Kurator: Butlernetworks sælges inden for få dage

Netværket hos konkursramte Butlernetworks holdes oppe af partner. Rutineret kurator forventer hurtigt salg.

Artikel top billede

Foto: Mikael Rieck.

Advokat og partner Søren Aamann Jensen fra Kromann Reumert regner med, at der kun går få dage, inden resterne af konkursramte Butlernetworks er solgt.

Søren Aamann Jensen er blevet udpeget som kurator i boet.

"Vi regner med, at sagsprocessen går meget stærkt. Nærmere dage end uger," siger han. 

Kuratoren oplyser, at selskabet gik konkurs onsdag den 1. juni. Det skete efter flere år med blodrøde tal på bundlinjen.

Faktisk slæbte Wimax-selskabet rundt med en gæld på 217 millioner kroner

Selskabets direktør, der havde tidligere IT Factory-bestyrelsesmedlem Henning Børgensen som bestyrelsesformand, forsvarede sig indædt mod kritik af selskabets økonomi. Det kan du læse mere om her.

Nødberedskab

Lige nu holder man netværket kørende hos Butlernetworks, hvilket også er grunden til, at et salg vil gå stærkt, oplyser kurator.

"Vi har et nødberedskab kørende derude," fortæller Søren Aamann Jensen.

Han oplyser videre, at samarbejdspartneren GlobalConnect af hensyn til kunderne lader netværket køre. Det samme fortæller direktøren fra GlobalConnect til Computerworld:

"Vi afventer den videre udvikling i sagen og fastholder for nuværende den del af driften af nettet, som GlobalConnect driver for Butlernetworks, så kunderne påvirkes mindst muligt af Butlernetworks' situation," siger administrerende direktør Niels Zibrandtsen.

Steen Gude og politiet

Advokat Søren Aamann Jensen er i øvrigt en efterhånden rutineret advokat til at håndtere konkurser.

Han konstaterede i 2010, at milliarder af kroner var forsvundet i kølvandet på de forretninger, som den omdiskuterede ejedomsmatador Steen Gude havde foretaget.

Året forinden havde kurator Søren Aamann Jensen i en cirkulæreskrivelse i en anden sag gjort opmærksom på en række forhold, som han mener, politiet bør kikke nærmere på.

Det skete, da tømmermændene efter selskabet Totempo indtraf. Tømmermænd i form af krav på over en milliard kroner mod boet.

Nu kaster Søren Aamann Jensen sig altså over resterne af Butlernetworks. Denne gang med en forventning om et hurtigt salg af boet.

Søren Aamann Jensen ønsker ikke at oplyse hvilke eller hvor mange potentielle købere, han allerede er i kontakt med.

Annonceindlæg fra Computerworld

Platform X - Danmarks nye store konference for enterprise-platforme

For første gang: Computerworld præsenterer stærkt program for Platform X

Netcompany A/S

Operations Engineer til drift af Infrastruktur

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Københavnsområdet

Nextway Software A/S

Product Configuration Specialist

Midtjylland

Økonomistyrelsen

Drift- og supporttekniker til kritiske løsninger

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Thomas Nakai

Carlsberg