Test: Her er amatørfotografens kinderæg

Canons nye kompaktkamera IXUS 1100 HS er spækket med funktioner - men hvor godt fungerer det? Læs PC Worlds dom her.

Test: Her er amatørfotografens kinderæg

Hvor mange funktioner kan der klemmes ind i et kompaktkamera?

Canon har udfordret skæbnen med det nye IXUS 1100 HS, der bedst kan betegnes som et kinderæg til amatørfotografen.

Antallet af funktioner i kameraet synes endeløse, og for den glade amatør er det en legeplads.

IXUS 1100 HS er en flot dame, der imponerer med sit slanke, minimalistiske udseende.

Der er tale om et kamera, der har et gennemført og meget enkelt design, men som også har en vis tyngde med sine 206 gram.

Kigger du nærmere på bagsiden, vil du næsten føle, at der mangler noget - i hvert fald, hvis du kender Canons kompaktkameraer.

Der er nemlig ikke det ellers velkendte "hjul", der bruges til at navigere rundt i menuen.

Canon har i stedet indført touch-funktion på den 3,2 tommer store skærm.

Skuffende touch

Om touch-eksperimentet virker, kommer helt an på, hvilke fingre der føler.

Undertegnede er vant til at bruge smartphone og dermed vant til en skærm, der reagerer øjeblikkeligt på berøring. Og det er desværre ikke noget, IXUS kan prale af.

Tværtimod kan det virke ret trægt.

Og det er faktisk lidt ødelæggende for kameraets menu, der på den konto kommer til at virke forvirrende og ikke særligt intuitivt opbygget.

Du opgiver nemlig hurtigt at lede efter en bestemt funktion, fordi det ganske enkelt er for svært at navigere med skærmens dårlige reaktionsevne.

Kan du slutte fred med touch-skærmen og grave lidt tålmodighed frem fra reserverne, er det til gengæld en menu med spændende indhold, der gemmer sig i IXUS 1100 HS.

Indstillinger som selvudløser, opløsning og fokusområde befinder sig i en lodret menu i venstre side af skærmen.

Det er meget overskueligt, men det kræver en god portion tålmodighed og ypperlig fingerpræcision at bevæge bjælken op og ned uden at havne inde i samtlige indstillinger undervejs.

Til højre er der en enkelt "knap" på skærmen, hvor du kan slå touch-fotografering til og fra.

Med touch-fotografering menes, at du ved at trykke på skærmen kan tage billedet og dermed undgår at bruge den fysiske udløserknap oven på kameraet.

Touch-fotografering kan dog virke forvirrende.

Du skal nemlig også trykke på skærmen for at fokusere på noget bestemt i billedet - og er touch-fotografering slået til samtidig, kan du ende med at tage et billede, når du tror, du er i gang med at vælge fokus.

IXUS-legepladsen

Øverst til venstre på skærmen finder du skatkammeret - P-knappen. Trykker du på den, får du en menu med 24 forskellige foto-programmer frem.

Denne menu er langt mere overskuelig og nemmere at navigere i end indstillingsmenuen beskrevet før.

For amatørfotografen er det her en sand legeplads. Der er eksempelvis en funktion, der hjælper med at indstille kameraet efter motivtypen.

En af dem er programmet "Børn og kæledyr", der er beregnet til at tage billeder af motiver i bevægelse (eller måske nærmere motiver, der har svært ved at sidde stille).

Men det virkelig sjove er resten af perlerne, der gemmer sig bag P-knappen.

Der er programmer, der giver miniature-effekt - også kendt som tilt shift-effekt, vidvinkel-effekt, retro-effekt og andre, der leger med farverne, hvor du eksempelvis kan vælge kun at bevare en farve efter eget valg, så resten af billedet bliver sort/hvidt.

Lav din egen Baywatch-intro

Det umiddelbart mest interessante program er "Film i super slow motion".

Her filmer du som normalt, men når du afspiller den bagefter, vises filmen i super slow motion.

I forhold til de rigtige slow motion-kameraer, der optager med omkring 1000 billeder i sekundet, er IXUS 1100 HS en efternøler.

Kameraet her optager med 7,8 billeder i sekundet og er dermed langt bagefter de professionelles udstyr.

Ligeledes ser det bestemt ikke ud til, at kameraets evne til at optage video i full HD bliver brugt i dette program.

Tilslutter du kameraet til dit tv, bliver filmen lidt grynet at se på og minder lidt om en video på YouTube.

Men kvaliteten til trods er det en fantastisk sjov effekt at lege med, og så er det meget nemt.

Du kan faktisk kreere din egen slow motion-film i stil med den legendariske intro til tv-serien Baywatch.

Efter PC Worlds test vil vi dog vove at påstå, at "super" slow motion måske er en lettere overdrivelse.

Afhængig af hvad du filmer, kan det være svært at se, om det virkelig er slow motion, eller om den filmede bevægelse bare er foretaget meget langsomt i virkeligheden.

En film af Baywatch-dimensioner har vi på PC World valgt at skåne dig for.

I stedet har vi flikket nedenstående video sammen, som illustrerer effekten.

Også egnet til farmor

Som du kan se, er der rigtig mange funktioner gemt i det lille kamera.

Men kameraets design og det, at de avancerede funktioner er "gemt" i touch-menuen gør, at kameraet er uhyggeligt nemt at betjene for de teknisk udfordrede, når der bare skal tages et billede uden pjat og pjank.

Du kan med andre ord trygt overlade det til farmor på 82 at tage et familiebillede, også selv om hun måske ikke er nørd på hacker-niveau.

Dette er måske i virkeligheden det smarteste ved dette kamera.

Det er simpelt og lettilgængeligt på overfladen, men der er også guf til den entusiastiske amatørfotograf, der tør gå på opdagelse længere inde i kamerahulen.

Overførsel uden bøvl - og dog
Intet kan ødelægge glæden ved et nyt kamera, som hvis det er møgbesværligt at overføre billederne til computeren.

Men det skal du ikke være bange for her. Der medfølger et USB-kabel, som du blot tilslutter kameraet og computeren.

På en pc dukker der automatisk et vindue op, hvor du har mulighed for at åbne billederne i en mappe, som du så kan flytte rundt, som det passer dig.

På en mac skal du blot åbne standardprogrammet Billedoverførsel, hvor du på samme måde kan flytte billederne hen i en mappe efter eget ønske.

Men problemerne opstår, når du tilslutter kameraet til dit tv via et HDMI-kabel, som dog ikke følger med i pakken.

Skærmen på kameraet bliver nemlig sort ved tilslutningen, ligesom når du tilslutter det en computer. Og det er et problem i tv-tilfældet, da du jo har brug for at navigere i billeder og videoer på selve kameraet for at dele dine mesterværker med det forventningsfulde publikum i sofaen.

Det vil sige, at du i praksis sidder og navigerer i blinde på en sort skærm, der ikke reagerer ret godt på dine berøringer.

Det bliver du ganske træt af, hurtigere end du kan nå at sige "Canon" - og så må du i stedet lege gallerist på computeren.

Dommen

Canon IXUS 1100 HS kan bedst beskrives som en babushka-dukke - de russiske trædukker, hvor der bliver ved med at dukke en ny op indeni.

I dette kompaktkamera er der, hvad der synes at være uendelige muligheder for at lege med billederne.

Selv om kameraet spiller på lidt flere tangenter end de fleste kompaktkameraer, henvender det sig stadig til det samme publikum:

Familien, der skal have et kamera med på ferie, som ikke må være for stort, men som skal tage gode billeder.

Hvis dette kamera skal gøre sig nogen forhåbninger om at havne i lommen på en garvet fotograf, kan det kun være med titel af ekstrakamera - hvis overhovedet.

En foto-entusiast med flair for de helt rigtige manuelle indstillinger vil ikke kunne nøjes med IXUS 1100 HS' forholdsvis begrænsede indstillingsmuligheder.

Det passer derimod som sovs til kartofler ind i familien, der tæller glade fotoamatører, ikke-tekniske bedsteforældre og børn. Der er nemlig lidt til dem alle.

De eneste ting, der faktisk trækker ned i karakteren af dette kamera, er touch-funktionen og tv-tilslutningen.

Men de giver faktisk nogle ordentlige ridser i den ellers pæne, sorte lak. Det er en ommer, Canon.

I en tid, hvor smartphones og tablets er så dominerende på markedet, er det ganske enkelt ikke godt nok, at skærmen ikke fungerer bedre, end den gør.

Men det er desværre ikke tilfældet, og det er virkelig en skam.
 
Kameraets resterende funktioner og kunnen er nemlig til topkarakter i kompakt-klassen.

Annonce

Netcompany A/S

Network Engineer

Nordjylland

Styrelsen For It og Læring

Forretningsanalytikere til tilskuds- og uddannelsesadministration

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Midtjylland

Politiets Efterretningstjeneste

IT-Programleder, der sikrer fremtidens digitale fundament i PET

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra itavis

AI er en stresstest af virksomhedernes digitale fundament

Brug af AI afslører de svagheder, virksomheder allerede har opbygget gennem års cloud-transformation, nye SaaS-løsninger og fragmenterede sikkerhedssystemer.

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S