Test: Prangende grafikkort uden irriterende støj

ATI's Radeon HD 5850 er et af de mest interessante grafikkort i øjeblikket. Nu er Asus klar med en ny version, der kan prale med forbedrede specifikationer og en helt ny køler. Vi har testet løs.

1. Test: Prangende grafikkort uden irriterende støj

Stadigt flere aktuelle ATI-grafikkort bliver i disse dage udstyret med forbedret køling.

Det er et genialt tiltag, fordi referencekølerne - særligt på de kraftigste kort - har det med at lyde som en rusten fiskekutter på afveje.

Hvis den nørdede metafor i sig selv ikke giver udpræget mening, er den om ikke andet med til at understrege, i hvor høj grad vores redaktionelle team værdsætter støjsvag pc-drift...

Normalt er chipfabrikanterne AMD/ATI og Nvidia først ude med grafikkort med referencekølere, der transformeres til færdige produkter af producenter som Asus, MSI, Gigabyte og XFX.

Bedre grafikkort

Senere i processen følger en række forbedrede kort med nye kølere, og måske er grafikhardwaren endda bidt af en gal overclocker, fordi de forbedrede kølingsegenskaber har givet anledning til at skrue på frekvenserne i opadgående retning.

Asus er hoppet med på bølgen og har forbedret et i forvejen meget populært og fordelagtigt prissat grafikkort: ATI Radeon HD 5850.

Netop HD 5850-chippen kunne tilbage i december sidste år stille sig øverst på sejrsskamlen og hive et flot femtal i hus her på PC World, fordi det kombinerer en genial funktionsvifte med den rette ydelse - og tilmed til en acceptabel pris.

Vi kunne derfor ikke dy os for at tune testbænken, da vi fik tilbudt at teste EAH5850 TOP DirectCU. Læs med og se om Asus formår at forbedre en i forvejen ganske habil grafikløsning.

2. Frekvenser for fuld skrue

Grafikprocessoren, der gemmer sig under den bemærkelsesværdigt støjsvage køler, er ifølge Asus særligt udvalgt til de barske driftsvilkår.

Ifølge producenten selv kvalificerer rundt regnet 15 procent af de skrøbelige chips sig til en ophøjet tilværelse fastboltret på et fabriksoverclocket grafikkort.

Det vigtige er imidlertid, at du uanset hvad kan påberåbe dig garanti trods grafikprocessorens og hukommelsesmodulernes fandenivoldske frekvenser.

Asus har presset grafikchippens frekvens op på 765 megahertz, hvilket er 40 megahertz over standard.

Det lyder måske ikke som en revolution, men du skal huske på, at kortet benytter helt almindelig luftkøling, hvilket naturligvis opstiller visse begrænsninger.

Kølingen til trods havde vi dog ikke problemer med at klemme frekvensen yderligere i vejret, selvom resultatet, du kan opnå, afhænger af netop dit kort. Og vi skylder at sige, at disse eksperimenter til gengæld foregår på eget ansvar uden for garantiordningen.

GDDR5-hukommelsen, der traditionen tro lyder på en gigabyte, er også smækket i vejret - fra 1.000 til 1.125 megahertz, også kendt som 4.500 megahertz i DDR5-hastighedsregi.

Begrænset ydelsesløft

Hvordan påvirker forbedringerne så ydelsen, spørger du? Faktisk ikke det helt store. Vi kunne konstatere, at ydelsen i forhold til standardkortet i vores stortest (få testresultater her) blev forbedret med mellem tre og fire procent. Det er ikke voldsomt imponerende, endsige mærkbart for spilleren, og vil sandsynligvis mest blive værdsat af entusiaster.

Du skal også være opmærksom på, at strømforbruget er lidt højere end for standardkortet, men det er en nærmest mikroskopisk forskel, som ikke for alvor kommer til udslag på din husholdnings el-barometer.

3. Godt køb til omkring 2.200 kroner

Funktionalitetsmæssigt vidste vi fra begyndelsen, at også Asus' bud på et 5850-kort imponerer. Desforuden DirectX 11-understøttelsen, så de nyeste spil visuelt arter sig optimalt på din fladskærm, får du blandt andet adgang til Eyefinity.

Eyefinity gør det til en smal sag at koble op til tre skærme til samme grafikkort - og eventuelt "sprede" dit yndlingsspil på tværs af samtlige skærme. Det er en tillokkende teknologi - også i produktivitetsøjemed - som vi er i færd med at teste her på pcworld.dk. Glæd dig.

Skrabet tilbehør

Tilbehørspakken får os imidlertid ikke til at klappe i hænderne. Mens Asus har fundet plads til væsentlige stik og adaptere, herunder en vigtig adapter, så du kan forvandle HDMI-stikket til et ofte påkrævet DVI-I-stik, er den skrappe kendsgerning, at intet spil medfølger.

I betragtning af, at mange producenter var vakse til at inkludere en produktnøgle til et DirectX 11-kompatibelt spil, da de første Radeon HD 5000-kort blev sluppet løs, havde vi gerne set et spil inkluderet sammen med netop dette eksklusive kort.

Anbefalelsesværdigt

Helt præcist 2.240 kroner er et par hundredekronesedler mere, end du må betale for de billigste HD 5850-kort, men vi mener, det er merudgiften værd at satse på den støjsvage løsning fra Asus.

Kortet fra Asus har for mange skønhedsfejl til at overgå det i forvejen imponerende femtal, dets forgænger optjente i vores test. Men de er som bekendt skønhedsfejl - meget små kritikpunkter - som overordnet klart overskygges af de væsentlige forbedringer, Asus har indført.

Vi er derfor klar med et lidt større femtal, end det oprindelige kort modtog, og vi vil klart anbefale dig at gå efter Asus-kortet frem for almindelige HD 5850-baserede kort, hvis din stationære computers støjudledning skal presses helt i bund.

Også til trods for, at du skal flå yderligere et par hundredkronesedler ud af tegnebogen sammenlignet med de fleste standardkort, og det faktum, at ydelsesgevinsten ikke helt bliver retfærdiggjort af prishoppet.

Skal det gøres endnu billigere, kan du endda overveje standardudgaven, som ikke bærer TOP-navnet i selve modelnummeret. Det fås nemlig til sølle 1.900 kroner, og så er det svært selv for de argeste brokhoveder at finde på kritiske indvendinger.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporter til lokal IT Korsør

    Region Sjælland

    BEC Financial Technologies

    Business Continuity Manager - Business Impact & Criticality

    Uspecificeret arbejdssted

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-kyndig koordinator til infrastruktursystemer i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,