Politikere har urealistiske forventninger til it-gevinster

It-effektivisering handler ikke kun om penge, mener Enhedslistens nybagte it-ordfører, Stine Maiken Brix.

Artikel top billede

Enhedslistens it-ordfører, Stine Maiken Brix, har udover et kritisk syn på it-effektiviseringer også en dansk liberalist som en af sine idoler.

Læs også:

Galleri: Her er alle de nye it-politikere på Christiansborg

Når både politikere og it-branchen taler dunder om kæmpemæssige effektiviseringsgevinster i den offentlige sektor ved hjælp af informationsteknologi, er Enhedslistens nye it-ordfører, Stine Maiken Brix, ikke altid lige imponeret.
 
Det skyldes, at hun ikke umiddelbart køber de store tal, og fordi effektiviseringsgevinster i hendes optik langtfra kun handler om kroner og ører.
 
"Effektiviseringsgevinster drejer sig ikke kun om økonomiske besparelser, der skal også være fokus på, at borgerne kan forstå, hvordan systemerne fungerer, og hvilke resultater de giver. Det vil fremme brugen af systemerne," forklarer hun og fortsætter:
 
"Vi skal passe på med at have for overdrevne forventninger til effektiviseringsgevinster ved digital forvaltning. Gevinsterne er ofte mindre og kommer senere end forventet eller påstået," siger Stine Maiken Brix og fastslår, at besparelserne ikke kan tælles med det samme, bare fordi der indføres et nyt digitalt system.
 
It skal foregå på brugerens vilkår
Udover de overdrevne økonomiske forventninger til it-hjælpen i det offentlige er hun ellers meget lydhør for digital effektivisering i vores videnssamfund - så længe den foregår på borgernes præmisser.
 
"Parathed til digitalisering drejer sig i høj grad om, at de pågældende organisationer i den offentlige sektor og de borgere, der bliver berørt, selv er klar til dette. Man skal se digitalisering som en del af en proces med at ændre den måde, organisationer og processer fungerer på," lyder det fra Stine Maiken Brix.
 
Helt konkret peger hun på, at sundhedssektoren kunne være et oplagt område, hvor borgerne kunne mærke digitaliseringen folde sig ud. 
 
"Det burde være obligatorisk for alle i sundhedssektoren at tilbyde mulighed for at bestille tid og sende afbud via nettet, men det skal ikke være obligatorisk for borgerne," siger hun.
 
Ny på it-fronten
29-årige Stine Maiken Brix erkender, at hun ikke på forhånd har verdens største it-kendskab, da hun rykkede ind som partiets it-ordfører efter Per Clausen.
 
Men efter at have siddet på Christiansborg i mindre end en måned har Enhedslistens it-ordfører allerede stillet statsministeren det første paragraf 20-spørgsmål om opsplitningen af IT- og Telestyrelsen og haft sine første møder med den danske it-branche.
 
"Jeg har et overblik over aktørerne, men det er ikke dybdegående. Derfor holder jeg møder med dem, som jeg kan nå. Jeg har allerede mødtes med tre af de største aktører og tager de øvrige, efterhånden som der bliver plads i kalenderen," forklarer Stine Maiken Brix til Computerworld.
 
Hun har ikke deciderede it-idoler, men hun ser op til chefjurist Jacob Mchangama fra den liberale tænketank CEPOS.
 
Men hvordan kan det være, at en politiker fra den yderste venstrefløj har set sig lun på en liberalist?
 
"Fordi han bidrager med vigtige retssikkerhedsmæssige og liberale - i ordets bedste forstand - perspektiver til debatterne om netcensur og logning," lyder svaret fra Stine Maiken Brix.

Læs også:
 

Galleri: Her er alle de nye it-politikere på Christiansborg

Annonceindlæg fra Deloitte

Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

Navnenyt fra it-Danmark

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S