It-løsningsprojekter til en halv milliard kroner eller mere er det rene vanvid. Ikke desto mindre ser man stadig sådanne projekter forsøgt gennemført.
Det er, som om vi stadig lever i en mainframe-verden med de dogmer, der blev opfundet for 50+ år siden.
I Sverige har en rapport anbefalet, at et ERP-megaprojekt i forsvaret skal droppes - altså efter at man HAR investeret 600 millioner ... godt nok svenske kronar, men alligevel.
Til gengæld sparer man i omegnen af 1.000 millioner kroner ved ikke at fortsætte det håbløse projekt.
Også i Danmark ser vi sådanne projekter. For eksempel måtte en dansk VVS-grossist pludselig se regningen for sit ERP-projekt svulme op med 100 millioner kroner.
Det er velkendt, at sådanne megaprojekter kan fejle.
Forskning peger som regel på, at store it-projekter fejler på grund af manglende ledelse, for uklare målsætninger eller dårlige projektværktøjer.
Det er så antagelsen, at man bare skal gøre det bedre, så skal det nok lykkes.
Ja, ingen kan vel være uenig i, at mange projektforløb kan forbedres, hvis vi var bedre til at lære af erfaringerne - og ikke mindst, hvis der var afsat penge nok til projektet til faktisk at gennemføre det, som bøgerne siger, man skal.
Det er dog stadig et stort spørgsmål, om virkelig store projekter kan reddes på den måde. Altså dem, som vi også inden for it kan kalde for megaprojekter, uden at der er tale om en bro til Femern.
Ubrugelig business case
Sådanne megaprojekter kan i virkeligheden være en håbløs mission.
Det har en af Danmarks førende forskere i megaprojekter, Bent Flyvbjerg, forklaret.
Han blev headhuntet fra en stilling som professor ved Aalborg Universitet til at etablere forskningen på dette område ved Oxford University.
Derfor bliver projekterne altid dyrere og tager længere tid
Flyvbjerg gør rede for, at det er umuligt at lave præcise kalkuler på megaprojekter, og derfor bliver de altid dyrere og tager længere tid end beregnet - og derfor holder business case'n ikke, hvis den i det hele taget kunne laves. Det er katastrofalt.
Grundene til, at kalkulerne ikke holder, er blandt andet, at information bliver forældet på grund af projekternes levetid samt overdreven optimisme omkring omkostningerne og fordelene ved løsningerne.
Inden for jernbaneprojekter har Flyvbjerg fundet frem til, at 84 procent af projekterne estimerede trafikken meget forkert, og i ni ud af 10 tilfælde var man for optimistisk - og dette billede er IKKE blevet bedre gennem årene. Så det, at man lærer af historien, er noget vrøvl.
Under overfladen
Løsningen er selvfølgelig helt anderledes metoder til udvikling og udrulning af projekter.
Inden for it snakker vi blandt andet om agil udvikling, pilotprojekter og nedbrydning i mindre projekter som gode skridt på vejen.
Men at ændre metoder og værktøjer er kun at skrabe i overfladen.
I bund og grund er det et spørgsmål om mentalt at ændre tankesættet om, hvad "en løsning" er.
Vi skal - langt om længe - væk fra monolit-mainframe-kulturen, hvor en løsning er et mere eller mindre fastlagt projekt med en start, en specifikation, en udvikling, en test og en afslutning ofte mange år senere.
Det er heldigvis en udvikling, som cloud computing og apps i disse år er med til at skubbe til - og som vi om 10 til 20 år vil have en helt anderledes opfattelse af.
Per Andersen er principal consultant i Capgemini.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
