Derfor skal mobilitet være din it-strategi

Klumme: Mobiliteten er over alt. Derfor skal du sørge for at gøre din it-strategi mobil. Men sørg for, at den handler om andet end mobile devices og apps, som dybest set er uanvendelige.

Artikel top billede

(Foto: Jakob Boserup)

I foråret skrev jeg en let-bitter hymne til min iPad (2) her på kanalen og modtog i den forbindelse en masse gode råd og ideer fra læsere af klummen (tak, fordi I læser med).

De fleste med konstruktive forslag til, hvad man kan bruge sådan en fætter til, men også nogle, der antydede, at jeg var en lettere forstokket, teknologiforskrækket Windows-aficionado....

Den bedste mail kom dog fra Apple selv, en flot reklame, som jeg modtog samme dag: "iPad 2 - den perfekte gave til Fars Dag."

Timingen på den kampagne kunne næppe have været mere passende, for her var jo svaret på mit spørgsmål: "hvad skal vi egentlig bruge den til?".

iPad'en retter et skarpt anslag mod bløde pakker med sokker og slips og hjemmelavede askebægre i brændt ler....

Apps er et ulogisk mellemled

Jeg er stadig glad bruger af min iPad.

Den er fremragende til læsning, underholdning og informationssøgning, og den er stadig ret dårlig, når jeg selv skal producere noget.

På nuværende tidspunkt har jeg fået samlet mig cirka 100 af de små apps, der giver adgang til stort og især småt.

Og jeg undrer mig - hvad er egentlig fidusen?

Hvorfor skal jeg installere, og derefter på ægte gammeldaws kartotekskasse-maner, organisere, de små programmer?

De giver bedre funktionalitet, men de er også hulens svære at finde.

Langt nemmere ville det da være, hvis jeg blot kunne skrive, sige eller mime (hvad end min device nu kan forstå), hvad jeg vil, og derefter få adgang til informationen i et format, der passer til min iPad, Windows-pc eller Android-telefon, direkte fra informationsudbyderen.

Apps'ene er et ulogisk mellemled, et filter, der substituerer den automatiske tilpasning til den device, jeg vælger at bruge.

Derfor er det blomstrende marked for apps en boble, der nødvendigvis må forsvinde, i takt med at vi bliver bedre til at lave løsninger, der identificerer brugerens device, og dermed flytter intelligensen fra devicen og ind til udbyderen.

Derfor SKAL du tænke mobilitet ind i alt

Men det rokker ikke ved, at mobilitet og de mobile devices er en af de stærkeste kræfter, der forandrer it-markedet i øjeblikket.

Og den handler helt naturligt meget om anvendelse og management af iPads og smartphones, fordi det er noget, vi nemt kan forholde os til, helt tæt på vores egen hverdag som brugere.

Men det er bare slet ikke tilstrækkeligt, når man skal forholde sig strategisk til mobilitet i virksomheden.

Pervasive Mobility

For nogle år siden talte vi om pervasive it, it-i-alt.

I dag skal vi tale om mobilitet i alt - pervasive mobility.

For mobilitet er ikke en teknologi, det er en adfærdsændring, i den måde, vi lever og arbejder på.

Derfor er det en del af alle de systemer og processer, vi gør brug af i hverdagen, og derfor skal mobilitet tænkes ind i alle disse.

Tænk for eksempel over, i hvor høj grad mobilitet er tænkt ind i din virksomhed på følgende områder (der på ingen måde gør det ud for at være en udtømmende liste):

Strategi, Enterprise Architecture, procesbeskrivelser og kvalitetssystemer: Hvordan sikrer du, at mobilitet og mobil teknologi indarbejdes i dine it-systemer i fremtiden?

Sikkerhed: Hvordan sikrer du data, der er virksomhedens vigtigste eje, i en mobil verden?

Kundevendte applikationer: Hvilke systemer skal kunderne have mobil adgang til - og hvad har de brug for at vide?

Virksomhedens kernesystemer til produktion, salg og administration: Hvornår giver det mening med mobil adgang - og hvordan får vi udviklet systemerne til at understøtte dette?
Og så videre - og så videre. Pointen er - sørg for at gøre din it-strategi mobil.

Men sørg for, at den handler om andet end mobile devices og apps.

Mobilitet er overalt, og handler mere om mod til at ændre arbejdsgange, end om, hvilken device vi bruger til at få adgang.

Læses lige nu

    Annonce

    Politiets Efterretningstjeneste

    Platform Engineer hos PET

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    AI Data Architect

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S