Dixons tror ikke på Fona

Fona klarer sig så dårligt, at den engelske retailkoncern Dixons nu nedskriver værdien af sine aktier i Fonas moderselskab med 180 millioner kroner.

Artikel top billede

Krisen på det danske consumermarked har de seneste år gjort indhug i omsætning og overskud i Fona. Det slår nu igennem i regnskabet for den engelske koncern Dixons Retail, som ejer 40 procent af aktierne i Fonas moderselskab, F Group.

Af en note til Dixons koncernregnskab fremgår det, at værdien af F Group-aktierne er blevet nedskrevet med knap 180 millioner kroner. Det er ifølge chefen for Dixons nordiske forretning i Elkjøp/Elgiganten, Ronny Blomseth, en nedskrivning på 85 procent af den hidtidige værdi på cirka 210 millioner kroner.

»Resultaterne, som Fona har præsenteret de seneste to år, har været nedadgående. Derfor kan vi ikke forsvare at bogføre en værdi af F Group-aktierne på det hidtidige niveau,« siger Ronny Blomseth.

Han afviser samtidig bestemt, at nedskrivningen er første skridt på vejen til at Dixons trækker sig ud af F Group.

F Groups direktør Michael Kjær ønsker ikke at kommentere sagen, men henviser til at beslutningen om nedskrivningen af F Group-aktierne alene ligger hos Dixons.

F Group har de seneste år mistet op mod ti procent af sin omsætning, som i dag er på knap to milliarder kroner. I det seneste regnskab præsterede F Group et beskedent overskud på 30 millioner kroner før skat.

Dixons købte sig i 2006 ind i F Group med en ejerandel på 40 procent, mens de oprindelige eneejere i Fona, familien Kjær, fortsat sidder på 60 procent af ejerskabet gennem selskabet MMP Invest.

Af det seneste regnskab i F Group fremgår det også, at ejerne de seneste to år har trukket udbytte ud af Fona på i alt 180 million kroner.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network