Her er den vildeste netværksharddisk

Hvis du er parat til smide 6.000 kroner, kan du få fingre i en ekstrem hårdtpumpet netværksharddisk. Få et smugkig på den avancerede Qnap TS-459 Pro.

NAS, Network Attached Storage, vinder stadigt større indpas i de digitaliserede danske hjem.

Faktisk så meget, at stadig flere kyler den gammeldags eksterne harddisk i bunken med elektronikskrot til fordel for en fiks netværksharddisk.

Taiwanske Qnap er med forrest i feltet, når det gælder fremstillingen af kompetente netværksharddiske til private og virksomheder. Og Qnap holder sig bestemt ikke tilbage, når det gælder implementeringen af både velvoksne specifikationer og funktioner, der får selv garvede nørder til at gispe.

Hvis du hidtil har været vant til en simpel ekstern harddisk - eller en skrabet netværksharddisk - kan du altså godt forberede dig på at blive blæst ned af kontorstolen. TS-459 Pro bærer nemlig ikke "Turbo NAS"-betegnelsen for ingenting.

Processoren, der driver værket, er Intels nye Atom-processor, D510, der hidtil har lystret kodenavnet "Pinetrail". Den har to fysiske processorkerner, opererer ved en frekvens på 1,66 gigahertz og imponerer ved at presse strømforbruget mere i bund, end vi havde troet muligt.

Strømforbruget lyder således på kun 13 watt for processoren alene. Den ledsages af en gigabyte DDR2-hukommelse, hvilket er mangt og meget mere, end der normalt kendetegner netværksharddiske.

Ingen harddiske - spandevis af funktioner

Hvis du lader dig afskrække af, at du selv skal investere i og installere op til fire SATA-harddiske i enten 2,5- eller 3,5-tommer-harddiskformatet, så bør det til gengæld lune på positivsiden, at funktionerne lader til at kunne tilfredsstille både avancerede digitale hjem samt krævende hjemmekontorer og virksomheder.

Mulighederne for at konfigurere RAID-opsætninger tæller RAID 0, 1, 5, 5+hot spare, 6 og JBOD (Just a Bunch of Disks/Drives). Læs mere om RAID i vores lynvejledning til netværksharddiske.

Vi nævner i flæng ligeledes indbygget DLNA- og download-funktionalitet, så du henholdsvis nemt kan servere video, lyd og billede på kompatible enheder og kan slukke den almindelige pc helt, hvis du vil hente BitTorrent-filer ned på harddisken - eller blot hente filer via ftp- eller http-protokollerne.

Men det bliver for alvor imponerende, når vi kigger på, hvad netværksharddisken kan udrette for hjemmekontorer og virksomheder. Her melder kringlede betegnelser såsom iSCSI til virtualiseringsformål, understøttelse af IP-kameraer og en lind strøm af andre funktioner sig på banen.

Qnap TS-459 Pro ventes lanceret i Danmark inden for cirka to uger, og den kommer til at koste 5.950 kroner. I mellemtiden kan du læse mere om den voldsomme netværksharddisk her.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S