Artikel top billede

(Foto: Morten Nevado)

SAS' it-systemer ramt af arbejdsnedlæggelse

150 Prosa-organiserede medarbejedere hos datterselskabet CSC Airlines Solutions, der håndterer SAS' it-systemer, nedlagde torsdag arbejdet.

Læs også: Sympatistrejke med CSC kan ramme dansk luftfart

150 CSC-ansatte hos CSC-datterselskabet CSC Airlines Solutions, der håndterer it-systemerne hos flyselskabet SAS, gik torsdag hjem fra arbejde.

De Prosa-organiserede ansatte udgør på nær en håndfuld medarbejdere hos andre fagforbund hele arbejdsstyrken i selskabet. 
 
Arbejsnedlæggelsen skete i sympati med de konfliktramte kolleger hos CSC, fremgår det af en udtalelse, som de Prosa-organiserede medarbejdere i den faglige klub Prosa/SAS torsdag overdrog til ledelsen.
 
"I sympati med Prosa/CSC's medlemmer og den i dag 4 måneder lange konflikt har vi valgt at gå hjem/afspadsere resten af dagen fra kl 12:30 - så Prosa/CSC's medlemmer i fred og ro kan diskutere deres overenskomstmæssige fremtid," hedder det i medarbejdernes udtalelse.
 
Medarbejderne, der 1. juni afsendte første strejkevarsel om en sympatikonflikt til CSC ledelse, er utilfredse med moderselskabets håndtering af konflikten, der bunder i stridigheder om en ny overenskomst.
 
"Vi er meget utilfredse med CSC's behandling af Prosa/CSC. Vi kræver at ledelsen overholder intentionerne i Integrationsaftalen og vores gældende overenskomster, samt stopper de konstante provokationer og chikanerier," skriver de Prosa-organiserede medarbejderne hos CSC Airlines Solutions.
 
CSC har ifølge it-gigantens eksterne PR-bureau ingen kommentarer til torsdagens arbejdsnedlæggelse. Men ifølge Prosas næstformand, Hanne Lykke Jespersen, indkaldte CSC's ledelse straks fagforbundet til et såkaldt fællesmøde om sagen. 
 
"CSC betragter det som en arbejdsnedlæggelse. Og det har vi givet dem ret i, at det er. Og vi har selvfølgelig pålagt vores folk at gå i arbejde igen," siger Hanne Lykke Jespersen.
 
Ifølge Hanne lykke var alle medarbejdere, der deltog i arbejdsnedlæggelsen, tilbage på arbejde fredag morgen.
 
Næstformanden forventer ikke, at den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse hos CSC Airlines Solutions får arbejdsretslige konsekvenser.
 
"Hvis der ikke sker flere arbejdsnedlæggelser inden for kort tid, så sker der ikke mere," siger hun.
 
Hun afviser, at den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse blandt medlemmerne er tegn på, at Prosa har mistet grebet om tropperne.
 
"Vi kan jo ikke styre, hvad folk sidder og vedtager på et møde, hvor der ikke er nogen af vores folk til stede. Men når vi får at vide, at der er en overenskomststridig arbejdsdnedlæggelse, gør vi selvfølgelig, hvad vi kan for at få den bragt til ophør," siger hun. 
 
Læs hele udtalelsen fra Prosa/SAS her:
 
Prosa/SAS medlemsmøde den 9 juni 2001
 
Prosa/sas's medlemmer har i dag diskuteret konflikten på CSC.  
Vi er meget utilfredse med CSC's behandling af Prosa/CSC.
 
Vi kræver at ledelsen overholder intentionerne i Integrationsaftalen og vores gældende overenskomster, samt stopper de konstante provokationer og chikanerier.
 
I sympati med Prosa/CSC's medlemmer og den i dag 4 måneder lange konflikt har vi valgt at gå hjem/afspadsere resten af dagen fra kl 12:30 - så Prosa/CSC's medlemmer i fred og ro kan diskutere deres overenskomstmæssige fremtid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere