Sådan fupper smarte svindlere dig på Facebook

Se hvordan du undgår Facebook-fup i fremtiden.

Artikel top billede

Foto: Torben Klint

Læs også:
50.000 danskere fuppet på Facebook i påsken

Hacker knækker 100.000 Facebook-konti

Sådan udnytter Facebook dine personlige oplysninger

Du har måske bemærket, at du kan få et par gratis solbriller fra Ray-Ban ved at klikke på et link på Facebook.

Og selvom det er svært at sige nej til, er der alligevel god grund til at ikke at lade sig friste og klikke på linket.

For ifølge sikkerhedsfirmaet Sophos er tilbud som dette efter alt at dømme for godt til at være sandt:

For sandheden er, at du formentligt aldrig modtager dine gratis solbriller. 

Ny form for spam

Tilbuddet om de gratis solbriller er blot den seneste af en række svindelkampagner, der har floreret på Facebook i den seneste tid.

Klikker du på linket, bliver du sendt over på et eksternt site, hvor du bliver forsøgt narret til at dele linket med vennerne. 

Før du ved af det, har du måske givet tilladelse til, at siden kan bruge dine personlige oplysninger fra Facebook samtidig med, at du deltager i en fiktiv online-undersøgelse.

For hver gang linket bliver delt, tjener bagmændende penge.

"Det er simpelthen bare en moderne, indpakket spam, som nu distribueres via Facebook i stedet for via mail. Vi har set denne fremgangsmåde utallige gange før."

"Formålet er at få brugerne til at deltage i deres undersøgelser mod, at de opgiver en hel masse personlige oplysninger, og samtidig med det accepterer vilkårene for at deltage i konkurrencen.", siger Peter Kruse, der er sikkerhedsekspert hos CSIS Security Group.

I værste tilfælde kan du blive narret til at indtaste dit telefonnummer, og uden at vide det bliver du tilmeldt nogle overtakserede tjenester, som kan koste dig dyrt, oplyser Sophos.

Derfor hopper folk på fupnumrene

Ifølge Peter Kruse vælter det ind med svindelkampagner på Facebook, og det går så stærkt, at sikkerhedsfirmaerne har svært ved at følge med.

Han tror, at brugerne klikker af én simpel grund: Fordi det ser spændende ud.

"Lokkemaden er altid helt banal. Man bliver for eksempel lokket med, at man kan se et eller andet pinligt, som er relateret til en eller anden kendis," siger Peter Kruse. 

Fortsætter i én uendelighed

For at få adgang til indholdet er brugeren nødt til at klikke 'Synes godt om'.

Det får den konsekvens, at svindelnumrene bliver spredt til brugerens venner, som igen sender ud til alle deres venner, og sådan fortsætter det.

"På den måde distribuerer de snavs videre til alle mulige andre, så der på ganske kort tid kan være flere tusinde 'likes' på få dage," siger Peter Kruse.

Der er derfor god grund til at være på vagt, når du ser opslag som dette:

Sådan undgår du at blive narret

Hvis du ser et opslag, som virker for godt til at være sandt, så er det ifølge Peter Kruse en god ide at tænke sig om.

"Så er det nok også for godt til at være sandt," siger han.

For hvis du hopper i fælden, har det vidtrækkende konsekvenser.

Med din accept siger du nemlig god for, at deres samarbejdspartnere må sende dig reklamer og andre tilbud i én uendelighed.

"Det, man i virkeligeheden gør, er, at man ruller sig ind i en roulette af reklamespind, og derfra får svindlerne alle muligheder for at tjene penge fra deres samarbejdspartnere, mens samarbejdspartnerne får en kanon mulighed for at smide reklamer ud til potentielle kunder," forklarer Peter Kruse.

Han opfordrer derfor til, at man tænker sig om, før man klikker på svindlernes spam-opslag. Det samme gør Sophos på deres hjemmeside. Ifølge Peter Kruse kan problemet skyldes, at det er Facebook selv, der skal rydde op i opslagene, hvis de effektivt skal ryddes af vejen.

"De fleste internetudbydere har filtre, så de er i stand til at kunne blokere, når spam bliver sendt via e-mail, mens det på Facebook er op til brugeren at rapportere til Facebook, så de kan blokere det. Det er win-win for banditterne, og det er totalt lose-lose for de almindelige brugere, hvis de hopper i fælden," siger han.

Rapporter svindlerne til Facebook

Det bedste, du kan gøre, hvis du opdager spam-opslag, er at rapportere det til Facebook. Hvis tilstrækkelig mange mennesker anmelder opsalgene, vil Facebook stoppe svindelen i at sprede sig yderligere.

Skulle det ske, at du selv er blevet offer for et af svindelnumrene, så sørg for at fjerne meddelelsen fra dine nyhedsopdateringer og slette alle beskeder, du måske uforvarende har delt med dine venner.

Advar samtidig dine venner imod at klikke på opslagene. 

På den måde forhindrer du i det mindste, at det bliver spredt til flere af dine Facebook-venner.

Læs også:
50.000 danskere fuppet på Facebook i påsken

Hacker knækker 100.000 Facebook-konti

Sådan udnytter Facebook dine personlige oplysninger

Læses lige nu

    Annonce

    Akademikernes A-kasse

    IT-sikkerhedsansvarlig til Akademikernes A-kasse

    Københavnsområdet

    Gyldendal A/S

    Erfaren udvikler med AI-fokus

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Senior specialister (Software Defined Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Midtjylland

    PensionDanmark

    Digital Risk Manager til PensionDanmark

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Cognizant

    AI er ikke problemet. Eksekvering er.

    Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S