Danskernes lyst til at bruge web-selvbetjeningsløsninger, når vi skal melde flytning og ansøge om sundhedskort på Borger.dk, er i stigning.
I efteråret 2012 betjente godt tre ud af fem sig selv på de fleste områder, mens det kun var to ud fem af fem, når det kommer til at søge om sundhedskort.
Den offentlige sektor er på selvbetjeningsområdet dermed stadig et pænt stykke fra at indfri sine målsætninger om, at 80 procent af kommunikationen mellem den offentlige sektor og borgerne skal foregå digitalt i 2015.
Sådan må konklusionen lyde, efter Kommunernes Landsforening (KL) har offentliggjort tal om, hvor mange danskere der egentligt bruger den offentlige sektors selvbetjeningsløsninger.
Lover bedre tal
Det sidste stykke vej mod de forjættede 80 procent bekymrer dog ikke KL-konsulent Jacob Poulsby Andersen, der har stået bag selvbetjeningsundersøgelsen.
"Vi har stadig to et halvt år endnu til 2015, og vi skal nok nå det. Jeg tror faktisk, at vi kommer langt over mål på visse områder med selvbetjeningsløsningerne i bølge 1," siger han.
Han understreger, at tallene for 2012 ude til højre i faktaboksen er indsamlet i ugerne inden, at bølge 1's selvbetjeningsløsninger blev obligatoriske 1. december 2012.
Derfor kan der godt være pæne stigninger i de reelle her-og-nu-tal, da der nu ikke længere kan søges om eksempelvis optagelse af en ens børn i en daginstitution på andre måder end selvbetjening, med mindre man får en dispensation.
Hovedstaden mest tasteflittig
KL-konsulent Jacob Poulsby Andersen har indsamlet selvbetjeningsberetninger fra 86 ud af landets 98 kommuner, og det, mener han, giver et retvisende billede.
Han har efterfølgende også fordelt de indsamlede kommune-tal på landets fem regioner.
Som det kan ses i faktaboksen til højre, er der ingen regioner, som overstråler de andre ved at være over landsgennemsnittet på alle områder.
Derfor når kommunerne ikke i mål med alt
Region Hovedstaden må siges at være tættest på, mens Regions Midtjylland ligger under landsgennemsnittet på samtlige fire målte områder.
"Jeg tror ikke, at det ville forandre noget, hvis vi havde indsamlet tal fra alle kommuner, og mit indtryk er, at tallene er retvisende for situationen lige før, at selvbetjeningsløsningerne blev gjort obligatoriske," siger Jacob Poulsby Andersen om undersøgelsen og fordelingen af de indsamlede tal i det ganske land.
Når ikke alt næste gang
De nuværende skævheder mellem regionerne forandrer ikke Jacob Poulsby Andersens optimisme omkring, at stort set alle kommuner i alle regioner nok skal nå i land med de 80 procent selvbetjeningstilslutning.
Det vil blandt ske i bestræbelserne på at sikre sig en del af gevinsten på anslået en milliard kroner i administrative besparelser sammen med indførelsen af digital post.
Han ser derimod mere pessimistisk på enkelte områder, når danskerne bliver kastet ud i den næste selvbetjeningsbølge, der rammer landet den 1. december i år.
For her mener han ikke, at et område som eksempelvis ansøgninger om kropsbårne hjælpemidler som eksempelvis høreapparater og briller vil nå helt op og ringe på 80 procent, fordi målgruppen på området måske ikke er den mest digitalt parate.
Målet for dette område ligger på 70 procent, mens eksempelvis anmeldelser for vielser er helt oppe og ringe på 95 procent.
"Vi vil selvfølgelig gerne have så mange med som muligt på alle områder, men vi skal også være realistiske. Nogle områder vil nå langt over 80 procent i 2015, mens andre vil nå lidt under. Bare gennemsnittet ligger på 80 procent, så er vi tilfredse," lyder det fra KL-konsulenten.
Til foråret vil KL igen indsamle data over tilslutningen til selvbetjeningsløsningerne.
Til den tid vil den offentlige sektor reelt kunne se, hvor meget lovgivning om selvbetjening med virkning fra 1. december 2012 har betydet for tilslutningen til bølge 1 i selvbetjeningsløsningerne.
