<span lang="DA"><p dir="ltr">Min meddirektør, Lasse, blev som bekendt færdig som cand.polit.
Det gjorde jeg ikke. Jeg blev forført af en Olivetti M/24 SP (Special Performance), som havde en super-hurtig CPU på 10 MHz og en gigantisk harddisk på 20 MB. Den kostede kun 42K (42 ér svaret). Med studenterrabat.
Lasse har altså papir på, at han forstår sig på Karl Marx. Lasse siger, at Karl Marx fik ret: Nu ejer arbejderne produktionsmidlerne, fordi de fleste jobs nu om dage er hjernebaserede.
"Når vore medarbejdere sover, så er Miracle lukket," siger Lasse.
Og trods mange forsøg på at lade Staten overtage alt, så har man stadig retten til at tage sin hjerne med hjem hver aften og opbevare den et relativt privat sted.
Jeg tror dog, at denne afart af den private ejendomsret står for fald.
Mon ikke der snart kommer et lovforslag, der som udgangspunkt problematiserer, at kostbar viden, som burde komme alle danskere til gode og være tilgængelig for borgerne, opbevares i tilfældige soveværelser og hotelværelser hver nat året rundt?
Man risikerer jo, at den pludselig går tabt ved for eksempel et trafikuheld eller en ordentlig omgang Store Lørdagssex.
Som et minimum kommer der med stats(!)garanti et forslag om beskatning af hjerner fra DJØF'erne i Skat. De får så mange gode ideer på deres safariture i Sydafrika.
Noter om begrebet "arbejderne":
Note 1: Når Lasse taler om dem, mener han almindelige mennesker med arbejde - altså medarbejdere.
Note 2: Når de venstresnoede, langhårede kommunistsocialistlesbiske folketingsmedlemmer i samtlige Paradise Bordel-partier taler om dem, mener de "de arbejdsløse", fordi der ikke findes den slags arrbajdærererer mere, som Marx kendte.
Delkonklusion 1: Medarbejderne ejer produktionsmidlerne.
Delkonklusion 2: Medarbejderne har den reelle magt over "ledelsen" og kunderne.
Men, som alle husker fra slutscenen i Kammerat Napoleon, så sker der sjove ting, når der kommer nye magthavere:
Da dyrene på gården står og kigger ind ad vinduet på festen (Grisene har inviteret Menneskene til forsoningsfest), kan de pludselig ikke se forskel på dem.
</span>
Derfor er vi på vej ned i afgrunden
Hjørnespark
Nu, hvor medarbejdere i ramme alvor siger til kunderne (og deres såkaldte ledere, nu uden reel magt), at de kun gider kode en løsning, hvis det er i et nyt og spændende programmeringssprog...
Nu, hvor multimediegrafiskdesigner-folk - på kanten af permanent arbejdsløshed - siger til en kunde, at lilla bare ikke er en farve, de vil arbejde med (true story) ...
Nu, hvor de nye magthavere henviser ubehagelige ting og -beslutninger til "det må være en ledelses-beslutning"-hjørnespark...
... er Danmark på vej lige lukt ned i afgrunden på den nye luksusklasse, som de mange superdupervækstår under Fjogh og Dansk Fjolleparti gav os.
ALLE vore jobs kan køres til Indien eller Transsylvanien nu.
Vi er IKKE overlegne i noget som helst mere. Vi er IKKE førende i andet end størrelsen af den offentlige sektor (og den gigantbeskatning, der følger naturligt med).
Vi må tilbage til lidt respekt for udbud og efterspørgsel - og ikke udspørgsel og efterbud, som præger billedet i dag.
Kammerater! Nye magthavere! I bliver nødt til at samle jer. I bliver nødt til at spise beskedenhedstærte og nådens brød og blive glade for kunderne, der gider finansiere jeres livsstil.
Hyg jer med magten. Den er sjov at ha'.
Mogens Nørgaard er administrerende direktør i Miracle.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
