Nu falder den endelige dom over Windows Phone 7

ComputerViews: Microsoft er klar til at udsende den hidtil største opdatering til Windows Phone 7, der skal gøre styresystemet fuldt ud konkurrencedygtigt mod Android og iOS.

Artikel top billede

Læs også:
Her er det nye Windows Phone 7.5: Mango

Windows Phone nærmer sig nulpunktet

ComputerViews: Det er nu mere end halvandet år siden, at Microsoft præsenterede sit bud på et moderne smartphone-styresystem, Windows Phone 7.

Selvom Windows Phone-produkterne for længst er begyndt at strømme ud på markedet, er der alligevel god grund til nervøse maver i Microsoft-land i de kommende måneder.

Selskabet er nemlig på vej med den hidtil største opdatering til Windows Phone 7, Mango.

Når version 7.5 - som den også kaldes - er frigivet, kan man med rimelighed sige, at det produkt, man sidder med i hånden, er det absolut bedste, Microsoft har at byde på på smartphone-fronten.

Der vil ikke længere være tale om en smartphone-platform, der er ved at blive formet og slebet til, men derimod om produktet.

Den forestående eksamen for Microsofts vedkommende er særligt afgørende i et dansk perspektiv. Mango er nemlig den første version af Windows Phone i en fuld dansk version.

Her er nyhederne i Mango

Som Computerworld tidligere har beskrevet, så er det i høj grad de professionelle brugere af Windows Phone 7, der kan se frem til Mango.

Blandt de mere end 500 nyheder byder Mango på muligheden for at gemme og dele Office-dokumenter via Office 365 og Windows Live SkyDrive.

Email-applikationen får også et løft, så man eksempelvis kan tilføje en specifik email-mappe direkte til startskærmen, og så kan man samle emails i tråde, så en længere dialog bliver mere overskuelig.


Emails kan samles i tråde i Windows Phone 7.5.

Af andre nyheder kan nævnes en tættere integration til Exchange-serveren og en Lync-app, så man kan benytte Microsofts unified communications-løsning, når man er på farten.

For brugere her i landet er den største nyhed dog naturligvis, at brugergrænsefladen nu er på dansk, ligesom der også kommer en dansk apps-markedsplads. Det er noget, der har været efterspurgt ikke mindst hos erhvervsbrugerne.

Dertil kommer, at Nokia, der har meldt sig under Microsoft-fanerne, kommer til at debutere med en smartphone, der kører Mango-versionen.

Med andre ord er der lagt op til den helt store eksamen, hvor Windows Phone-platformen skal vise, at den kan stå distancen både teknologisk og markedsmæssigt.

Her er den største udfordring for Windows Phone

Windows Phone ser ud til at have fået has på de værste børnesygdomme, og med den danske version på vej er der rent teknologisk ikke længere argumenter for, hvorfor WP7 ikke skulle fungere ganske glimrende for en dansk virksomhed.

Ja, faktisk er der meget taler for, at Microsoft-platformen med den tætte integration til Office-pakken, Sharepoint, Lync og Microsoft-cloud'en vil være et oplagt valg for mange danske virksomheder, der i forvejen har spenderet store summer på Microsoft-teknologier.

Dermed ikke sagt, at Microsoft kan begynde at juble, for der er en ganske afgørende barriere, der skal passeres, inden Windows Phone kan opnå betydelig markedsandel:

Forbrugerne - private som professionelle - skal overbevises om, at en Windows Phone-smartphone er ligeså 'cool' som en Samsung Galaxy S II med Googles Android eller en iPhone 4 med Apples iOS.

Uanset, om man kan lide det eller ej, er det et faktum, at smartphonen i dag er et livsstilsikon mindst ligså meget som det er et arbejdsredskab. Der er derfor ingen vej uden om for Microsoft - Windows Phone skal gøres lækkert og brandes.

Endnu kun minimal markedsandel

I den seneste opgørelse fra Gartner har Microsoft blot en global markedsandel på smartphone-markedet på 1,6 procent.

IDC har dog tidligere vurderet, at Microsofts allerede i 2015 kan have en markedsandel på 20,9 procent, primært på grund af samarbejdet med Nokia.

HTC, LG og Samsung er sammen med det særlige partnerskab med Nokia Microsofts mulighed for at bide fast i forbrugernes pengepunge.

Først og fremmest skal Windows Phone-platformen selv dog bestå eksamen, for hardwareproducenterne satser i sagens natur på de platforme, der hitter hos forbrugerne - hvilket i øjeblikket i høj grad vil sige Android.

Selvom Mango naturligvis ikke er den sidste opdatering af Windows Phone, kan det meget vel være den vigtigste.

Halvandet år er der gået, siden styresystemet blev præsenteret - det er en evighed på et smartphone-marked, der buldrer afsted uden at se sig tilbage.

Det er nu, at Microsoft skal hægte sig på førerfeltet teknologisk og markedsmæssigt. Det er nu, den endelige dom falder.

Læs også:
Her er det nye Windows Phone 7.5: Mango

Windows Phone nærmer sig nulpunktet

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Ballerup

    Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S