E-business handler om integration

af Mads Ellegaard

Hvad er et godt website? Spørgsmålet er blevet stillet af mange virksomheder, både inden de går i gang med et Internetprojekt og efter lanceringen af sitet. I virkeligheden er svaret enkelt - et godt site er inddraget i virksomhedens dagligdag og øvrige kommunikation. Svaret er generelt, men måden din virksomhed efterlever det på, er individuel. Integrationen mellem websitet og din virksomhed er, hvad E-business handler om.


Denne udgave af Notabenes klumme er en slags huskeseddel med en del af de overvejelser, du bør gøre dig for at få en E-business-strategi, der passer til din virksomheds behov og ressourcer.


Integrationen mellem Internetløsningen og virksomheden er vigtig på en række forskellige områder:


  • Virksomhedens kommunikation

  • Teknologisk integration og interne processer

  • Viden og læring

  • Økonomi

  • Distribution


Virksomhedens kommunikation


Virksomhedens kommunikation består af alle kontaktpunkter, hvor virksomhedens udtryk er impliceret. Med andre ord er produktet, servicen, indretningen og de ansatte lige så vigtige medier for virksomhedens kommunikation som markedsføringen og websitet.


Et budskab, en holdning eller en følelse udtrykt via det ene medie skal således harmonere med de øvrige for at sikre en ensartet profil af virksomheden. I forhold til websitet er det af stor betydning, at alle informationer og den grafiske stil understøtter og understøttes af virksomhedens øvrige udtryk.


Særligt i forbindelse med din virksomheds kampagner og sponsorater er det vigtigt at huske dette, da det er kommunikationsmuligheder, der ofte ligger i forlængelse af virksomhedens traditionelle profilering, men ikke nødvendigvis bliver styret lige så stramt. Hvis din virksomhed har valgt at bruge penge på bannerannoncer på Internettet er det ligeledes vigtigt at banneret ikke lover mere, eller er afgørende forskellig fra det indtryk som sitet giver brugeren. Differentiering mellem udtryk i disse medier betyder skuffelse og et hurtigt, værdiløst besøg på sitet.


Integration i processer og teknologi


Den teknologiske integration er den, der giver stordriftsfordelene i forbindelse med et website. Samtidig er det denne form for integration, der sikrer, at websitet uden at gøre synderligt opmærksom på sig selv inddrages i virksomhedens daglige processer. Vær opmærksom på alle de afdelinger og mennesker, der bør påvirkes af Internettetløsningens kommunikation med omverden. Sørg derefter for, at den digitale infrastruktur er på plads og at organisationen er gearet til den nye måde, hvorpå arbejdet skal håndteres.


Viden og læring


Opfat den strategiske proces inden sitet udarbejdes som en unik mulighed for at lære noget om din egen virksomhed. Ja, du kender den i forvejen, men det er sikkert lang tid siden at du har stillet spørgsmål ved, om virksomheden fungerer på den rigtige måde - og derefter selv har kommet med konstruktive ændringsforslag.


Arbejdet med Internetløsningen giver dig mulighed for at lave et tværsnit af virksomheden og gennemgå alle processer. På denne vis bliver det indledende strategiske arbejde med Internetløsningen til et arbejde med virksomhedens prioriteter og metoder.


Når løsningen skal udarbejdes og de ansatte involveres i formålet og udfærdigelse af materiale er der rig mulighed for at give dem et mere holistisk syn på virksomheden. Dem der laver materialet for den ene afdeling tvinges nu til at se det ved siden af materialerne fra de øvrige afdelinger.


Ved lanceringen af sitet bliver Internetløsningen som et dukke hus, hvor hver afdeling får sit eget værelse og derved styrker fornemmelsen af huset. Både ansatte og øvrige interessenter vil her lære mere om virksomhedens forskellige aspekter.


Internetløsningens fornemmeste opgave er at sørge for, at din virksomhed lærer mere om sig selv og sine omgivelser og samtidig bruger denne viden til at opsætte nye processer, services og systemer, der kan tilfredsstille interessenternes behov. Husk på dette i alle dele af Internetprojektets faser.


Økonomi


De tider er forbi, hvor din virksomheds Internetløsning kan betragtes som en udgift til markedsføring. I dag bør det være et krav at inddrage de økonomiske aspekter af løsningen, når satsningen og den forventede effekt vurderes. Det er ikke nok bare at bevillige et beløb på budgettet med fornemmelsen om, at det er hvad Internetløsningen er værd. Opsæt fuldstændigt klare mål for, hvad du vil have ud af de penge.


Det er ikke bare et nyt medie, det er en ny måde at drive forretning på - og din e-business skal selvfølgelig være rentabel.

Distribution


Alle aspekter af distribution i virksomhed bør overvejes nøje. Her tænkes på breve, ordrer, fakturaer, varer etc. Det er via fokus på distributionen, at de strategiske konkurrencefordele kan opnås. Her tænkes primært på øget hastighed for respons på henvendelser, sparede omkostninger til administration ved automatisering af processer og endelig øget kundetilfredshed på baggrund af de forbedrede og billigere services.


Afrunding


Som skrevet tidligere er dette kun en lille og generel huskeseddel, der kan sætte din virksomhed på sporet af e-business strategien. Der er selvfølgelig en lang række overvejelser, der er så specifikke for din virksomheds situation, at de ikke kan inddrages i en enkelt artikel. Ikke desto mindre burde der i ovenstående være relevant stof til eftertanke.


Husk at din virksomhed skal forholde sig til alle områderne og at de skal understøtte hinanden.


af Mads Ellegaard, Notabene Internet Marketing ApS.

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

    Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S