Læs også:
Derfor går tre kommuner sammen om fælles it-drift
Dansk stor-region får ny it-direktør - får kæmpebudget
Her er de mest eftertragtede it-kompetencer lige nu
Det er nok de færreste, der forbinder Grønland med at være en fremadstormende it-nation, men faktisk er det landet med flest it-arkitekter per indbygger.
"Vi har 12," griner Asbjørn Andersen, der er it-chef for Grønlands Selvstyre.
"Men befolkningsantallet er også kun på 56.000," fortsætter han.
Storforbrugere af it
På den is-beklædte ø er befolkningen meget tele- og it-interesserede, hvilket blandt andet skyldes store afstande og en ganske solid infrastruktur, leveret af teleselskab TELE Greenland, der er 100 procent ejet af Grønlands Selvstyre.
"Selv i den mindste landsby er der teledækning, og alle har en mobiltelefon, og bredbåndsudbredelsen er helt sammenlignelig med danske forhold," fortæller Asbjørn Andersen.
It-glæden betyder, at Grønlands indbyggere også tager positivt mod it-tiltag.
Det skal være småt og hurtigt
Der er netop blevet indført den første borgertjeneste baseret på NemID, og områder som telemedicin samt elektronisk undervisning tages meget alvorligt på verdens største ø, der trods det lave befolkningstal dækker et område på 2.166.086 kvadratkilometer.
"På et område som telemedicin tror jeg, at mange lande i hele verden kunne lære meget af Grønland eller Kalaallit Nunaat, som det hedder på de kanter. På grund af de store afstande, har vi simpelthen været nødt til at se på løsninger via nettet."
"Langt hovedparten af den lægelige ekspertise er samlet i hovedstaden Nuuk, men det er langt fra alle, der lige rejser til hovedstaden. Derfor er e-konsultationer og lignende blevet en del af dagligdagen."
"For at foretage konsultationer eller blodtryksmålinger via nettet, har vi stor fokus på at komprimere data for at transportere dem hurtigt og uden at trække for meget båndbredde. Et helt typisk eksempel på it-tænkning fra vores hjørne af verden," fortæller Selvstyrets it-chef.
Et lignende eksempel er en videokonference-løsning til byrådsmøder, hvor byrødderne ligeledes ikke kan troppe op på grund af afstandene.
Her er de store it-landvindinger
Den første borgertjeneste
I 2009 blev hjemmestyret til et selvstyre og i den forbindelse begyndte man udviklingen af en IKT-strategi på Grønland, hvor emnerne til forveksling ligner dem, vi kender fra Danmark - eksempelvis uddannelse, sundhed og erhverv.
Det har blandt betydet, at selvstyrets administration er blevet samlet i et top-moderne datacenter for at bygge et fundament for en moderne it-platform.
Det har været en yderligere styrkelse, der sammen med den solide mobil- og internetdækning skal udvikle kommunikationen.
Det handler om at spare penge, men også om kvalitet.
I sidste måned blev den første selvbetjeningsløsning, baseret på den NemID-struktur vi anvender i kongeriget, indført, og den har været en dundrende succes. Ikke mindst fordi den er valgt med omhu.
"Tjeneste handler om licenser, der gør det langt nemmere at registrere udbytte ved jagt og fiskeri, og da alle går på jagt eller fisker på Grønland, så bliver tjenesten allerede brugt rigtig meget," fortæller Asbjørn Andersen.
"Så er folk også bedre rustet til nye services fra eksempelvis Skat."
Og det er kun begyndelsen.
"Et andet offentligt projekt vi er i gang med er en undervisningsportal, som vi er ved at udvikle i samarbejde med Færøerne."
Den skal stå færdig om cirka et halvt år.
Sådan samarbejder det offentlige med erhvervslivet
På Grønland har man et meget tæt forhold mellem erhvervsliv og offentlig it-udvikling, hvilket betyder, at man fra offentlig side ønsker at skabe infrastruktur også til erhvervslivet.
"Der er et godt sammenhold, hvor man vil vise, at Grønland godt kan selv," siger Asbjørn Andersen og eksemplificerer:
"Vi har eksempelvis et projekt om betalinger via mobilen, hvilket er et samarbejde mellem kommune, busselskab, bank og teleselskabet. Når vi kun er 56.000 mennesker, så skal vi ikke have syv forskellige systemer. Vi skal finde noget, som alle kan få udbytte af."
"Desuden kan man forstille sig fremtidige samarbejder indenfor eksempelvis råstoffer eller olieindustrien. Vi tænker meget på samspillet mellem det offentlige og det private. Der skal være konkurrence, men også nogle fornuftige vilkår."
Derfor er det en stor fordel, at man har statslige selskaber som eksempelvis TELE Greenland.
"Selskabet er en meget central spiller, fordi der er et krav om, at firmaet skal levere infrastruktur til alle dele af landet. Der er dog blevet åbnet for konkurrence, og to selskaber står på spring for at tilbyde nye services," lyder det fra it-chefen.
Søkabler og datacentre
Og it-visionen stopper ikke med disse projekter. Der er langt større planer for Grønlands it.
"I fremtiden har vi kig på udviklingen af store internationale datacentre. Øen er velegnet på grund af kulden og de solide søkabler til internetforbindelse, som går gennem Grønland."
Grønlands Selvstyre har outsourcet it-driften, men bibeholdt strategi, styring, projektudvikling og arkitektur i eget regi.
Læs også:
Derfor går tre kommuner sammen om fælles it-drift
