Test: Nokia N97 får lækker lillesøster
Den første N97 levede ikke op til forventningerne, men Nokia gør fejlen god igen med denne let skrumpede efterfølger.
Selv få millimeter kan ændre den samlede oplevelse, og Mini'en virker ikke nær så stor og klodset som forgængeren.
Til gengæld er den påfaldende tung, så man glemmer ikke, at man har den med i lommen.
Men vægten bidrager også til fornemmelsen af solidt kram, som underbygges af det helstøbte design.
Kun menu-knappen rager op fra den blanke front, hvor den grønne og røde telefon-knap er lagt ud som berøringsfølsomme felter.
Bagsiden har mat plast i top og bund og et køligt metaldæksel på midten. Skærmens ramme er også af metal, der funkler i en varm glød - i hvert fald på vores kobber-farvede model.
Tastatur og tryk-skærm
Telefonen er så tilpas lille, at mange vil blive overrasket, første gang bogstav-tastaturet skyder frem fra undersiden.
Mekanismen er meget stram, så man skal lægge kræfterne i. Men så springer mobilen også op med et tillidsvækkende smæld.
Når tasterne er ude, hæves skærmen i en skrå vinkel, som det kendes fra mange andre smartphones.
Der er god afstand mellem de små taster, men de er lidt for seje i vandringen. Det trækker også ned, at de danske tegn ikke har fået deres egne knapper. Man kan dog stadig nå dem med et enkelt tastetryk - ved at holde knappen nede lidt længere.
Skærmen bruger såkaldt "resistiv" teknik, der kræver fysiske tryk. Men heldigvis behøver man ikke trykke særlig hårdt, og generelt virker betjeningen smidig og kvik.
Solid arbejdsmobil
Mobilen kører det velkendte S60-system - men i en moderne aftapning, der låner fra de bedste konkurrenter.
For eksempel ruller skærmlisterne med tyngde-effekt a la iPhone. Og på startskærmen kan du køre småprogrammer (widgets) med eksempelvis Facebook, nyheder og sportsresultater.
Ekstra programmer kan hentes ned fra Nokias "Ovi Store", som så småt begynder at tage form.
N97 er en solid arbejdsmobil med fleksibel kalender og mail-klient med støtte for Exchange. Weblæseren er dog ret tung at danse med, når man vover sig ud over de "mobil-venlige" sider.
Det er ikke forbindelsen, der halter, for N97 Mini har selvfølgelig både 3G, WiFi og Bluetooth. GPS er også ombord, men rigtig stemme-navigation koster ekstra. Det samme gør Adobes PDF-læser, og her bliver Nokia et nummer for nærige - mobilens pris taget i betragtning.
Kvikt kamera
Kameraet med fem megapixel reagerer hurtigt, og kvaliteten er pænt over middel. Farverne er i fin balance, og støjen holdes godt nede. Det gælder også inden døre, selv om de to LED-lamper aldrig bliver lige så effektive som en rigtig xenon-flash.
Kameraet optager flydende video (30 fps) i VGA-opløsning (640 x 480 pixel). Det er okay - men virker i dag knap så imponerende, som da N95 blev lanceret. Tiden og teknikken må snart være moden til "HD-parate" mobil-kameraer.
Musikalsk er Minien også godt med. De medfølgende ørepropper spiller fint, og har du bedre ørebøffer, kan de kobles til 3,5 mm stikket i mobilens top.
Lagerpladsen er et af de få punkter, hvor Mini'en overgås af den gamle model. Men otte gigabyte er fint nok, og pladsen kan let udvides med microSD-kort, der monteres under bagklappen - men over batteriet.
En rettelse
Batteriet holder et par dage eller tre, hvilket er bedre end mange andre smartphones. Men den lange levetid hænger nu også sammen med, at vi ikke brugte mobilen så hyppigt som konkurrenterne med større skærm. N97 Mini indbyder i mindre grad til sjov og ballade. Men det er en kompakt og kapabel mobil, der på de fleste punkter scorer pænt over middel.
Reelt er N97 Mini dog ikke en selvstændig lillesøster til N97 - det er en regulær rettelse. Dette er "den rigtige" N97. Her er stadig plads til forbedringer, som passende kan lanceres i en kommende N98. Måske har Nokia endda lært af fejlene, så vi får den rigtige 98'er i første forsøg.
