Vi afslører Internet version 6

Næste generation af Internettets adresseringssystem, IPv6 giver trillioner gange flere IP-adresser, end vi har i dag. Vi får 665.570.793.348.866.943.898.599 IP-adresser for hver kvadratmeter på jordens overflade. Derudover giver IPv6 automatisk konfiguration af adresser.

Billioner af billioner adresser

Næste generation af det adresseringssystem, som kobler alle enheder sammen på Internet, er udviklet færdigt. IPv6 er navnet på denne generation af IP-adresseringsystemet, hvor IP betyder Internet Protokol. IPv6 gør det store Internet milliarder gange større.

Den version af IP-adresseringssystemet vi anvender idag er nummer 4, IPv4. Versionen IPv5 blev aldrig endelig godkendt, så den næste version har nummer 6.

Billioner af billioner adresser

Den mest i øjnefaldende forskel på IPv4 og IPv6 er antallet af adresser. En adresse i IPv4 er opbygget af fire tal, der hver maksimalt kan være 255. Det giver 4,2 milliarder adresser, svarende til 2554. Det er mange. Men hvis alle kinesere og alle mobiltelefoner skal have en adresse hver, er det alt for lidt.

Der er allerede mangel på IP-adresser i dag. Det gælder specielt de lande, som først nu bliver koblet på Internet. De nye mobile enheder som mobiltelefoner, skal også have IP-adresser for at brugerne får direkte adgang til Internet og WAP. Man har hidtil omgået manglen på adresse med forskellige tekniske lappeløsninger. Men den løses først nu.

Svaret er nemlig IPv6, der har 128 bit at gøre godt med - altså 4 gange så mange bits i adressen som IPv4. Det giver 4 milliarder gange 4 milliarder gange 4 milliarder flere kombinationer af adresser i forhold til forgængeren. Det bringer os op på et antal IP-adresser, der er så stort som 340.282.366.920.938.463.463.374.607.431.768.211.456 adresser!

Vi kan give en ide om, hvor ekstremt stort dette tal er ved at sammenligne det med jordens overflade (der er på cirka 511.263.971.197.990 kvadrat meter). Det vil teoretisk give omkring 665.570.793.348.866.943.898.599 IP-adresser per kvadratmeter verden over.

Tekniske forbedringer

Tekniske forbedringer

Den nye IP version tilbyder mange andre forbedringer end antallet af adresser. I de 30 år, som IPv4 har været i brug, er der dukket en række ønsker op, og IPv6 giver løsninger til flere af disse:


  • Automatisk konfigurering af IP-adresser
    Under IPv6 kan man tilslutte en ny computer, og IP-systemet vil automatisk tildele den en adresse, uden at IT-afdelingen skal bruge timer til konfiguration. Man kan sige, at IPv6 har en serverfunktion med automatisk tildeling af IP-adresser indbygget, lige som serverfunktionen DHCP kan uddele adresser dynamisk. Det betyder installation af netværk bliver lettere med IPv6.

  • Quality of Service
    IPv6 understøtter muligheden for, at man kan prioritere sine datapakker i forhold til datastrømmen. Det giver bedre mulighed for at sikre båndbredde og hastighed til de services, hvor det er kritisk. Det er tilfældet ved IP-telefoni, hvor der er behov for at styre kvaliteten af forbindelsen (Quality of Service, QoS).

  • Sikkerhed bliver indbygget i IP-adresseringen
    Med version 6 indbygges der kryptering af IP-hovedet, og der er indbygget signatur for datapakkerne, så modtageren får sikker idenditet på afsenderen. Det øger sikkerheden i hele datatrafikken på Internettet, samtidig med det giver mere sikker kommunikation ved anvendelse af digital signatur.

  • Mobile IP-adresser
    IPv6 understøtter IP-adresser, der er mobile. Det sikrer Internetforbindelse under en rejse over lange afstande. Hvor brugerne eller Internetleverandøren i dag selv skal sikre sig forbindelse til den rejsende, understøtter adressesystemet IP-enheder, som flytter sig rundt i verden.

Adresseringsteknik

Adresseringsteknik

En af teknikkerne i IP-adresseringen er, at rækkevidden for rundsendelse af datapakkerne indgår i adresseringen. Routerne på nettet kan derfor se på datapakkerne, hvor de skal sendes hen. Det bruges til at øge hastigheden, og det bruges ved udsendelse af IP-pakker til en eller flere på nettet.

Man opererer med følgende typer udsendelser af datapakker:

  • Unicast
    Her sendes datapakkerne globalt ud over nettet fra en maskine til en anden. Unicast er en en-til-en forbindelse, som kan række jorden rundt. Det er som vi kender det idag.

  • Anycast
    Her sendes datapakkerne ud til de nærmeste naboer på nettet. Anycast er en lokal masseudsendelse, som giver hurtig udsendelse af datapakker til de nærmeste.

  • Multicast
    Her sendes datapakkerne fra en server til mange modtagere. Multicast er masseforsendelser på Internet. Det er en af de teknologier, som forbedrer muligheden for udbredelse af radio og TV på Internet.

Med de ekstremt mange adresser planlægger man en mere systematisk uddeling af adresser over jorden. Hvor fordelingen af IPv4-adresserne ud over jordkloden i dag er præget af, at man presser systemet. Med IPv6 er der så mange andresser, at de kan fordeles logisk, hvilket vil lette arbejdet for nettets routere, som dirigerer trafikken. Det bliver lettere at lave hurtige routere, når adresseringen følger systematiske regler.

Hvor er IPv6 idag?

Standarden og teknologien findes i dag. De almindelige brugere på Internet tænker næppe på, hvilken IP-version, de bruger, selvom de oplever ventetider. Derfor er spørgsmålet er, hvem der kommer til at drive den nye standard igennem.

  • Internetudbydere, der løber tør for IP-adresser til nye kunder vil fremme IPv6.

  • Lande der er kommet sendt med i uddelingen af IP-adresser. Her er japanerne meget aktive på IPv6.

  • Industrierne, der laver mobile enheder som mobiltelefoner, arbejder på IPv6. Det sker blandt andet i sammenhæng med næste 3. genereation af mobiltelefonsystemer.

  • Virksomheder der vil levere IPv6 for at fremtidssikre deres produkter.

Endvidere er det spørgsmålet, om der kommer en killer-applikation som Internet multicasting. Det kan være en succes indenfor multimedie broadcasting på Internet, der kræver at brugere og leverandører understøtter IPv6.

I næste artikel Her starter dit IPv6 Internet viser vi, hvordan du kan finde og prøve IPv6.

Annonce

Forsvarets Efterretningstjeneste

Critical Operations Technicians (ITI) søges til FE’s nye datacentre

Københavnsområdet

Scan Global Logistics

PMO Project Manager

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (Software Defined Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S