Pas på! Se her før du køber fladskærm
For det første skal du vælge en skærm, der passer til den måde, du modtager tv på.
Har du f.eks. kabel-tv hos YouSee, kan du med fordel vælge et tv med indbygget kabel-modtager (DVB-C). Så undgår du nemlig bøvlet med en ekstra boks og fjernbetjening. Som ekstra sikkerhed kan du vælge en skærm, der er godkendt af YouSee.
Hvis du ser fjernsyn over det jordbaserede antenne-net (DVB-T), skal du være særligt på vagt. For her er udsigt til store forandringer, som kan koste dyrt, hvis du ikke er opmærksom:
Allerede til januar slukkes de sidste kanaler med den gamle MPEG2-teknik. Det betyder, at du får "sort skærm" (reelt: sne!), hvis dit apparat ikke understøtter den nyere MPEG4-standard. Hvis du i dag leder forgæves efter DR HD, Ramasjang og DR-K, har du ikke MPEG4 - og så får du brug for et nyt tv eller modtagerboks.
MPEG4 bør være standard i alle de tv-apparater og bokse, der sælges i dag. Dog er der den krølle, at TV2 fra januar bliver en betalingskanal. Hvis du fortsat vil se TV2 over antennen, skal du derfor bruge en skærm eller boks med kortlæser - og tegne et abonnement hos Boxer. Se mere på: www.boxertv.dk.
Hvilket bringer os til den næste store forandring, som indtræffer til april. Her indfører Boxer nye tekniske krav, som nok vil komme bag på mange.
For selv om du køber (eller allerede ejer) en skærm eller boks, der er stemplet som "Boxer-godkendt", vil apparatet med stor sandsynlighed ikke fungere med Boxers kommende HD-kanaler.
I stedet skal du sikre dig, at apparatet understøtter teknologierne "DVB-T2" og "CI+". Den slags står sjældent i salgsmaterialet, så hvis du er i tvivl, bør du forlange en skriftlig garanti fra forhandleren.
"Hen ad vejen vil stadig flere tv-kanaler blive lagt om til den nye teknik. Det bliver en glidende overgang, men i sidste ende skal det nok alt sammen være DVB-T2," siger Boxers direktør, Steen Ulf Jensen, til PC World.
Fremover vil Boxer derfor kun godkende udstyr, der indfrier de nye krav. Men forbrugerne må selv sikre sig, at deres apparater understøtter den nye teknik. Og de magiske ord var altså: "DVB-T2" og "CI+".
Det er nok på sin plads at gentage, at disse forvirrende forhold kun berører folk, der ser tv via en "gammeldags" antenne i stuen, på loftet eller taget. Modtager du tv via parabol, kabel-tv eller internet, behøver du ikke foretage dig noget - i denne omgang.
Men den tid er forbi, da man kunne have det samme tv-apparatur stående i årtier. Den hastige udvikling inden for digital teknik betyder, at det "fremtidssikre fjernsyn" er en illusion.
Plasma eller LCD?
Når du skal vælge din nye fladskærm, står du over for samme grundlæggende valg, som har delt vandene de sidste mange år: LCD eller plasma?
Reelt behøver man kun forholde sig til disse to typer. For de såkaldte "LED-skærme" er blot LCD-skærme med en anderledes lyskilde. Og nyere teknologier som OLED har stadig kun vundet udbredelse i helt små skærme (f.eks. en række af Samsungs mobiltelefoner). Så hvad skal man vælge?
LCD-skærmen har imponerende skarphed og fin synlighed i dagslys. Desuden kan den pakkes ned i et ekstremt slankt og elegant design. Til gengæld kan billedet virke lidt glansbilledagtigt, og der er ofte problemer med mørke nuancer og hurtige bevægelser.
Plasma-skærmen har typisk en mere naturlig gengivelse af hudfarver og mørke detaljer. Men i dagslys kan billedet fremstå mat og med generende reflekser. Teknikken er uegnet til statiske billeder (f.eks. fra en pc) og bruger ofte mere strøm end LCD.
Dette var den korte udlægning. Det hører med, at forskellen er indsnævret meget de senere år. Producenterne er blevet bedre til at afbøde de medfødte svagheder i begge skærmtyper. Derfor ses ulemperne fortrinsvis i de billigste modeller.
Brug dine øjne
Spild ikke tiden med at fordybe dig i specifikationer om kontrast, billedfrekvenser osv. De mange tal og termer er sjældent sammenlignelige - eller særlig relevante. Stol i stedet på dine egne øjne. Og brug dem kritisk.
Mange skærme er i butikken sat op med en særlig salgs-indstilling, som skal få dem til at overstråle konkurrenterne i det skarpe butikslys. Hvis du brugte skærmen sådan hjemme ved aftenkaffen, ville du få brug for solbriller. Så få ekspedienten til at slå butiks-profilen fra.
Bed om fjernbetjeningen - og prøv at skifte mellem skærmens faste billedprofiler, der har navne som "naturlig", "biograf", "dynamisk" osv.
På nogle skærme er også disse profiler sat så uheldigt op, at tv-entusiaster må bekoste en efterfølgende kalibrering for at få et korrekt billede. Undtagelsen er skærme med den såkaldte THX-profil, som lander langt tættere på det korrekte. Om det korrekte billede så også er det perfekte i dine øjne, må du selvsagt selv vurdere.
Men brug øjnene kritisk: Se efter nuancer i farverne. Er ansigterne naturlige? Se på detaljeringen i de mørke områder. Er der fine nuancer - eller bare en mørk plamage? Hold øje med hurtige bevægelser, f.eks. en fodboldkamp. Er der fejl i græsset, når kameraet panorerer? Eller generende skygger ved hurtige bevægelser? Rulletekster på nyheds- og finanskanaler kan også udstille mange svage skærme.
Hvis 3D er vigtigt, skal dette selvsagt også vurderes. Se efter skygger omkring konturer, vurder billedets skarphed og selvfølgelig brillernes vægt og form. Her kan du også forvisse dig om, at løfterne om at trylle 2D om til 3D ikke er meget værd.
Det er vigtigt at teste skærmen med et bredt udvalg af kildemateriale - ikke mindst tv-kanaler, som ikke sender i HD. Selv de værste skodskærme tager sig godt ud, når de fodres med tegnefilm på blu-ray. Derfor ser man rigtig meget Pixar ude i tv-butikkerne.
Hvor stor skal den være?
For ikke længe siden var 32 tommer standard i stuen. I dag vælger de fleste en fladskærm på 40-42 tommer, og pilen peger mod stadig større skærme. Her er fire argumenter for at vælge en større skærm, end du egentlig havde tænkt dig:
1. Detaljerne skal frem. Man skal op i en vis størrelse, eller sidde unaturligt tæt på skærmen, for at få det fulde udbytte af film og udsendelser i HD-opløsning. Det er ikke som i gamle dage, hvor billedkvaliteten fremstod ringere på de store skærme. Tværtimod!
2. Skærmen er flad. Her er et helt banalt forhold, som mange overser: Hvis man erstatter sit museums-modne billedrørs-tv med en fladskærm, kommer billedet helt automatisk en meters penge længere væk fra sofaen. Fordi fladskærmen er - tadaaa! - flad.
3. Designet holder. Store skærme er ikke længere lig med klodsede apparater. Producenterne er blevet rigtig gode til at pakke skærmene ind i elegante rammer, som let integreres i stuens møblement. Især når skærmen hænges på væggen. Efterhånden har de fleste producenter også lært at vinkle stikkene udad, så skærmen kan monteres tættere på væggen end hidtil muligt.
4. Priserne dykker. I løbet af det sidste års tid er de helt store skærme blevet voldsomt meget billigere. I dag kan man købe en ny 60-tommer-skærm for under 10.000 kroner. Og vi ser stadig flere skærme med 64 tommer, hvor billedfladen faktisk er fire gange større end den gamle "stue-standard" på 32 tommer.
Vil du teste, hvordan forskellige skærm-størrelser virker i netop din stue, har Sony en smart løsning. Du skal blot printe et A4-ark, hænge det på væggen og tage et billede, som overføres til denne hjemmeside. Med A4-arket som reference kan du opleve din stue med forskellige skærme.
Panasonic tilbyder et lignende værktøj, som virker med iPhone, iPod Touch og iPad 2. Her går det endnu hurtigere, fordi billedet tages med det indbyggede kamera. Programmet er gratis og findes i App Store ved at søge efter "Panasonic Viera AR setup simulator".
Har jeg brug for 3D?
Nu og her er svaret: Nej! Udvalget af 3D-film er håbløst, og flere undersøgelser viser, at forbrugerne ikke deler tv-branchens 3D-entusiasme. Mange klager over de klodsede og flimrende briller, der giver hovedpine - og løber tør for strøm midt i filmen.
På disse punkter er der dog håb om bedring. Producenter som LG satser på en simplere brille - som dem, vi kender fra biografen. Her anvendes passive filtre i stedet for den aktive lukker-mekanisme, der skiftevis spærrer udsynet for hvert øje. De passive briller er billigere, lettere og mere komfortable. På efterårets IFA-elektronikmesse i Berlin viste LG sågar en variant, der kan klipses oven på almindelige briller.
På længere sigt vil vi se 3D-skærme, der virker helt uden briller. Teknikken har allerede fundet vej til mindre apparater som Nintendos 3DS-lommespil og enkelte mobiltelefoner. Svagheden ved denne løsning er, at 3D-effekten kun virker, når man ser skærmen lige forfra. Det fungerer nogenlunde på håndholdte skærme, men i tv-stuen volder det problemer.
Toshiba lancerer snart en løsning, hvor skærmen (55 tommer) har indbygget kamera, der registrerer seernes placering i stuen. Således kan 3D-effekten optimeres til op mod ni forskellige synsvinkler. Prisen på ca. 60.000 kr. understreger dog, at her stadig er tale om et se-hvad-vi-kan produkt - snarere end et gennembrud for 3D-teknologien.
Hvis 3D på et tidspunkt slår igennem, bliver det med en anden teknik end dem, der dominerer i dag. Så læg ikke for megen vægt på denne flødeskums-finesse, når du vælger din næste fladskærm.
Glem ikke lyden
Det hjælper ikke, at billedet indgyder biograf-fornemmelser, hvis lyden klinger som noget fra en billig bærbar. Eksplosioner skal mærkes i mellemgulvet, og projektiler skal fløjte om ørerne.
Men ofte er lyden lige så flad som den skærm, den kommer fra. Så hvis du køber en stor fladskærm for at se film, bør du fokusere - og investere - lige så meget på lydsiden.
Mange står af ved tanken om at fylde stuen op med surround-højttalere og trække kabler på kryds og tværs. Men højttalerne behøver ikke være særlig store, hvis de bakkes op af en subwoofer til de lave frekvenser. Og kablerne kan skjules langs væglister og føres gennem loftsrum eller krybekælder.
Desværre findes der meget bras på dette marked, og de billigste alt-i-en sæt er aldrig pengene værd. Start hellere med to gode stereo-højttalere og en velvoksen surround-receiver, som siden kan udbygges med flere højttalere.
Hvis der bare ikke er plads (eller hustru-velvilje) til den rigtige lyd-løsning, kommer du ganske langt med en "sound bar": En slank højttalerboks, der hænges på væggen under fladskærmen.
De mest avancerede modeller (f.eks. fra Yamaha) giver en overraskende effektiv surround-effekt, fordi lyden reflekteres fra rummets vægge. De slanke alt-i-en bokse kan dog aldrig levere samme pondus, dynamik og musikalitet som et system med gode, separate højttalere.
