Pas på: Stort angreb i gang på din Android-telefon

Det hidtil største malware-angreb på Android er i fuld gang. Millioner af Android-brugere kan være blevet ramt af ny trojaner.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Op mod fem millioner Android-brugere kan være blevet narret til at downloade inficerede apps fra Googles Android Market i den hidtil største malwarekampagne på platformen, advarer Symantec.

Trojaneren, som Symantec kalder for Android.Counterclank, er indlejret i 13 forskellige apps fra tre forskellige udgivere.

De skadelige apps har navne som "Sexede piger puslespil".

Flere af de inficerede apps er tilsyneladende stadig tilgængelige på Android Market.

"De ser ikke ud til at være legitime udgivere," siger Kevin Haley, der er chef for Symantecs security response-team, i et interview. "

Ikke ompakkede apps

Dette er ikke apps, der er blevet pakket om, hvad vi ellers ofte har set."

Haley henviser her til en udbredt taktik blandt producenter af malware til Android, hvor de tager en ellers legitim app og indlejrer angrebskode i den, før de genudgiver den på Android Market, i håbet om at nogle af brugerne vil tage fejl af den falske og den legitime apps.

Symantec estimerer, hvor alvorlig en given malwarekampagne er, ved at kigge på det samlede antal downloads, som på Android Market angives i intervaller.

For de 13 skadelige apps ligger det mellem en og fem millioner downloads.

Største nogensinde

"Ja, dette er det største udbrud af malware nogensinde på Android Market," siger Haley.

Android.Counterclank er en trojaner, der indsamler en bred vifte af informationer, når den er blevet installeret på en smartphone med Android, heriblandt bogmærker og oplysninger om hardwareproducenten.

Desuden ændrer den browserens startside.

Sådan fungerer de skadelige apps

Hackerne tjener i første omgang penge på denne malware ved at vise reklamer på de kompromitterede telefoner.

De inficerede apps anmoder om et ualmindeligt stort antal tilladelser - som brugerne selv er nødt til at godkende - men Haley fremhæver, at der ikke er mange brugere, der skænker denne godkendelse nogen særlig opmærksomhed.

"Hvis man er mistænksom af natur, vil man måske undre sig over, hvorfor de beder om tilladelse til at foretage ændringer i browseren eller at overføre GPS-koordinater," påpeger Haley.

"Men de fleste skænker det ikke en tanke."

På markedet i mindst en måned

Android.Counterclank er en variant af en ældre trojaner til Android ved navn Android.Tonclank, som blev opdaget i juni 2011.

Nogle af de 13 inficerede apps, som Symantec har opdaget, har at dømme efter ændringsdatoerne været på Android Market i mindst en måned. Symantec opdagede dem dog først i torsdags.

Flere brugere havde dog i forvejen bemærket, at der var noget mistænkeligt ved dem.

"Spillet er nogenlunde ... men hver gang man starter spillet, bliver der tilføjet et søgeikon til en tilfældig af ens skærme," kommenterede en bruger 16. januar efter at have downloadet malwaren Deal & Be Millionaire.

"Jeg bliver ved med at slette ikonet, men det dukker altid op igen. Hvis man trykker på ikonet, åbner browseren en side, der i mistænkelig grad ligner Googles søgeside."

Særligt en af de inficerede apps har fået meget dårlige anmeldelser og bliver kaldt for "noget lort" i kommentarerne.

Alle de 13 skadelige apps er gratis.

Oversat af Thomas Bøndergaard.

Læs også:

Derfor siger Rockwool blankt nej til Android.

Test: Antivirus-programmer til Android er elendige.

Overblik: Så usikker er din Android-telefon.

Det vælter ind med malware på din Android-mobil.

Google efter malware-kritik: Sikkerhedsfirmaer lyver.

Din Android er det perfekte mål for mobilmalware.

Læses lige nu

    Annonce

    BEC Financial Technologies

    Senior Platform/System Engineer

    Region Sjælland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

    Midtjylland

    Politiets Efterretningstjeneste

    Netværksspecialist til IT i PET

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Cognizant

    AI er ikke problemet. Eksekvering er.

    Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,