Artikel top billede

Så meget har ansatte i danske CSC-selskaber fusket

Tidligere ansatte i danske CSC-selskaber har lavet regnskabs-fusk for enorme summer.

Læs også: CSC-fusk: Danske hoveder kappet af i massevis

91 millioner dollars - svarende til 475 millioner kroner - er der blevet fiflet med hos CSC i Norden.

Det fremgår af en indberetning fra it-giganten til det amerikanske børstilsyn.

Dermed er beløbet endnu engang steget. Denne gang fra 430 millioner kroner til altså nu 475 millioner kroner.

I den hidtil mest detaljerede beskrivelse af fifleriets omfang i Norden fremgår det, at det store beløb fordeler sig således:

- Driftsomkostninger uretmæssigt kapitaliseret: 66 millioner dollar.

- Forkert brug af almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i USA (US GAAP): 13 millioner dollar.

- Diverse fejl: 12 millioner dollar.

Danske hoveder ruller
Sagen har kostet flere medarbejdere fra danske CSC-selskaber jobbet. Det kan du læse mere om her.
 
I indberetningen er dommen fra USA-ledelsen da også hård. Og her bliver det afsløret, at hovedparten af fuskeriet er foretaget af tidligere ansatte i danske CSC-selskaber.

"Baseret på selskabets gennemgang af den underliggende dokumentation af bestemte transaktioner og regnskabsafstemninger, gennemgang af kontraktdokumentation og samtaler med personale fra Norden har selskabet tilskrevet størstedelen af de 91 millioner dollar til uregelmæssigheder i regnskabet, der stammer fra formodet forsætlig misbrug udført af bestemte tidligere ansatte i vores danske datterselskaber," slås det fast.

Desuden understreger it-giganten, at den har gennemgået en række nordiske forhold undervejs.

"Som del af de kvartårlige regnskabsopgørelser (i regnskabsåret 2011, red.) udførte selskabet en grundig gennemgang af kontoafstemninger, kontraktmæssige kundeaftaler, arbejdsaftaler og medarbejderes pensionsordninger," skriver selskabet.

Outsourcing-kontrakter og ejendomme

Ser man specifikt på posten omkring "uretmæssigt kapitaliserede omkostninger", der altså alene beløber sig til 66 millioner dollars, forklarer it-giganten også, hvordan de penge fordeler sig på forskellige områder.

For det viser sig nemlig, at der ikke kun er tale overkapitalisering af udstyr, som topledelsen tidligere har luftet.

"De 66 millioner dollar fra [out-of-period] regnskabsreguleringer angående uretmæssigt kapitaliserede omkostninger er relaterede til de følgende varelinjer fra den konsoliderede balance:

- Forudbetalte udgiftsposter og andre omsætningsaktiver (35 millioner dollar).
 
- Kontraktomkostninger i forbindelse med outsourcing (12 millioner dollar).
 
- Ejendomme og udstyr (15 millioner dollar).
 
- Tilgodehavender (4 millioner dollar).

Kan dukke mere op

Af indberetningen, der altså er skrevet af den amerikanske topledelse, fremgår det, at flere ubehageligheder kan dukke op.

"Efterforskningen, der udføres af Division of Enforcement (under USA's børstilsyn, Securities and Exchange Commission (SEC), red.) og audit-komiteen, samt gennemgangen af vores finansielle oplysninger af (SEC's, red.) Division of Corporation Finance er stadig i gang og kan vise sig at identificere yderligere fejl i regnskabsførelsen."

"Som resultat heraf har vi pådraget os og vil fortsat pådrage os betydelige juridiske og revisionsmæssige udgifter, og vores øverste ledelse har investeret væsentlig tid på at fokusere på disse anliggender," skriver selskabet.
 
"Vi kan ikke forudsige, hvor lang tid Division of Enforcements og audit-komiteens undersøgelse vil fortsætte, eller om SEC ved afslutningen af sin efterforskning vil forsøge at pålægge os bøder eller gribe til andre handlinger mod os."

Omdømme på spil

Samtidig erkender topledelsen, at sagen kan skade selskabet, måske endda uanset det videre udfald af sagen.

"Medieomtalen af ovennævnte eller af eventuelle håndhævelses-foranstaltninger som resultatet af SEC's efterforskning kan, selv hvis den i sidste ende falder ud til vores fordel, have en ugunstig påvirkning af vores omdømme, forretning, finansielle situation eller driftsresultater," skriver selskabet. 

På samme tid koster selve efterforskningen penge for selskabet.

"Vi er underlagt en formel SEC-efterforskning og en SEC-comment letter-proces relateret til visse tidligere offentliggjorte regnskabsreguleringer i vores MSS-segment primært i Europas nordiske region, hvilket kan tage ledelsens fokus, resultere i væsentlige udgifter i forbindelse med efterforskningen og ugunstigt påvirke vores omdømme, finansielle situation og driftsresultater," skriver selskabet i indberetningen.

Læs også:
CSC: Sådan er der blevet svindlet for en halv milliard

CSC: Afsporede folk bag million-svindel i Norden

Revisorer kulegraver danske CSC-ulovligheder

Fup-mistanke kaster grus i globalt CSC-regnskab




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere