10 måder du kan spare penge på med grøn it

Klumme: Per Andersen, principal consultant hos Capgemini, giver dig her 10 gode råd til, hvordan du kan spare - og dermed tjene - på grøn it.

Artikel top billede


Den 10. marts uddeles på Børsen årets Grønne IT-priser af Forskningsministeriet, ITB og DIT.

Der har i år været stor interesse for konkurrencen. De løsninger, der præsenteres, er klart mere modne end tidligere.

Der tegner sig et tydeligt billede af de grønne it-værktøjer, som organisationer fokuserer på - og det er karakteristisk, at fokusering på grønt it og besparelser på kroner og ører altid går hånd i hånd.

Her er de 10 mest oplagte muligheder for at spare penge ved at bruge grønt it:

IT:
1. Servere

De fleste organisationer har allerede set på at konsolidere servere og virtualisere disse. Med god grund, for der er mange penge at spare ved at reducere det fysiske antal servere. Gevinster på 30-50 procent på strømforbrug er ikke usædvanligt. Hertil kommer yderligere effektivisering af IT ressourcer gennem brug af cloud services fra mega-datacentre.

2. Datacentre

Flere og flere servere konsolideres i datacentre. Det bliver derfor i stigende grad aktuelt at se på energiforbruget i disse.

Konsolidering i sig selv betyder, at der er behov for mindre plads og dermed energiforbedringer, men nye teknologier bruges også ved indretningen. Der ses for eksempel stigende brug af forskellige former for frikøling (brug af kølig udeluft), køling af de relevante dele af rummet i stedet for hele rummet, genbrug af varmen og hævning af temperaturen i serverrummet. Dette kan bringe energiforbruget ned til en brøkdel.

3. Decentrale enheder

Sidste komponent er alle de decentrale enheder som printere, PC'ere og smartphones.

Smartere brug af printere, automatisk styring og optimering af strømforbrug på PC'ere og nedbringelse af antal enheder, der er i brug, er nogle af de virkemidler, der ses. I det hele taget udskiftes sådanne enheder relativt ofte, og det kan være en god idé at forbedre indkøbsprocessen og stille grønne krav til leverandøren.

4. Videokonferencer

Brugen af videokonferencer er for alvor sat i gang og ifølge analysebureauerne vokser salget af sådant udstyr med 20-30 procent om året.

Den gode nyhed er, at videokonferencer ikke længere behøver at koste en bondegård. Der er efterhånden gode og billige løsninger baseret på webkameraer, standard-IP og cloud.

5. Optimering af transport

Hvis man ikke helt kan eliminere fysisk flytning af personer og varer, er der meget man kan gøre for at optimere transporten. Der findes en række løsninger til optimering af transport på markedet, hvad enten det er godstransport, taxi-kørsel, samkørsel til forretningsmøder, madudbringning eller lignende.

6. Elektronisk kommunikation

Elementært, kære Watson. Men vi skal alligevel huske på den elektroniske kommunikation.

Selvom der er sket mega-fremskridt på området med eBoks og lignende løsninger, er der stadig områder inden for specielt det offentlige, hvor der stadig ses klassiske tilfælde af 'print ud og send ind'. Man får også en enkelt papirfaktura eller to stadig. Men heldigvis er der de fleste steder en målsætning om fuld digitalisering.

7. Strømstyring

I både private hjem og virksomheder bliver det i stigende grad muligt at bygge intelligente løsninger omkring elforbruget. Dermed kan energiforbrug bliver synliggjort og analyseret.

Hvis man ikke har et 'smart meter', kan man alligevel finde løsninger, der kan installeres og som giver detaljeret information om energiforbruget. Begge dele leder til besparelser og løsninger, der kan automatisere og optimere forbruget.

Center for Energibesparelse vurderer, at private hjem kan spare mellem 15 procent og 25 procent af strømmen på denne måde.

8. Timet energiforbrug

Energi skal helst forbruges, når den bliver produceret - et forhold, der er specielt aktuelt ved stigende produktion af vindenergi (der som bekendt produceres som vinden blæser).

Det gør det vigtigt med løsninger, der kan passe energiforbrug og energiproduktion sammen tidsmæssigt - og der er også penge at spare, hvis man bruger energien, når den er billigst. Der findes for eksempel løsninger, hvor man automatisk kan oplade elektriske batterier og apparater på de tidspunkter, hvor strømmen er billigst.

9. Intelligente huse

At bygge energi-intelligens ind i bygninger bliver efterhånden et krav ved opførelse af nye boliger og bygninger. Her kan man gøre det mere gennemført, og der findes i dag løsninger, der kan overvåge, kontrollere og simplificere brugen af alle tekniske installationer i huset (dvs. vand, varme, ventilation og strøm).

Ved at koble alle systemer sammen opnås også det bedste overblik og energiforbrug, og netop derfor er der et stort besparelsespotentiale.

10. Ændret adfærd

Der er ingen tvivl om, at det sværeste af alt er at ændre folks adfærd! Og det har altid undret mig, at man ikke i højere grad fokuserer på automatisering ved brug af it i stedet for at basere sig på, at folk ændrede adfærd. Men selvfølgelig er det et vigtigt indsatsområde, for alle ændringer (også teknologi) starter jo med, at nogen først tænker tanken.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S