MySQL
MySQL er en svensk SQL-database, der nyder stor popularitet, da den er gratis og udgives under Open Source. Inden for webudvikling ses den ofte i selskab med PHP og Apache-webserveren. MySQL er ud over at være gratis også ganske hurtigt, også i sammenligning med de store kommercielle alternativer. Til gengæld understøtter den ikke alle de muligheder, de kommercielle producenter byder på, men det skulle der blive rådet bod på i den næste version, nummer 4, der skulle komme til sommer.
Programmet indeholder kun serveren, som køres fra en god, gammeldags prompt. Grafiske administrationsværktøjer må man kigge andetsteds for. Og det er her PhpMyAdmin kommer ind i billedet. PhpMyAdmin er et PHP-script, der giver mulighed for grafisk database-administration via en web-browser. Det smarte er, at man nemt kan holde styr på en database der ligger et helt andet sted, for eksempel hos ens internetydbyder, uden at skulle lave en masse tekniske fiksfakserier. Og det er fantastisk nemt at have med at gøre.
Konfigurering
Konfigurering
Hvis databasen, som man skal benytte, findes hos ens internetudbyder, så har de nok scriptet liggende i forvejen. Ellers kan man spørge, om de vil sætte det op for en. I så tilfælde kan man springe det her afsnit over. For dem, der ikke er bange for at få jord under neglene, gennemgår vi her konfigureringsproceduren, der iøvrigt er meget simpel.
MySQL kan downloades fra adressen http://www.mysql.com/, og PhpMyAdmin kan downloades fra http://www.phpwizard.net/projects/phpMyAdmin/.
Før vi kan bruge scriptet, skal vi lige fastsætte nogle variabler. De findes i filen config.inc.php. Her finder du følgende del i begyndelsen, som det drejer sig om:
Computerens værtsnavn:
$cfgServers[1]['host'] = 'localhost';
Hvis MySQL kører på den lokale maskine, skal man skrive 'localhost' som her, ellers skal man skrive værtsnavnet eller ip-nummeret på den fjerne maskine, hvorpå man ønsker at administrere sin database. Dette er tilfældet, hvis man har en MySQL-database hos en udbyder. Så kunne adressen for eksempel være 'db.brugernavn.udbyder.com'.
Portnummeret:
$cfgServers[1]['port'] = '';
Hvis man benytter MySQLs standardport skal den bare være blank, som her.
Password og brugernavn:
$cfgServers[1]['adv_auth'] = false;
Hvis der skal benyttes stærk autencitering, skal der her skrives true.
$cfgServers[1]['stduser'] = 'username';
Brugernavn ved stærk autencitering.
$cfgServers[1]['stdpass'] = 'password';
Password ved stærk autencitering.
$cfgServers[1]['user'] = 'username';
Brugernavn ved almindelig autencitering.
$cfgServers[1]['password'] = 'password';
Password ved almindelig autencitering.
Hvis der kun skal gives adgang til en enkelt database, skal navnet angives her:
$cfgServers[1]['only_db'] = '';
Hvis man adminstrerer flere MySQL-servere, kan man bare forsætte med $cfgServers[2], $cfgServers[3] og så videre.
Hvis man hellere vil have PhpMyAdmin på dansk, så skal man udskifte denne linie i config.inc.php
require("english.inc.php3");
med denne linie
require("danish.inc.php3");
Der er også andre sprog at vælge imellem, hvis det skulle være interessant.
Sådan bruges PhpMyAdmin
Sådan bruges PhpMyAdmin
Så er det bare at køre skriptet. Hvis man adminstrerer hele MySQL, så ser det sådan ud:
Til venstre har vi de forskellige databaser. Ved at klikke på det lille kryds ud for databasenavnet, får man en oversigt over tabellerne i databasen.
Lad os nu se på, hvilke muligheder man så har for at manipulere med databasen.
Ved at klikke på en database i den venstre bjælke, får man en oversigt over, hvilke tabeller databasen indeholder, samt muligheder for at oprette nye. Ved de eksisterende tabeller kan man browse de enkelte rækker igennem, lave nemme forespørgsler (uden at skulle kunne SQL) og alt det andet man kunne tænke sig at gøre ved en tabel.
I bunden kan man oprette nye tabeller. Det gør man ved hjælp af en nem og overskuelig grænseflade. Man har også mulighed for at sende SQL-kommandoer til databasen, hvis man bedre kan lide det. Endeligt har man muligheden for at afvikle en masse SQL-kommandoer i en tekstfil, som man uploader. Dette er specielt nyttigt, hvis man skal flytte en databasestruktur til en anden database. Så kan man nemlig dumpe den eksisterende struktur i en tekstfil, der senere kan benyttes til formålet. Næsten alle de mange open source-php/mysql-scripts man kan finde på nettet benytter denne mulighed, så man hurtigt kommer igang uden at skulle pille med en masse SQL.
Der er en længere, men letforståelig introduktion til phpMyAdmin i
denne artikel.
