Artikel top billede

Internet Explorer vokser i popularitet

Antallet af brugere af Microsofts browser vokser, og Internet Explorer har ikke været større siden 2008. Her kan du se, hvorfor det ikke er så godt.

Læs også:
Firefox overhaler Internet Explorer i Europa

IE9-beta downloadet i millionvis - men trues af Google

Internet Explorer (IE) har den største markedsandel på verdensplan siden 2008. Det viser en ny statistik fra analysefirmaet Net Applications.

Men væksten har dog en bismag, for det er den gamle version 6 (IE 6), der kan tage en stor del af æren for stigningen.

En fremgang baseret på en forældet version af IE medfører en meget stor risiko for, at brugerne kan blive udsat for hacker-angreb via kendte sikkerhedshuller i browseren.

Microsoft har da også i flere år kæmpet for at få udryddet den gamle version af IE. 

Nye tal fra CIA

Grunden til, at der er sket en omvæltning i tallene, er ifølge Computerworlds nyhedstjeneste, at tælle-metoden er blevet forbedret.

Tidligere har man haft meget præcise tal fra USA, mod knap så præcise tal fra eksempelvis Kina.

Før var andelen af pc'er fra Kina beregnet ud fra en andel af befolkningstallet, men nu har Net Applications fået mere præcise tal fra efterretningstjenesten CIA.

Disse tal viste en stigning i brugen af internettet per indbygger i Kina, hvor selv en lille procentvis stigning bliver meget stor på grund af det høje befolkningstal i landet.

Net Applications' tal er baseret på 160 millioner unikke brugere og godt 40.000 websteder, som selskabet overvåger.

Firefox ned, IE op

Andelen af brugere, som anvendte IE ved udgangen af januar, var på 56,8 procent.

Det er første gang siden juli i fjor, at IE kan notere sig for fremgang i form af en stigning på 0,8 procentpoint fra de 56 procent, som browseren havde måneden før.

På andenpladsen finder man Mozilla Firefox, som har 21,7 procent, hvilket sætter browseren to år tilbage i markedsandele. Måneden før lå Firefox på 22,7 procent.

Nedgangen for Firefox svarer således næsten til IE's opgang.

"Så selv om Firefox står stærkt i Europa, falder populariteten på grund af, at det stigende antal internet-brugere uden for Europa," siger Vince Vizzaccaro, der er direktør i Net Applications.

På de følgende pladser kommer Chrome med næsten 11 procent, Safari med 6,4 og Opera med 2,2 procent.

DK elsker også IE

I følge den danske browser-statistik, der optælles af Foreningen af danske interaktive medier (FDIM), ser billedet noget anderledes ud på vores breddegrader.

67,5 procent af danskerne bruger Internet Explorer i version 7 eller 8, Firefox sidder på 12 procent, mens Chrome har en markedsandel på 7,5 procent.

Internet Explorer i version 6 har en andel på kun 1,4 procent.

Læs også:
Firefox overhaler Internet Explorer i Europa

IE9-beta downloadet i millionvis - men trues af Google




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere