IBM: Disse ting skal sikre mainframens fremtid

IBM overvejer at indbygge nye muligheder i mainframe-computeren, som kan blive helt centrale for det oldgamle systems fremtid.

Artikel top billede

IBM arbejder på at indbygge muligheden for at håndtere mobile og sociale workloads i mainframen.

Det sker i et forsøg på at sikre, at mainframen også i fremtiden vil være relevant og pengene værd for brugerne, der løbende må forholde sig til, at markedet bugner med langt billigere løsninger end den dyre mainframe.

IBM har således planer om at gøre det langt nemmere for mainframe-brugerne at afvikle mobile og sociale applikationer på mainframe-computeren.

"Vi ser en trend i markedet, som vi ikke direkte har indarbejdet i z (System z mainframe) endnu, og det er mobil-social platformen," siger Doug Balog, chef for IBM's System z mainframe-forretning til Computerworld News Service.

Høj sikkerhed

Mainframe-computerne bliver i primært anvendt i finans- og teleindustrien af virksomheder, der er villige til at betale mere for at få maksimal sikkerhed og oppetid.

Disse store virksomheder anvender imidlertid som regel andre platforme, når det gælder mobile- og sociale applikationer, som vinder mere og mere frem.

Doug Balog peger på, at mange banker der gerne vil tilbyde sine kunder en bank-app til mobilen, vil foretrække at bygge den på mainframens høje sikkerheds-niveau.

Han siger til Computerworld News Service, at han mener, at 'social' og 'mobil' er to sider af samme sag.

"Vi arbejder stadig på at regne ud, hvor social og mobil kan mødes på z. Vi har stadig en del arbejde at gøre," siger han.

En mulighed er ifølge ham at indbygge mere af IBM's Websphere applikations server-software ind i z-systemerne.

"Websphere kører jo i forvejen på mainframen, når det gælder transaktions-processer. Men en større dele af platformen bør nok køre her," siger han.

En anden mulighed er at gøre det muligt for kunder at porte eksisterende mobile og sociale apps via mainframen.

Ifølge Doug Balog har IBM landet 180 nye mainframe-kunder i de seneste to år. Langt størstedelen af de nye kunder er fra Kina, hvor den kraftigt vækst i middelklassen betyder, at flere og flere kinesere anvender banker og telekommunikation, hvilket øger behovet for computerkraft.

Død forudsagt masser af gange

De store og dyre mainframe-computeres død er blevet forudsagt masser af gange, men endnu lever mainframen i bedste velgående.

Du kan læse om den gamle øgles måske kommende død her.. Og du kan læse om, at virksomheder i høj grad mangler kyndige mainframe-folk her.

Centralt er det, at IBM løbende har sørget for at indbygge nye funktioner og på at modernisere de store computere.

IBM har eksempelvis indbygget særlige chip til at afvikle workloads baseret på Java og Linux, ligesom brugerne har fået mulighed for at håndtere Power og x86-servere fra deres mainframe-konsoller.

Læs også:

Her er IBM's nye og vilde mainframe.

Efter 45 år: Mainframen droppes på oldgammelt dansk it-system.

Virksomheder desperate: Mangler mainframe-folk.

Nye muligheder: IBM understøtter Windows på mainframes.

IBM åbner for rivaler på mainframe-markedet

Kan du score millioner på at droppe din mainframe.?

Mainframe: Døende øgle på livsforlængende medicin?.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    28. april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    ChangeGroup ApS har pr. 12. januar 2026 ansat Morten Benn som Administrerende direktør. Han kommer fra en stilling som Partner hos Nosco. Nyt job

    Morten Benn

    ChangeGroup ApS

    Circle Of Bytes ApS har pr. 1. maj 2025 ansat Jeanette Kristiansen som Account Manager. Hun skal især beskæftige sig med at opbygge og styrke relationer til kunder og samarbejdspartnere, samt sikre det rette match mellem kunder og konsulenter. Nyt job

    Jeanette Kristiansen

    Circle Of Bytes ApS

    Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

    Morten Plannthin Lund

    Industriens Pension

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Joshua Pratt, 32 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at bruge sin tekniske knowhow og erfaring i teamet for extensions og integrationer. Han kommer fra en stilling som Tech Director hos NoA Ignite Denmark. Han har tidligere beskæftiget sig med komplekse webprojekter, senest udviklingen af det nye website og e-commerce-platform for tivoli.dk. Nyt job

    Joshua Pratt

    Idura