Test: Er verdens hurtigste processor prisen værd?

Chipproducenten Intel har udgivet efterfølgeren til verdens hidtil hurtigste processor. Den nye super-processor hedder Core i7-990X, og vi har haft bæstet på testbænken gennem de seneste uger. Se her om ydelsen kan retfærdiggøre prisen på over 7.000 kroner.

Artikel top billede

1. Test: Er verdens hurtigste processor pengene værd?

For nylig kunne Intel løfte sløret for Sandy Bridge-arkitekturen, der er aktuel i den nye generation af Core i3-, i5- og i7-processorer.

Vores test konkluderede, at processoren er et fremragende køb i mellemklassen med overraskende høj ydelse til prisen. Alligevel vil farthungrende entusiaster nok fremhæve, at Intels nye Sandy Bridge-chip ikke helt stjæler billedet fra den eksisterende Core i7-980X-processors seks kerner.

i7-980X, også kendt under kodenavnet 'Gulftown', er stadig en ekstraordinært hurtig talknuser og en multitasker i verdensklasse, som Sandy Bridge - hvad ydelsen alene angår - ikke helt kan konkurrere med. 

Prisen på omkring 7.000 kroner for den gamle i7-980X-processor er imidlertid svær at basere en anbefaling på, da Sandy Bridge indeholder klart forbedret teknologi til en væsentligt lavere pris.

Medmindre du er lottomillionær og har et akut behov for at spare nogle sekunder, når din computers hjerne bliver presset maksimalt, er der ikke nævneværdig grund til at tømme kontoen.

Kun 133 megahertz?

Med den nye super-processor, Core i7-990X, har Intel bygget videre på sin eksisterende X58-platform med en ny monster-processor. i7-990X skal simpelthen ekspedere den gamle i7-980X-processor ud på de evige elektronikmarker.
 
Modelnavnet i7-990X kunne antyde, at processoren er et væsentligt skridt fremad i forhold til i7-980X. En nærmere inspektion afslører dog, at chippen kun er 133 megahertz hurtigere end forgængeren. Derudover ser specifikationerne - på papiret - helt ens ud.

Vi har derfor sat os for at undersøge, om Core i7-990X bare repræsenterer en halvkedelig, uvæsentlig opdatering, eller om Intel virkelig har cementeret chipproducentens førerposition på processormarkedet med en mærkbart hurtigere chip, der vil falde i god jord på entusiastmarkedet.

2. Fuld turbo på processoren

Da vi første gang hørte om Core i7-990X-processorens forestående ankomst, krydsede vi fingre for, at der ville være tale om mere end en marginalopdatering.

Vores indledende undersøgelse afslører dog, at processoren nærmest er en klon af den oprindelige i7-980X-processor - med den undtagelse, at standardfrekvensen er hævet fra 3,33 til 3,46 gigahertz.

Det betyder, at Turbo Boost-frekvensen også er hævet. Intels Turbo Boost Technology er en egenskab, der gør, at kernefrekvensen kan blive sparket  i vejret, når din processor virkelig har sved på panden. 

Processorer har i lang tid kunnet nedjustere taktfrekvensen for at spare på strømmen, men med Turbo Boost er det muligt at øge frekvensen, så du får en kvikkere pc. Og hvor den gamle Gulftown-processor maksimalt kunne smække frekvensen op på 3,46 gigahertz, kan den nye i7-990X klare helt op til 3,73 gigahertz, hvilket for få år siden var helt utænkeligt for en almindelig forbruger-processor.

Begrænset nyt

Vi har derudover ledt og ledt efter interessante ændringer, men lige lidt nyttede det. Mængden af cache-hukommelse - processorens lynhurtige og dedikerede hukommelse - er eksempelvis uændret og lyder stadig på i alt 12 megabyte L3-cache.

Kun en test kan afsløre, hvor meget gavn i7-990X-processoren har af de forhøjede frekvenser.

3. Sådan har vi testet

For at sætte tal på processorernes ydelse har vi samlet testplatforme baseret på bundkort med Intels LGA 1366- og 1156-sokler, mens AMD's konkurrerende chip er prøvekørt på et bundkort med AM3-sokkel.

Fælles for systemerne er fire gigabyte DDR3-ram fra Corsair på 1.333 megahertz, et AMD Radeon HD 6870-grafikkort og en Western Digital Raptor-harddisk til styresystemet på 150 gigabyte. Styresystemet er Windows 7 64-bit.
 
Testdeltagerne
Vi sætter i denne test hovedsageligt fokus på den ydelse, de sekskernede processorer på markedet kan levere - og vi sammenligner den nye Core i7-990X med forgængeren i7-980X.

Vi har dog også inkluderet Intels splinternye Sandy Bridge-processor, Core i5-2500K, for sammenligningens skyld, og så har vi prøvet kræfter med AMD's hurtigste processor med seks kerner.

Core i5-2500K er altså den processor i testen med færrest antal kerner; ikke desto mindre har vi en forventning om, at chippen godt kan sparke fra sig ydelsesmæssigt, da arkitekturen er nyere end den, Gulftown-processorerne er udstyret med.

Deltagerne er som følger: 
• Intel Core i7 990X (3,46 GHz) 
• Intel Core i7 980X (3,33 GHz)
• Intel Core i5 2500K (3,3 GHz)
• AMD Phenom II X6 1100T (3,3 GHz)

Vi har benyttet samme test-applikationer, som da vi sidst testede processorer.

4. Resultater med Core i7-990X

5. Konklusion: Begrænset nyt

Isoleret set viser Core i7-990X-processoren sit værd i de programmer, der virkelig er skræddersyet til mange kerner.

Med ankomsten af Intels Sandy Bridge-arkitektur er det dog vigtigt at slå fast, at der er rigtigt mange tilfælde, hvor det er fuldstændig irrelevant at kaste sparepengene efter den sekskernede Core i7-990X. Du får udelukkende valuta for pengene, hvis du kører specielle programmer, og selv da kan ydelsen ikke helt følge med prisen. 

Overordnet synes vi, at i7-990X minder om i7-980X i en sådan grad, at lanceringen giver meget begrænset mening.

Hvis vores mistanke bliver bekræftet, vil i7-980X snart forsvinde fra de danske prisdatabaser til fordel for efterfølgeren, men i praksis vil slutbrugeren ikke kunne mærke egentlig forskel på de to ekstreme processorer.

Vi kan altså ikke lægge skjul på, at vi er en anelse skuffede over lanceringen - og over produktet som helhed, da eksistensberettigelsen er begrænset.

Vi kan dog ikke rykke ved det faktum, at Core i7-990X er verdens vildeste processor - og det kræver naturligvis anseelse. Bare husk, at ydelsen slet ikke står mål med prisen.

Men hvis du har de bekymringer, er du alligevel ikke i målgruppen for den nye Gulftown-processor, der er forbeholdt ekstreme entusiaster uden økonomisk hovedpine.

Core i7-990X må derfor affinde sig med en samlet vurdering, der er lidt lavere end den, vi tildelte den oprindelige Gulftown-processor. Vores dom lyder på fire ud af seks.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | København V

Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

Andre events | Kongens Lyngby

Årets CIO 2026

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

Digital transformation | Hellerup

Roundtable: Stærkere data og skarpere beslutninger i en AI-æra

AI kræver data, ledelsen kan stole på. Computerworld samler digitale ledere til en fortrolig rundbordssamtale om datagrundlag, beslutninger og skalering af AI i organisationen. Få konkrete erfaringer og nye perspektiver. Ansøg om en plads.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job