Cirque: Det er svært ikke at tage en bid af partnernes kage

Teleforhandleren Cirque sælger unified communication-løsninger, men har svært ved at indgå partnerskaber. "Det er svært ikke at tage en bid af deres kage også," lyder det.

Artikel top billede

Teleselskabet Cirque, der blev etableret i 1999, leverer teleydelser i forskellige varianter. Det varmeste for tiden er integrerede unified communications-løsninger (UC). Løsningerne, der baserer sig på Avayas teknologi er rettet mod erhvervskunder, som Cirque har godt 5.000 af.

Firmaet solgte i en lang periode pakker med telefoni og omstillingsanlæg fra Avaya, men arbejdede mere og mere med tanken om at få så meget som muligt til at spille sammen.

"Kodeordet er collaboration. Hvordan bygger vi løsninger, som sikrer vores berettigelse på langt sigt," siger Peter Engel Møller, partner, Cirque.

Ét nummer er tilstrækkeligt

OneNumber er en del af løsningen Business One, der sikrer, at man kun skal ringe til ét nummer for at få fat i en bestemt person i en virksomhed. Løsningen integrerer sammen med kalendersystemerne Lotus Notes, Exchange, Google, Kerio og Groupwise.

"Med OneNumber kan man få oplyst om brugeren af en bestemt telefon er ledig eller optaget på sin mobiltelefon, på softphone eller IP-telefonen, og hvornår vedkommende eventuelt er ledig," siger Peter Møller, som styrer hele sit telefonsystem via sin kalender.

Tanken med OneNumber er at eliminere den tid, der i "gamle dage" blev spildt på først at ringe til mobilen og så til fastnettelefonen, som så måske stillede om til receptionen.

"Du brænder en masse tid af i stedet for med det samme at få beskeden 'ikke til stede før klokken 15' for eksempel," siger Peter Møller.

Cirque har regnet sig frem til, at man med OneNumber og Business One kan reducere antallet af opkald, der bliver stillet rundt i huset og alle mulige andre steder, med 40 procent.

"Vi hoster selv hele UC-løsningen. Vi kunne se, at markedstendensen ændrer sig hurtigt. I dag skal der ingen kasser ud, og der skal heller ikke installeres noget. Højst noget dataværk vi selv kan klare," siger Peter Møller.

Træder folk over tæerne

Konkurrence er der indtil videre ikke alverden af ifølge Peter Møller:

"Den eneste konkurrent, vi møder derude, er TDC og deres produkt IP Scale."

"Cirque har et frirum i øjeblikket, men konkurrenterne er på vej ingen tvivl om det," siger Market Manager Mads Fosselius, der mener, at Cirque "har et år, måske halvandet før de står her, konkurrenterne."

80 procent af Business One-salget sker direkte, mens partnerne Datacompagniet, Apps People, Vision 80/20 og Blue Print henviser og rådgiver i forhold til de øvrige sager og projekter - ofte med integration til deres egne løsninger.

"Vi har svært ved at indgå partnerskaber, fordi vi træder folk over tæerne. det er svært ikke at tage en bid af deres kage også," lyder det.

Set fra Avayas synspunkt er Cirque en god partner, som har set lyset i forhold til Unified Communications.

"For mange er UC bare en klient, der samler virksomhedens kommunikation, og det er en lidt fortærsket opfattelse," siger Ken Willén, Channel Account Manager, Avaya.

Cirques opgiver ikke sin omsætning, men selskabets bruttofortjeneste steg i regnskabsåret 2010/11 til 25,3 millioner kroner fra 21,6 året før. Resultat såvel før som efter skat endte til gengæld med 2,8 millioner kroner marginalt lavere i 2010/11 end året før.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

Brian Davidsen

Netip A/S

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec