Post Danmark kender ikke til moms-smuthul

Danskere undgår at betale told og moms af varer købt udenfor EU ved at betale butikker for at sende pakken anonymt. Post Danmark kender ikke til metoden.

Danskere franarrer samfundet skatteindtægter ved at betale udenlandske forretninger for at snyde toldmyndighederne.

I webbutikker udenfor EU kan man mod en symbolsk ekstrabetaling modtage sine varer i annonyme pakker. De fleste varer, der er købt i udlandet, kommer gennem Post Danmarks internationale postcenter. Her tjekker 60 medarbejdere og to narkohunde pakkerne, og mistænkelige forsendelser bliver udleveret til Told og Skat. Men ifølge Post Danmark videregiver de kun pakker med firmanavne udenpå. Alle andre pakker bliver sendt videre til kunden.

"Metoden med at fjerne firmalogoet kender jeg ikke til. Det kan være fordi det ikke er et problem, eller fordi vi ikke opdager pakkerne og ikke er opmærksomme på metoden," siger Jesper Bremholm der er direktør for Post Danmarks internationale postcenter til ComON.

Hos webshoppen DealExtreme.com koster det en enkelt cent, at få butikken til at fjerne sit logo fra pakken. Dermed slipper den igennem den danske told uden kunden bliver opkrævet moms eller told.

"Vi er sikker på, at SKAT ville være opmærksomme på det, hvis det var et stort problem. Det er ikke noget de har bedt os om at holde øje med," siger Jesper Bremholm.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Skat, men Post Danmarks udtalelser tyder på, at Skat heller ikke er bekendt med hullet. ComON har kendskab til flere kunder, der har benyttet metoden uden at blive pålagt moms, told og ekspeditionsgebyr.

I det hele taget er der stor interesse i at undgå moms og told på varer købt uden for EU. I adskillige elektronik, computer og spil fora er der jævnligt diskussioner om, hvordan man bedst undgår told og skat.

Se hvordan du slipper for moms og told her.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S