Sådan vil storkommune slå papir-administration ihjel

Forbruget af papir og kuglepen skal ned på et absolut minimum i Odense Kommune, som nu tager egen selvbetjeningsmedicin og tvinger samtlige 18.000 medarbejdere på nettet.

Artikel top billede

Odense Kommune er i lighed med landets øvrige 97 kommuner presset på pengepungen, og derfor relancerer kommunen nu sin medarbejderportal for at øge effektiviteten og slagte papirgrisen i samme hug.
 
Før var det kun Odenses omkring 5.000 administrative medarbejdere, der havde adgang til medarbejderportalen.
 
Med den relancerede portal skal også resten af kommunens 13.000 medarbejdere som eksempelvis SOSU-assistenter, pædodagogmedhjælper og dagplejere til at indrapportere og underskrive eksempelvis sygefravær, køresedler og ferieafholdelser digitalt med NemID.
 
Personlig portal
"Vi skal have slået papirprocessen ihjel. Hidtidige forsøg viser, at vi kan spare op til en tredjedel af tiden, når det foregår digitalt frem for på papir. Jeg er overbevist om, at vi kan opnå kontante besparelser," forklarer kommunens webchef og projektleder på medarbejderportalen, Birgit Pedersen.
 
Hun fremhæver også, at informationer på alskens opslagstavler og interne nyhedsbreve nu bliver digitaliseret for at fremme informationsniveauet og mindske papirforbruget.
 
Med portalen kan de i alt 18.000 medarbejdere i Odense Kommune hver især forvente målrettede nyheder, relevante links og genveje til deres fagsystemer i deres personaliserede portal-profiler.
 
Tager egen medicin
Birgit Pedersen erkender, at kommunen ikke har udført det helt store regnestykke for at finde de eksakte effektiviseringsgevinster.
 
Men hun er ikke i tvivl om, at den relancerede medarbejderportal bygget på Sitecores CMS (content management system) på længere sigt vil mindske kommunens administrationsomkostninger - netop som det også er tilfældet, når borgerne skal betjene sig selv på nettet.
 
"Jeg tror, at vi kan lykkedes med medarbejderportalen, fordi folk er blevet vant til at betjene sig selv på nettet. Samtidig er teknologien med eksempelvis NemID modnet til vores brug, og så står vi altså over for store besparelser og må finde på noget smart," lyder det fra Birgit Pedersen.
 
Kigger på mobiladgang
Relanceringen af medarbejderportalen er inddelt i tre faser.
 
Kommunen er ved at arbejde sig igennem første fase, der går ud på at portere og rydde op i alle informationerne fra den tidligere medarbejderportal.
 
Anden fase bliver sparket i gang efter sommerferien, når de 13.000 nye brugere skal til at bruge portalen aktivt. Da disse medarbejdere i høj grad er mobile, er kommunen ved at undersøge, hvordan medarbejderne kan benytte mobile enheder til at tilgå portalen mest optimalt.
 
Tredje fase går på at optimere driften af systemet.
 
"Det er helt afgørende, at vi ikke bare bygger en teknisk løsning, men at medarbejderportalen bliver forankret i organisationen," siger Birgit Pedersen. 
 
Papiret er kommet for at blive
I forbindelse med konkret omlægning af arbejdsprocedurer vil relevante medarbejdere modtage undervisning i systemet. Ellers er der i høj grad lagt op til, at medarbejderne selv lærer at indtaste oplysninger frem for at ringe eller maile kolleger.
 
Om medarbejderportalen helt vil erstatte papiradministrationen, tør Birgit Pedersen dog ikke at garantere.
 
"Den dag kommer nok aldrig," siger hun.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporter til lokal IT Korsør

Region Sjælland

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

IT-sikkerhedsspecialist med fokus på AI inden for forskning

Københavnsområdet

Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet

Vil du spille en central rolle som systemforvalter i et samfundskritisk it-system?

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

Mikael Falk

T-Systems

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job