Bestyrelsesformand i omstridt selskab: Vi går nok konkurs

Der er ikke overblik over gæld og antallet af kreditorer i lukket nordjysk brokerselskab. Det ender nok med en konkurs, siger selskabets bestyrelsesformand.

Artikel top billede

Den såkaldte suspendering af aktiviteterne i det nordjyske brokerselskab CESS-Danmark A/S ender formentlig i en konkurs. Det forventer selskabets bestyrelsesformand Lars Ib.

Han oplyser samtidig, at der ikke er noget overblik over antallet af kreditorer eller størrelsen af gælden i selskabet, som i sidste måned måtte indstille aktiviteterne, efter at selskabets bankforbindelse Nordea havde smækket kassen i. Han understreger dog, at antallet af kreditorer er begrænset.

"Det er meget simpelt. Nordea har opsagt deres kredit, fordi de har vurderet, at der ikke er belæg for at fortsætte," fortæller Lars Ib. Han understreger, at CESS-Danmark A/S efterfølgende har gjort, "hvad der skal gøres" i forhold til at orientere kreditorer og leverandører om situationen.

Han vil dog ikke give noget bud på udsigten til, at kreditorerne kan få dækket deres tilgodehavender.

"Meget afhænger af, hvor dygtige man er til at realisere det varelager, som har stået hos CESS-Danmark siden foråret," siger Lars Ib.

Han bekræfter desuden, at CESS-Danmark A/S hverken er trådt i betalingsstandsning eller er erklæret konkurs. Han regner dog med, at en konkurs bliver slutresultatet.

"Der er nogle mennesker, der har penge til gode. Så med mindre Nordea kommer tilbage med den nødvendige likviditet, forventer jeg, at nogle af kreditorerne vil begære selskabet konkurs på et eller andet tidspunkt," siger Lars Ib.

Han bekræfter samtidig, at direktør Nikolaj Johansen sammen med en række medarbejdere har startet et nyt selskab - Handelsselskabet Nordjylland A/S - hvor Lars Ib ligesom i CESS-Danmark A/S er indtrådt som bestyrelsesformand.

"Planen er, at medarbejderne etablerer et tradingselskab med den samme type forretning, som lå i CESS-Danmark A/S," siger Lars Ib.

CESS-Danmark var i foråret involveret i en sag om ulovlig eksport af it-udstyr fra USA til Dubai. Det kostede blandt andet selskabets tidligere salgsdirektør, Dennis Nielsen, mere end to måneders tilbageholdelse og udrejseforbud fra USA.

Læs mere:

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S