Blu-ray bliver spået en snarlig død

En storage-ekspert mener at Blu-ray formatet får samme skæbne som Betamax, Laser Disk og HD-DVD. Det er for dyrt og for dårligt, lyder kritikken.

Blu-ray er død. Den provokerende udtalelse kan nu læses i en ekspert-klumme hos it-nyhedstjenesten ZDNet. Det er storage-konsulenten Robert Harris, der har skrevet gravmælet for det nye videoformat.

Og det kan umiddelbart virke som en underlig udtalelse. For Blu-ray har trods alt vundet over konkurrenten HD-DVD. Det gamle videobånd er netop afgået ved døden. Og der sælges flere HD-fjernsyn end nogensinde før. Så Blu-ray burde være næsten sikker på succes.

Men alligevel har Blu-ray kun 4 procent af filmsalget i USA. Og det er for lidt til at få priserne ned - en Blu-ray-afspiller koster stadig typisk mere end 1.000 kroner. Og ofte meget mere. Blu-ray er indbygget i Sony PlayStation 3 - men det er heller ikke nok.

Hvad gik der galt? Først kom den opslidende kamp med HD-DVD, som skabte forvirring hos forbrugerne. Så kom de nye dvd-afspillere med up-scaling, som kan få almindelig dvd-film til at ligne Blu-ray kvalitet på en HD-skærm.

Og så er der de dyre licensomkostningerne som producenterne skal betale til Blu-ray Disc Association. Billige hjemmebrændte Blu-ray-medier kan ikke læses af alle afspillere på markedet.

Og Blu-ray-mediet er generelt ved at blive overhalet af udviklingen, hvor bøger, musik og film efterhånden kan købes og downloades online. Så måske er det kun et spørgsmål om tid, før fysiske filmformater helt forsvinder til fordel for videostreams fra nettet.

Og måske bliver Blu-ray dermed en museumsgenstand på linie med HD-DVD, Betamax, SACD, Mini Disk, Laser Disk, DVD-Audio og andre formater, der aldrig slog igennem.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job