Kommuner vil presse dig til selvbetjenings-tasterne

Nu er det snart slut med at få hjælp til simple opgaver i kommunerne. Når du flytter bolig eller bestiller sundhedskort, skal du klare dig selv.

Artikel top billede

Læs også:

Din kommune skal aflure netbankens hemmeligheder

Sådan hamrer vi brugervenlig selvbetjening sammen

Danskerne skal i den nære fremtid ikke forvente den helt store hjælp fra kommunen, når de skal bestille sundhedskort og melde flytning.

For alle simple og rutineprægede borgerhenvendelser, skal danskerne selv kunne tage vare på via selvbetjeningsløsninger på nettet.

Ændringen sker sandsynligvis mod slutningen af 2012, når landets 98 kommuner hver især afleverer deres lokale kanalstrategier for borgerhenvendelser.

Det fortæller KL-konsulent Anders Lillienfryd Holte, der har været projektleder på KL's og kommunernes fælleskommunale borgerbetjeningsstrategi, som netop er blevet vedtaget af KL's bestyrelse.

"Vi skal flytte ressourcerne hen, hvor det giver mening. Det betyder samtidig, at henvendelser med stor volume og lille kompleksitet bliver lagt ud som obligatorisk selvbetjening til danskerne, mens mere komplekse sager skal håndteres ved personlig kontakt," forklarer Anders Lillienfryd Holte om de overordnede perspektiver i strategien.

Han tilføjer, at obligatorisk selvbetjening ikke en beslutning, der ligger ude i kommunerne. Det er derimod noget kommunerne via KL har besluttet i samarbejde med regeringen, at der skal lovreguleres på.

Mangler det gode sprog

KL har tidligere erkendt, at der stadig mangler mange  gode selvbetjeningsløsninger til borgerne, samtidig med at der er lavvande i kommunekasserne.

"Vi ved dog, at mange danskere er klar til løsningerne, og nu skal vi simpelthen have velfungerende løsninger," forklarer Anders Lillienfryd Holte.

Han nævner, at især den skriftlige kommunikation er en udfordring, når det offentlige skal skrive til alle danskere på én gang - og samtidig være juridisk korrekt i sproget.

Læs også:

Din kommune skal aflure netbankens hemmeligheder

Sådan hamrer vi brugervenlig selvbetjening sammen

Så dårlige er danskerne i dag til selvbetjening

Måske er det en af forklaringerne på, at ifølge KL's egne tal er det kun mellem to til seks procent af danskerne, der betjener sig selv på nettet.

"Mange unge ved ikke, hvad ordet "restskat "betyder, og vi skal virkelig være gode til at oversætte. Vi har overset, at selvbetjeningsløsningerne ikke er nok i sig selv, men også at kommunikationen er meget vigtig, hvor vi skal balancere sproget," lyder det fra Anders Lillienfryd Holte.

Ultra-simpelt er vejen frem

KL-projektlederen fremhæver samtidig, at kommunerne skal være bedre til at arbejde på tværs af den offentlige sektor, fordi danskerne i bund og er ligeglade med, om de henvender sig til kommunen, regionerne eller staten.

"Vi skal relancere borgerbetjeningen, og det er ikke kun via borger.dk, at den slags foregår. Mange kommuner er allerede i gang, men det er nødvendigt, at medarbejderne i hver eneste kommune kender selvbetjeningsløsningerne og er gode til at medbetjene borgerne," siger Anders Lillienfryd Holte.

Hvis de kommunale it-chefer mangler inspiration til simple, brugervenlige selvbetjeningsløsninger kunne de måske tage et kig på de løsninger som offentlige medarbejdere for nyligt udarbejdede på få timer i samarbejde med almindelige danskere på en innovationscamp i København.

Tvang eller lokkemad?

Ved den lejlighed sagde videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K), at danskerne ikke skal tvinges til selvbetjeningsløsninger, men fristes.

Tidlligere har KL luftet fire konkrete områder, hvor danskerne skal tvinges til selvbetjening på nettet.

Det drejer sig om bestilling af sundhedskort (tidligere sygesikringskort), flytteanmeldelser, ansøgning om barselsdagpenge og ansøgning om optagelse i folkeskole/SFO/klub.

Annonceindlæg fra Deloitte

Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

Navnenyt fra it-Danmark

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S