Dette it-firma satte Danmark på it-verdenskortet

ComputerViews: Det er i dag præcist 10 år siden, at danske Navision gav håndslag til Microsoft om at købe Navision. Købet har siden fået store konsekvenser.

Artikel top billede

For præcist 10 år siden: Preben Damgaard (tv), Doug Burgum og Jesper Balser præsenterer salget af Navision til Microsoft.

ComputerViews: For præcist 10 år siden - 7. maj 2002 - sad den samlede danske erhvervspresse til pressemøde i SAS Royal Hotel i det indre København.

På scenen sad amerikaneren Doug Burgum fra Microsoft Business Solutions samt de to danskere Jesper Balser og Preben Damgaard.

Læs Computerworlds artikel fra pressemødet her.

De to danskere udgjorde den succesrige topchef-tandem for den fremadstormende ERP-producent Navision, der var resultatet af en fusion mellem de to danske ERP-konkurrenter Navision og Damgaard.

I kulissen ventede Jesper Balsers to medstiftere, Peter Bang og Torben Wind, og Preben Damgaards bror, Erik - tilsammen de fem hovedejere af Navision.

Fra scenen kunne de tre herrer meddele, at Microsoft købte Navision. Og at de fem stiftere hver især ville modtage Microsoft-aktier for omkring en milliard kroner.

"Det hele handler om at nå visioner og mål. Vi er overbeviste om, at vi også uden Microsoft har, hvad der kræves, for at nå vores mål om at blive den globalt ledende virksomhed i vores branche. Men som en del af Microsoft - der har voldsomme ressourcer, og som er teknologisk førende - kommer vi hurtigere til målet," lød det dengang fra Preben Damgaard.

Målet var dengang at blive en 'absolut førende virksomhed' i verden.

Målrettet satsning

Nu er 10 år gået, og Preben Damgaards ambition er på mange måder blevet indfriet.

Microsoft har i mange år satset målrettet og ganske fokuseret på sin Dynamics-udviklingsafdeling i Vedbæk nord for København, som i dag har status som en af selskabets største udviklingsafdelinger uden for USA.

Dynamics-familien er i dag uhyre vigtigt for Microsoft, og salget af professionelle systemer til erhvervslivet er en regulær guldgrube for Microsoft. Og udviklingen fortsætter.

"Dynamics bliver et system, der flyder oven på alle Microsofts øvrige systemer og som kan integreres med Intunes, Office, Sharepoint, Exchange, Windows og Windows Phone og alle de andre," lød det således fra Kirill Tatarinov, der er Microsofts øverste chef for Dynamics, på selskabets Dynamics-konference i slutningen af marts.

Microsoft sidder med baggrund i danske Navision og amerikanske Great Plains - der blev opkøbt parallelt med Navision - i dag ganske lunt på markedet for ERP-systemer til de mindre og mellemstore virksomheder.

Selskabet er nu i gang med at forsøge at erobre markedsandele på markedet for ERP-systemer til større virksomheder, som i dag primært anvender de store ERP-systemer fra amerikanske Oracle og tyske Sap, der begge har specialiseret sig i forretningssystemer i den helt store skala.

"Microsoft er i dette marked for over tid at blive nummer et inden for både ERP- og CRM-systemer. Vi skal slå alle konkurrenterne, og vi ville ikke være her, hvis ikke vi mente, at vi kunne det. Punktum," sagde Kirill Tatarinov, da Computerworld mødte ham i for få måneder siden til en snak i Vedbæk.

Det bedste i dansk innovation

For et produkt, der tager afsæt i dansk hjerne-power og en dansk afdeling, er dette store ord og en stor ambition. Måske endda udansk.

Det gør det blot så meget mere forfriskende, at Microsoft fortsat tror på afdelingen og på produktet og har formået at suge og ælte det bedste ud af dansk innovation og udviklings-potentiale.

Det er nemlig påfaldende, at mange af de rigtigt store it-opkøb i milliard-klassen, der har fundet sted i Danmark, ikke har ført til flere arbejdspladser, men blot til, at en ejer eller to er blevet meget rig, hvorefter der ikke rigtigt er sket mere.

Se blot på salget af Skype til eBay i 2005, der over night gjorde den unge Janus Friis til mangemilliardær, men ikke rigtigt betød noget for Danmark.

Eller på salget af DBA til samme eBay for 2,1 milliarder kroner, hvilket gjorde ejer Karsten Ree meget velhavende.

Eller salget af Giga til Intel for næsten 10 milliarder kroner, der gjorde ejerne rige, men førte til en lukning af de danske aktiviteter seks år senere.

I dag står den danske producent af satellit-kommunikationsudstyr Thrane & Thrane til at blive solgt til britiske Cobham for 2,3 milliarder kroner i et salg, som Thrane-stifter Lars Thrane længe har kæmpet imod, fordi han frygter, at Cobham ikke vil udvikle, men afvikle, de danske aktiviteter.

Sådan er det ikke gået med Navision. Her buldrer udviklingen fortsat på alle cylindre 10 år efter salget til Microsoft.

Fordi den nye ejer ville det.

Og fordi den danske udviklingsafdeling kunne klare det.

Læs også:

Navision-stiftere til tops i Microsoft.

Microsoft: Sådan ser fremtidens ERP-system ud.

Disse vilde ting vil dit ERP-system snart blive i stand til.

Microsoft-plan: Du skal have nyt ERP-system hvert år.

Microsoft tager konsekvensen af nye it-trends.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | København

Fra teknolog til strateg: IT-ledelse i en AI- og forretningsdrevet virkelighed

Hvordan tager du ejerskab over strategi, ledelse og teknologi i en AI-drevet virkelighed? På konferencen møder du frontløbere, der transformerer IT fra servicefunktion til strategisk enabler for forretningen med fokus på cloud, sikkerhed, AI-etik...

Sikkerhed | Online

Computerworld Cyber Briefing: Cyberresiliens

De fleste organisationer har en plan for recovery. Få ved dog, hvilke systemer der skal op at køre først for at holde forretningen i gang. Kom med, når vi ser nærmere på, hvordan Cohesity, Dustin og HPE hjælper organisationer med at definere og...

It-løsninger | Horsens

Dynamics AX og FO: Næste kapitel for din virksomhed

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S