: Gider du ikke slæbe rundt på et stativ, kan du med fordel bruge et fast underlag til at stabilisere kameraet. Er det heller ikke lige ved hånden kan du bruge en pose med sand i, som kameraet kan hvile på.
2. Køb et kamera eller objektiv med billedstabilisering
Tager du billeder af ting langt væk - eller under dårlige lysforhold - kan der nemt opstå rystelser. Og det er sjældent, man lige har et stativ med.
En del af løsningen her er at anvende udstyr, der har indbygget billedstabilisering. Teknikken bag billedstabilisering er dybest set, at objektivet - eller hos nogle producenter selve kameraet - kompenserer for dine hænders rysten. Læs mere om teknikken bag her.
Teknikken hedder noget forskelligt afhængigt af producent, men du skal se efter IS hos Canon, VR hos Nikon, SR hos Pentax og OS hos Sigma.
Canon og Nikon har bygget teknologien ind i deres objektiver (og kompaktkameraer) så her skal du købe et specielt (og lidt dyrere) objektiv. Med Sonys Alpha-serie er teknologien til gengæld bygget ind i selve kamerahuset og virker dermed uanset, hvilket objektiv du anvender.
Bagsiden: Virker kun med statiske motiver. En typisk misforståelse omkring billestabilisering er, at den forhindrer uskarpe billeder. Men billedstabiliseringen kan ikke stoppe hoppende børn, men kun forhindre at dine rystelser forplanter sig til kameraet. Billedstabilisering er derfor bedst til meget stillesiddende mennesker, arkitektur, landskaber og andre steder, hvor der ikke er bevægelse i billede.
3. Øg ISO'en
Bevæger dit motiv sig, så er der ofte dømt uskarpe billeder. Og så er det oplagt at øge ISO´en.
Den korte forklaring på ISO er, at det er dit kameras lysfølsomhed. Så når du øger ISO´en, for eksempel fra 100 til 200, fordobler du lysfølsomheden. Det betyder dermed, at i stedet for at tage billeder ved 1/50 sekund kan du tage billeder ved 1/100 sekund. Eller fra 1/500 til 1/1000 sekund.
En del kameraer har også en automatisk Sports-mode, som er et godt bud, hvis du ikke vil rode med de manuelle indstillinger.
Bagsiden: Når du øger ISO´en forstærker du signalet fra kameraets billedsensor. Ligesom et stereoanlæg der skrues helt op, så øger det forvrængningen, men i stedet for ulden lyd får du støj i billedet - der viser sig som grynede billeder og som små farvede prikker i de sorte områder.
Hvor højt op dit kamera kan gå i ISO og stadig lave seværdige billeder hænger meget sammen med kameraets elektronik - og ikke mindst pris. Det er vores erfaringer at de fleste kompaktkameraer ikke bør bevæge sig over 400 i ISO, at de typisk mellemklasse DSLR-kameraer kan levere rimelige billeder til og med ISO 800 og high-end modeller som Canon 1D MK III, 5D Mk II, Nikon D300, D700 og lignende kan bruge ISO 1.600 og ofte mere uden at ofre for meget billedkvalitet.
Men husk, at der er tale om en smagssag. For ofte vil vi hellere have let grynede billeder (fra høj ISO) end uskarpe billeder.
4. Skaf mere lys
Kameraets evne til at skaffe de skarpe og flotte actionskud hænger sammen med mængden af lys (og et kamera af en vis kvalitet).
Så mangler lyset, må du skaffe det. De fleste kameraer har indbygget en flash, men den er mildest talt en nødløsning. Heldigvis kan et digitalt spejlreflekskamera udstyrres med en ekstern flash.
De eksterne flash er både kraftigere og giver bedre billeder end de indbyggede. De fleste kan desuden vinkles op i loftet / luften for at give et blødere og inddirekte lys.
Der er dog situationer, hvor du ikke kan anvende en flash - fordi motivet er for langt væk, eller fordi det vil forstyrre, eller er direkte forbudt.
Her er svaret et mere lysstærkt objektiv. Objektivet maskimale lysfølsomhed kaldes blænden, hvor lavest er mest lysfølsomt. Den mest lysfølsomme blænde på et standardobjektiv, som leveres med et DSLR er typisk mellem på 4 og 5.6. Men nogle objektiver er langt mere lysfølsomme - helt ned blænde 1.4.
Et godt køb til fotografering i omgivelser med knapt så meget lys er derfor typisk et 50 mm 1.8 objektiv, som typisk er en god balance mellem pris og lysfølsomhed.
Husk at blænden også styrer dybdeskapheden, hvor lav blænde også betyder, at det området hvor motivet står skarpest blot er en centimeter eller to. Derfor skal du være omhyggelig med, hvad du fokuserer på.
Bagsiden: Kompaktkameraers blitz gør ofte mere skade end gavn, også selvom røde øjne efterhånden er et særsyn. Skal du have en ekstern flash er de ikke billige og lidt mere besværligt at slæbe rundt på. Samtidig er flash mest velegnet til brug ud på tre til fire meter, hvorefter effekten hurtigt går af.
Det problem har de lysstærke objektiver ikke. Er objektivet lysstærkt for eksempel med en blænde på 2.8, så virker det uanset afstand. Bagsiden er, at lysstærke objektiver hurtigt bliver dyre. Et 50 mm objektiv fra Canon med blænde 1.8 koster sølle 700 kroner, men et med blænde 1.4 koster 2.500 kroner - og et zoomobjektiv som 70-200 2.8L IS med både billedstabilisering, zoom og lav blænde koster tæt på 14.000 kroner. Og vejer næsten 1,5 kilo.
