Kanalens momssvindlere udnytter it-koks hos Skat

Det svenske skattevæsen frygter, at defekt it-system
hos Skat udnyttes af organiserede momssvindlere.

Artikel top billede

Et defekt it-system hos Skat i Danmark betyder, at udenlandske myndigheder gennem længere tid ikke har kunnet få oplysninger om danske selskabers handel med andre EU-lande. Hos det svenske skattevæsen frygter man, at det danske it-kaos udnyttes systematisk af organiserede momssvindlere.

Sagen drejer sig om det såkaldte VIE-system (VAT Information Exchange), som skal give virksomheder og myndigheder i EU-landene adgang til momsoplysninger hen over landegrænserne. Systemet skulle officielt være gået i luften i juli 2011, men ifølge skatterevisor Benny Arildsen fra Skatteverket i Göteborg har den danske del af systemet i lange perioder været ude af drift.

"Tidligere kunne jeg få oplysninger ved et tryk på en knap, men nu skal jeg bede om bistand fra Danmark i hver enkelt sag, og det kan tage op til et halvt år," siger Benny Arildsen.

Han har senest haft problemet inde på livet i en aktuel sag om momssvindel med mobiltelefoner for 20 millioner svenske kroner. Og hos det svenske skattevæsen og politi frygter man ifølge Benny Arildsen, at organiserede momssvindlere bevidst udnytter det danske it-kaos til at skjule sig for myndighederne.

"Vi har på fornemmelsen, at Danmark på den måde bliver et fristed for de her svindlere," siger Benny Arildsen.

Hos revisionsselskabet Deloitte har man også haft problemet inde på livet.

"For et stykke tid siden lancerede vi et produkt til at validere momsnumre for udenlandske samarbejdspartnere. Man kan komme igennem til udlandet, men søger man på danske numre, svarer den danske server ofte ikke, og så vidt jeg ved, kender Skat godt problemet," siger director i Deloitte, Lars Andersen.

En indkøber i it-kanalen fortæller, at Skats it-problemer har stået direkte i vejen for en handel med en tjekkisk leverandør.

"De kunne ikke få valideret vores momsnummer, og de antydede, at vi var nogle gangstere. Så når Skat ikke har styr på sit system, betyder det i sidste ende, at jeg går glip af noget forretning," fortæller indkøberen.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S

    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job